Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bevægelse. — Bevægelsesmængde - Beväring, se Værnepligt - Beyle, Marie Henri, kjendt under Pseudonymet Stendhal - Beza (egentlig de Bèze), Theodor - Béziers - Bezoar - Bhagalpur - Bhartpur - Bhartrihari - Bhavabhuti - Bhawalpur, se Bahavolpur - Bhil - Bhilsa - Bholan- eller Bolanpasset - Bhopal - Bhutan - Bi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevoegelse
Følge af givne Proemisser (Forudsætninger);
indirekte, naar Antagelsen af det modsatte
godtgjøres at være umulig. — Ved Bevis i
juridisk Forstand forstaaes Tilveiebringelsen af de
Oplysninger, der er nødvendige, forat en
omtvistet Kjendsgjerning kan ansees for at være bragt
paa det rene. Beviset er enten direkte, d. e., naar
det gaar lige løs paa den omstridte Kjendsgjerning
selv, eller indirekte, d. e., naar det søger at oplyse
Omstændigheder, som staar i en vis
Aarsagsforbindelse med den (Indicier). I begge Tilfælde
benyttes de saakaldte Bevismidler: Vidner, Parters
Ed, Syn og Skjøn samt Dokumenter. Maalestokken
for, hvad der er juridisk Bevis, kan bestemmes efter
to væsentlig forskjellige Grundsætninger. Enten kan
Loven selv, som i vor ældre og tildels i vor
nugjeldende Ret, fastsatte, hvad der skal til for at fylde
Bevisets Maal, saa at Dommeren derved er bunden,
uagtet han i det enkelte Tilfælde kan finde, at en
Kjendsgjerning er bevist, endskjønt den legalt ikke er
det, eller at den ikke er bevist, endskjønt den legalt er
det (den lovbestemte, legale, eller bundne
Bevistheori). Eller det kan overlades til Dom
meren selv at afgjøre, hvad der er bevist eller ikke
bevist (den fri Bevistheori). Saavel i den
civile som i den kriminelle Rettergang er nu i
næsten alle civiliserede Lande den tidligere anvendte
legale Bevistheori afløst af den fri.
Bevægelse betegner i Fysiken, at et Legeme
forandrer Plads. Bevægelsen er jevn, naar
Forandringen altid foregaar med samme Hastighed,
og jevnt voxende, naar Hastigheden voxer i samme
Forhold som den Tid, der medgaar. —
Bevægelsesmængde er Produktet af et Legemes Masse og
Hastighed.
Beväring, se Værnepligt.
Beyle, Marie Henri, original fransk Forfatter,
mest kjendt under Pseudonymet Stendhal, f. 1783,
studerede først Malerkunsten under Regnault, blev
kort efter Officer og deltog som General Michauds
Adjutant i Felttoget til Italien 1800. 1810 blev
han Auditør i Statsraadet, var med paa Toget
til Rusland 1812 og blev efter Julirevolutionen
fransk Generalkonsul i Civitta-Vecchia, hvor han
1842 døde. Hans aandfulde Verker: Studier og
Livsskildringer af berømte Musikere, Reiseskizzer og
Skildringer fra Italien, en interessant Skizze af
Racine og Shakespeare og endelig Romaner,
udmærker sig samtlige ved dyb Originalitet.
Beza (egentlig de Bèze), Theodor, Kalvins
Kollega og Efterfølger som Leder af den
reformerte Kirke, f. 1519, d. 1605, studerede først
Lovkyndighed og levede et Nydelsens Liv i Paris,
flyttede 1548 til Genf, hvor han som en af
Kalvins ivrigste og dygtigste Tilhængere vandt megen
Anseelse og 1559 blev Professor i Theologi. Ved
Kalvins Død 1564 var han den mest ansete Theolog
i den fransk-schweizisk reformerte Kirke og havde
lige til sin Død den bestemmende Indflydelse ved
Afgjørelsen af ethvert vigtigt Spørgsmaal. Dens
Lære udviklede og forsvarede han i flere Skrifter
med Lærdom, Mod, Dristighed og Kraft.
