Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beryllium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beslelersyge
tegt. Indirekte kaldes hine, fordi den, der ind
betaler dette Slags Skatter i Statskassen, i Al
mindelighed erholder Godtgjørelse derfor af andre;
saaledes faar Kj^bmanden Tolden godtgjort af
KMeren. Derimod maa den, som har betalt di
rekte Skat, i Almindelighed selv boere den. Und
tagelsesvis kan dog ogsaa dette Slags Skat vel
tes over paa andre, f. Ex. Bygningsflat paa
Leierne. Modsewingen mellem direkte og in
direkte Skatter er saaledes ikke flarp. Bestatningens
Formaal b^r kun verre rent fiskalt, d. e. alene
beregnet vaa at fiaffe Staten Indtegt. Den har
derimot» ikke til Formaal at beskytte den inden
landsse Produktion mod Udlandets. Derved op- !
naaes i Virkeligheden kun, at Befolkningens Skatte- !
evne aftager. (Se for^vrigt Frihandelssystemet.) — !
Retten til at paalegge Skatter tilkommer i ethvert !
frit Samfund Folket eller dets Representanter.
Af alle et Folks politiske Rettigheder er dette den
vigtigste. I Grcekenland og Rom havde Regje
ringen den beskattende Myndighed, medens i de
gamle germaniste Stater Kongerne ikke kunde Paa
legge Skatter uden Folkets Samtykke. Under det
vesentlig paa germanist Grundlag udviklede Feodal
herredMme i Middelalderen havde ogsaa de store
Kommuners og Steders Representanter Stemme
ved Paaleg af Skatter. Da Enevoldsmagten ind
fMes, mistede Folket enhver BeflaMingsret und
tagen i England og Sverige. Den Statsmagt,
som har Retten til at paalegge Skatter, vil den
qjennem ogsaa kunne Mage sig Retten til at be
vilge Statens Udgifter ved til Skattepaaleggene
at ’knytte Betingelser, som maa respekteres af den,
der stal anvende Skatterne. Paa denne Maade har
ogsaa det engelske Parlament tiltaget sig den be
vttgende Myndighed. Efter den norske Statsfor
fatning har Storthinget den vesentligste Del af
Raadigheden over Statsformuen. Denne stal vel
nemlig bestyres af Kongen, men efter de Be
stemmelfer Storthinget derom afgiver. Ifølge
Grundlovens § 75 tilkommer det Storthinget:
1) at paalegge Skatter, Afgifter, Told og andre
offentlige Byrder, forn dog ei gjelder langer end
til Iste’ Juli det Nar, i hvilket neste ordentlige
Storthing fammentreder, medmindre de af dette ud
trykkelig fornyes (Beskatningsmyndigheden);
2) at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Penge
summer (Bevilgningsmyndigheden) og 3) at
ftreOpsynmed Finansernes Forvaltning (Kontrol
myndigheden); i dette Memed velger Stor
thinget fem Revisorer, der aarlig stal gjennemse
Statens Regnstaber og bekjendtgi^re Extrakter as
samme ved Trykken, hvilke Regnstaber derfor stal
tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden Iste Juli.
Efterat kommunalt Selvstyre inden visfe Grendfer
var blevet indffirt i Norge, har Herredsstyrelserne
ved Lov faaet Bemyndigelfe til efter bestemte Regler
at statlegge Kommunens Indbyggere for at kunne
tilveiebringe de nødvendige Midler til de kommu
nale Udgifter, faafom til Skole- og Fattigvesen
m. m.
Nestelersyge, en Sygdom, der undertiden
forekommer hos Heften og ytrer sig paa KjMs
organerne. Den ondartede Bestelersyge, der hidtil
tun har vist sig i det fydlige Europa, er gjerne
langvarig og vanskelig at lege. Den er farlig og
smitsom og ledsages af en betydelig Svekkelse af
Nervesystemet og Svinding af Mustlerne.
