Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bestalling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betoning
Vand, da den her efter kort Tid stivner til en
stenhaard Masse.
Betoning kaldes den stirre eller mindre Styrke
i Stemmen eller det saregne Klangprag, hvormed
enkelte Stavelser, Ord eller Scrwinger udtales.
Se forMigt Akcent.
Betschuaner, et med Kafferne bestagtet Folk
i det Indre af Sydafrika; det er delt i flere Smaa’
stammer med monarkist Regjeringsform. De mere
krigerfie og mere begavede Zulukaffer har efter
haanden trangt Betschuanerne mod Nord og er
obret en Del af deres Land.
Bettina, se Arnim.
Betcendelse (Inftammation) kaldes den syge
lige Tilstand i en Legemsdel eller i et Organ,
som opstaar, naar sammes Haarkar overfyldes med
Blod, og dette enten bliver staaende stille eller kun
flyder übetydelig. As Karrene udsvedes da Badste,
som endog kan gaa over til Edder. Betcrndelse med
ftrer Smerte, Svulst, Wdhed og Varme, derhos
Forstyrrelse i det angrebne Organs Funktion, ofte
Feber, TFrhed i Huden og andre Onder. Den
håves ved at Blodet i Haarkarrene igjen bringes
til at strsmme.
Beule (udt. BMe), Charles Erneste, bekjendt
franfl Arkaolog, f. 1826,’ d. 1874, ledede 1849
—53 Udgravningerne ved Akropolis i Athen, blev
1862 Sekretcrr ved Akademiet for de stjMne Kun
ster, valgtes 1871 til Deftuteret og blev efter
Thiers’s Fald 1873 Indenrigsminister.
Beurmann, Karl Moritz von, tyst Afrika
reisende, f. 1835, foretog 1860—61 i videnstabe
ligt Viemed en Reife til Nubien, Sudan og Bogos
landene og tiltraadte 1862 en Reise til Wadai,
under hvilken han 1863 blev myrdet.
Beurnonville (udt. BMongvill), Pierre de
Ruel, Marquis af, franfl Marfial, f. 1752, d. 1821,
deltog i Felttoget i Ostindien 1779—81, siuttede
sig til Revolutionen og tommanderede Nordarmeen
ved Valmy 1792, afsendtes 1793 af National
konventet for at fangste Dumouriez, men blev af
denne overgivet til Vsterrigerne som Gidsrl, var
1795—98 Chef for Nordarmeen, blev derefter Ge
neralinspektør for Infanteriet og af Napoleon
1804 udnavnt til Senator. 1814 stemte han for
Keiserens Afsattelse og blev efter Restaurationen
Statsminister, Pair af Frankrige og Marstal.
Beuft, Fredrik Ferdinand, Greve af, sachsifl og
Merrigst Stlltsmand, f. 1809, af en gammel anfet
sachsifl(oprinoelig brandenburgfl) Adelsstagt, traadte
1831 ind i det sachsiste Udenrigsministerium, blev
1836 Legationssekretcrr i Berlin og 1838 i Paris,
1841 Charge o’Affaires i Miinchen, 1846 Minister
resident i London og 1848 Gesandt i Berlin.
Som sachsifl Udenrigsminister fra 1849—53 og
som F^rsteminister fra 1858—66 var han ikke
alene Lederen af sit Lands Politik, men havde
ogfaa stor Indflydelse Paa de tyste Forhold i Al
mindelighed. Han bevirkede 1849 Sachsens Ud
trcrden af det kort forud afstuttede Trekongeforbund
mellem Preusfen, Hannover og Sachfen, tranlede
1850 den sachsifle Konstiwtion for at fremme sin
reaktionare Politik og fik gjenindftrt den gamle
tyste Forbundsforfatning. For at modarbeide
Preussens Planer og de tyste Enhedsbestrabelser
s^gte han at istandbringe en Forening as Mellem
tystlands Stater, som skulde danne et Preussen og
Bsterrige sideordnet Statsforbund. Som det tyste
Bevis
Forbunds Reprcrsmtllnt paa Londonnerkonferencen
1864 optraadte han som en bitter Fiende af Dan
mark. Hans Politik gjorde 1866 Sachsen til Vster
riges Forbundsfelle. Da han efter Preussens
Seire var bleven umulig i Sachsen, gil han Oktbr.
