Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billedhuggerkunsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biobio
Biobio, Flod i Chili i Sydamerika, udspringer
paa Andesbjergene og falder ved Byen Concepcion
i Stillehavet; 40 Mil lang.
Biografi, Levnetsbeskrivelse. — Biograf,
Forfatter af Levnetsbeskrivelser.
Biologi, d. e. Loeren om Livet, en systematisk
Fremstilling af Livsbetingelsene. Se for^vrigt
Fysiologi.
Biot (udt. Biaa), Jean Baptiste, fremragende
franfl Fysiker, f. 1774, d. 1862 som Professor i
Fysik ved Ooll^s 6s ?rllney, udgav 1805 en
fysisk Astronomi ’i 5 Bind og 1816 en Fysik i
4 Bind.
Biplanet eller Drabant (Maane), et Himmel
legeme, som bevcrger sig om en Planet og felger
denne paa dens Gang om Solen.
Bir eller Biredschik, By ved Eufrat i det
asiatiske Tyrki, med 10,000 Indb. Vigtigt Over
fartssted over Eufrat.
Birch-Pheiffer, Charlotte, tyss Skuespiller
inde og dramatisk Farfattersse, f. 1800, d. 1868.
1837—43 beftyrede hun med Dygtighed Zurichs
Theater. Med n^ie Kjendfkab til Scenen skrev
hun omtrent 100 dramatiske Arbeider, som i crsthe
tisk Henseende kun bestdder ringe Vcrrd, men hvoraf
mange i sin Tid gjorde Lykke og blev Kasse
stytker.
Bird (udt. BM), William, engelsk Komponist,
f. 1538, d. 1623, blev 1575 Organist ved Dron
ning Elisabeths Kapel; han havde omtrent samme
Betydning for den engelske Musik som hans Sam
tidige Palestrina (s. d.) for den italienske, hvorfor
han ogsaa kaldes den engelske Musiks Fader.
Birger den fyrste, Brosa, Jarl, as Folk
ungernes moegtige 3Et, gift med Birgitta, en Datter
af den norste Konge Harald Gille, haandhcrvede
ved sin kraftige Forvaltning indre Ro og Orden
i Sverige, medens Naboriget Norge samtidig var
Skuepladsen for blodige Borgerkrige. Birkebeiner
nes Høvdinger Mstein Mj^yla og Sverre Sigurds
sM sik under sin Kamp for Norges Trone Hjelp
hos den moegtige svenske Jarl. Birger Jarl dMe
1202 oa havde med Birgitta SMnerne Filip
Jarl, Knut Jarl og Datteren Ingegerd, som
blev gift med den svenske Konge Sverker den anden.
— Birger den anden af Bjalbo, blev 1248
Jarl og var Sveriges egentlige Styrer under
Kongerne Erik og Birgers egen SM Valdemar.
Han grundlagde det svenfle Herredømme paa den
anden Side af BstersjFen, fremmede Sveriges Han
del, tildels ved at slutte Handelsforbund med uden
landste Magter, og ophjalp Stockholm. Flere gode
Love udkom under hans Styrelse; Trældommen
ophcevedes, Jernbyrd afstasiedes, Arveretten blev
ordnet og Landefreden sikret. Han d^de 1266. To
af hans SMner, Baldemar og Magnus, blev Konger
i Sverige.
Birger Magnus son, svensk Konge fra 1290
—1318, f. 1280’, d. 1321, laa i Strid med sine
Brødre Erik og Valdemar, hvilke 1306 tog ham
til Fange og holdt ham fcrngstet, indtil han 1308
indgik et Ydmygende Forlig med dem; efter et nyt
Forlig 1310, hvarefter Landet dettes mellem de
Stridende, lod han Brødrene 1317, medens de
var paa et Beftg hos ham, kaste i Fcrngsel, hvor
de d^de, efter Sagnet af Hunger. Mod denne
Udaad reiste Landet sig, og Birger maatte flygte
til sin Svoger Erik Menved i Danmark.