Béziers (udt. Besie), By i det franske
Departement Hérault, ved Kystfloden Orbes Forening
med Midikanalen; 31,500 Indb. Betydelig
Fabrikdrift, Industri og Handel.
Bezoar, faste, runde, stenlignende, forskjellig
farvede Dannelser, som findes i Bezoargjedens og
andre planteædende Dyrs Indvolde, og som
bestaar af Haar, Plantetrevler og andre ufordøielige
Stoffer.
Bhagalpur, By ved Floden Ganges, i
Provinsen Behar i Bengalen i Ostindien, med ca.
70,000 Indb.
Bhartpur, Hovedstad i den britiske Skytsstat
af samme Navn i Ostindien, med 60,000 Indb.
Bhartrihari, indisk Vismand fra det 1ste Aarh.
f. Kr. En Samling af 300 indiske Ordsprog,
Sentenser, der indeholder dybsindige filosofiske og
religiøse Tanker, tillægges ham.
Bhavabhuti, indisk dramatisk Digter fra det
8de Aarh. f. Kr.
Bhawalpur, se Bahavolpur.
Bhil, et indisk Folk, bestaaende af flere
Stammer, i Skovegnene ved Nerbadda og Tapti. De
synes at nedstamme fra Indiens Urbefolkning, men
er meget paavirkede af de indvandrede ariske Folk.
Bhilsa, By i Fyrstendømmet Gwalior i
Ostindien, med 30,000 Indb.
Bholan- eller Bolanpasset, et ca. 12 Mil
langt Bjergpas i det nordøstlige Belutschistan,
hvorfra en Vei fører til Kelat og en til Kandahar
i Afghanistan. Bekjendt ved engelske
Hærafdelingers Gjennemgang under Krigene med
Afghanistan 1839 og 1878.
Bhopal, By i Præsidentskabet Bengalen i
Ostindien, syd for Agra, med ca. 30,000 Indb.
Bhutan, uafhængigt Distrikt i Ostindien, paa
Himalayas Sydskraaning, med ca. 200,000 Indb.,
som bekjender sig til Lamaismen, og hvis Sprog
er en Dialekt af det tibetanske Sprog. Hovedstad
Tassisudon.
Bi, Insektslægt af de Aarevingedes Orden, let
kjendelig ved sin lodne, sammentrængte Krop og
ved en svag Fordybning paa de bagre Skinneben,
der i Randen er forsynede med lange Haar. Man
skjelner mellem forskjellige Varieteter: den
almindelige Honningbi med sort, silkeglinsende Krop,
Humlebien, Gravebien, Murbien o. fl. Alle
fører samme Levevis. Et Bisamfund bestaar af:
en Hun (Dronning, Viser), talrige Arbeidere
og nogle Hanner (Droner). De sidste har ingen
Braad. Naar Indredningen af en Bikube skal
foregaa, tilstoppes først af Arbeiderne alle
Aabninger, undtagen én, med Harpix, som samles af
Bladknopper. Derpaa bygges af Vox, der
udsvedes millem Ringene paa Bagkroppen, lodrette
Kager, som bestaar af to Lag sexkantede Celler,
der vender Aabningerne udad. I nogle af disse
Celler anbringer Arbeiderne Honningen, d. e. den
udsugede søde Saft af Blomsterne, eller Bibrødet,
d. e. Blomsterstøv, blandet med lidt Honning, — i
andre de Æg, som Dronningen lægger. Dronningen
er Moder til hele Sværmen. Hendes Opgave er
at lægge Æg. Hannerne har den Forretning at
befrugte Hunnen. Arbeiderne maa pleie og made
Larverne, tillukke Cellerne, naar Forpupningen
skal foregaa, og igjen tage Laaget bort, naar
Forvandlingen er endt. Naar Dronningen er befrugtet,
dræbes alle Dronerne af Arbeidsbierne. Saasnart
de unge Dronninger er fuldt udviklede, forlader den
gamle Kuben og grundlægger en ny Koloni i Spidsen
for en Sværm Arbeidere. Om Vinteren holder
Bierne sig stille og lever af det indsamlede
Forraad. — Biavlen er en meget fordelagtig
Forretning; thi Bierne finder let Føde og Honning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