1866 i Merrigst Tjeneste som dette Lands Udenrigs
minister, blev nceste Aar Ministerprasident og Rigs
kansler og 1868 oplMet til Greve. For at stille
Ungarerne tilfreds gjenindfMe han Forfatningen
af 1848 og ftgte at vinde »de cisleithanfie Kron
lande ved konstitutionelle IndrFmmelser. Han
havde lovet Frankrige Hjelp 1870, men formaaede
ei at satte sin Mening igjennem, aWstes 1871
som Rigskansler og Udenrigsminister af Andrassy
og udncrvntes derefter til Merrigst Gesandt i Lon
don. Beust er en argjerrig og urolig Statsmand,
tilb^ielig til Ranker, isar naar han kan tilfreds
stille sit’ Had til Preussen.
Beuthen, By i Schlesien, i Ncrrheden af den
polste Grcrndse, med 19,000 Indb. Midtpunkt for
Schlesiens Jernindustri og Kulgrubedrift.
Beveland, 2 Ver i den hollandske Provins
Heeland, mellem Scheldes Mundingsarme, med
tilsammen ca. 28,000 Indb.
Bevern, Aug. Vilh., Hertug af Braunschweig-
Bevern, preussifl General i Syvaarskrigen, f. 1705,
d. 1782.
Bevilgning har i Statsretten en dobbelt Be
markelse: 1) En Beslutning, hvorved National
reprasentationen bemyndiger Regjeringen til at
anvende en vis Sum Penge as Statskassen i et
vist Biemed. 2) En for enkelt Tilfalde eller For
hold meddelt Tilladelfe til at foretage, hvad Loven
i Almindelighed forbyder, eller Fritagelse for at
gjFre, hvad Loven befaler (Dispensation). Af egen
Magtfuldkommenhed kan blot Lovgiveren give Dis
penfationer, men Lovgivningen overdrager ofte enten
Kongen, Bvrigheden, Kommunalbestyrelserne eller
endog Domstolene at meddele visse Slags Be
vilgninger. Under Enevaldet blev der hos os til
staaet mange Slags Bevilgninger, dog ikke i Flomg,
men alene i de ved Lov eller statsretslig Praxis
hjemlede Tilfalde, og kan Dispensationer fra Love
aldre end 1814 fremdeles gives i saadanne Til
falde. Grundlovens § 95 forbyder at meddele
Dispensationer, efterat den paatankte nye Lovbog
var udkommm. Dette forftaaes saaledes, at Dis
pensationer fra de as Storthinget givne Love kun
maa tilstaaes i saadanne Tilfalde, hvor disfe Love
selv tillader det. De vigtigfte hos os forekommende
Arter af Dispensationer er Bevilgninger til at ind
gaa LEgtestav i forbudne Led, til at. ophave det
agtestabelige Samliv (Separationsbevilgninger),
Skilsmissebevilgninger, Bevilgninger til at sidde
i ustiftet 80, forskjellige Slags processuelle Be
vilgninger, saaledes paa fri SaaDrsel, Opreis
ninger, det vil sige Tilladelfe til at paaanke Sager,
uagtet Appelfristen er forleden, fremdeles Bevilg
ninger til at drive visfe Slags bundne Naringer,
f. Ex. Apothekernaring, Brandevins- eller Bl
udstjankning m. v.
Bevis betyder i logisk Forstand at godt
gjøre Rigtigheden eller Urigtigheden af en Dom
(Antagelse) ved at fremstille dens nødvendige Sam
menhang eller Uforenlighed med anerkjendte Er
farings- eller Fornuftfandheder. At fremstille denne
Sammenhang kaldes at bevife. Beviset er di
rekte, naar en Dom udledes som fornufw^dvmdig
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