Bessus
Beskikkelse, Bemyndigelse af en offentlig Auto
ritet til at foreftaa visse offentlige Hverv (Ombud),
f Er. som Lensmand, Stevnevidne osv., eller til
at udf^re visse Handlinger paa det Offentliges
Vegne, f. Ex. udf^re Aktoratet i en lustitssag. —
Beskikke, meddele en saadan Bemyndigelse.
Beskikkelse kaldes den Handling, hvorved nogen
ved Beskikkelsesvidner eller pudli
«liB afester en Person en Erklering eller giver
ham en Meddelelse. — Beskikke en, afeste en
Erklering paa den nevnte Maade.
Beskow, Bernhard von, bekjendt svensk Digter
og Literaturhistoriker, f. 1796, d. 1868 forn Sekre
ter ved det fvenste Akademi, strev Tragedier ( Torkel
Knutsfon", Birger och hans att" m. fl.), ensidige
Minnesteckningar" af Karl den tolvte og Gustav
den tredie samt flere fortjenstfulde literaturhistoriste
Afhandlinger, hvori han dog ikke altid stifter Ret
og Uret efter Fortjeneste.
Beskyttelsessystemet, se Frihandelssystemet.
Beslag i retslig Betydning betegner en fore
lMig Heftelfe af Gods i Almindelighed, hvad enten
den’ ster ved civil Arrest, ved Forbud mod Tings
Bortførelse eller af kriminelle Grunde.
Bessarabien, Guvernement i det sydlige Rus
land, ved det Sorte Hav, mellem Floderne Dnjestr,
Pruth og Donau, ca.66oKv.mil stort med noget
over 1 Mill. Indb. (iser Rumener, Bulgarer,
Greker, Tatarer, Armenier, Lillerusser, IFder og
tyste Kolonister). Det har rige SaltWer og frem
bringer Korn til Udftrfel.
Bessarion, Johannes eller Basilms, byzan
tinsk Theolog, Filolog og Filosof, f. 1395, d. 1472,
bevirkede paa Konciliet i Florens 1439, at en Union
mellem den romerske og den greske Kirke kom istand,
og blev derefter Kardinal. Han var en af dem,
fom fprst og virksomst bidrog til at udbrede gresk
Videnstabelighed i Vesterlandene.
Bessel, Fredrik Vilhelm, en af den nyere
Tids flarpsindigste Astronomer, f. 1784 i Minden
i Tyskland, d. 1846, blev 1810 Professor i Astronomi
i Konigsberg og 1813 Direktør for det under hans
Veiledning byggede Obfervatorium dersteds. Han
i udgav talrige Afhandlinger, hvori han paa Grund
lag af de noiagtigsteUnoersFgelser har beriget den
astronomiske Videnstab med nye Resultater.
Bessemerftaal, se Staal.
Bessieres (udt. Bessi«r), Jean Bapttste, Her
tug af Istrien, fransk Marstal, f. 1768, vatte under
Felttoget i Italien 1796 Bonapartes Opmertsom
hed, udmertede sig i ZEgyPten 1798—99 og ud
nevntes derefter til Brigadegeneral, afgjorde ttl
ligemed Kellerman ved et Rytteriangreb Slaget ved
Marengo 1800, blev 1804 Marstal, kjempede feier
rig som Kavallerigeneral ved Austerlitz 1805, lena
1806, Eylau og Friedland 1807, hvorefter han
udnevntes til Hertug af Istrien; seirede som Chef
for et Armekorps i Spanien 1808, saaredes ved
Wagram 1809 og viste under Tilbagetoget fra
Rusland 1812 urokkelig Karakterstyrke og over
legen Dygtighed. Iste Mai 1.813, Dagen f?r
Slaget ved Liitzen, faldt han under en Rekogno
scering.
Bessus, Persist Statholder i Baktrien under
Darius Kodomannus, hvem han efter Slaget ved
Arbela 331 f. Kr. f^rte med sig fom Fange og
drebte. To Aar efter blev han felv fangen og
af Darius’s Broder Orathres drebt.
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