Birgittinerordenen
Birgitta den hellige, svensk Seerske og Helgen»
inde, f. 1304, d. 1373 i Rom, en Datter af den
h^icettede uplandfke Lagmand Birger Petersson,
sik en scrrdeles omhyggelig og religiøs Opdra
gelse og havde allerede som Barn en saa levende
Indbildnmgskraft, at hun troede at se overnatur
lige Syner. 14 Aar gammel blev hun gift med Lag
manden Ulv Gudmarsson og blev 1336 Hovmester
inde ved Magnus Eriksson og Dronning Blankas
Hof. Hun troede sig kaldet til ogsaa at gribe ind i den
europcrifle Politik og rettede Formaninger til den
tyste Keiser. Pilegrimsferder havde altio staaet
som noget tillokkende for den fromme Svcrrmerste,
og i Fplge med sin Mand beftgte hun Trond
hjem og 1338—40 den hellige lakobs Grav i
Compostellll i Spåmen. Ved Tilbagekomsten fra
denne Reise gik Ulv i Alvaftra Kloster, hvor han
dMe 1344, og hvor ogsaa Birgitta en kort Tid
fik Tilhold. Fra nu af blev hendes Aabenbarelser
hyppigere. Da hun havde set, at Mcrnd og Kvin
der kunde arbeide sammen i religiøse Memed, fik
hun snart guddommelig Befaling til at grund
lcrgge en ny Munke- og Nonneorden, og dik
terede til Underprioren i Alvastra Reglerne for
«Frelserens Orden efter den hellige Auguftini re
formerede Regel". 1346 ftiftedes Ordenens fyrste
Kloster, Vadftena, medens OpfMelsen af Klofter
bygningerne ftrst senere paabegyndtes. 1349 til
traadte hun en. Pilegrimsreise til Rom, hvor hun
virkede for Pavens Tilbagevenden til denne By,
beftgte 1372 det hellige Land og vendte 1373 til
bage til Rom, hvor hnn dche. 1391 blev hun
kanoniseret. Hun efterlod 8 B^ger ,,Aabenbarelser"
paa Svenst, hvilke blev oversatte til flere Sprog,
isar Latin. Hendes Datter Katharina blev den
fyrste Abbedisse i Vadstena og ligesom Moderen
erklcrret for Helgeninde.
Birgittinerordenen, som den almindekg
kaldtes efter Stifterinden, den hellige Birgitw,
eller .^Frelserens Orden efter den hellige
Augustini Regel", hvilket var dens officielle
Titel, var en Munke- og Nonneordeu, som ftif
tedes i Sverige i det 14de Aarh. og 3die Decbr.
1379 bekrcrftedes af Pave Urban den sjette, efterat
Urban den femte under ste August 1369 havde
tilladt Opbyggelsen as et Kloster i Vadste na og
bekrcrftet Reglerne for dette Kloster. Ordenens
Regel var grundet Paa Birgittas Aabenbarelser.
Hvert Kloster skulde beståa af 60 Nonner, 13 Prest»
munke, 4 Diakoner og 8 Lcegbr^dre; de 13 Prest
munke forestillede de 13 Apoftle, de øvrige Jesu
fyrste (72) Disciple. Munkene og Nonnerne be
boede hver sin afsondrede Mi (Konvent) i Klofier
bygningen, og Samkvem mellem dem var strengt
forbudt. Enkelte as Augustins Klofterregler var
formildede, medens derimod Taushedsftligten var
fljcrrpet. Klcrdedragten bestod for alle Ordenens
Medlemmer af to ankelside Vadmelskjortler, lidt
kortere for Brødrene, den ene graa, den anden
hvid, med en graasort Overkloedning, Mantel uden
Rynker, i Brystet heftet med en Trceknap. Paa
Hovedet bar Brødrene en graa Badmels Hcrtte,
Søstrene en saakaldt Krone. Klostret stod under
Bestyrelse af en Abbedisse, som en blandt
Munkene valgt Formand (Generalconfesfor) biftod
med Raad og Hjelp. Prestmunkene stulde hver
SMdag udtyde Dagens Evangelium paa Mo ders
maal et. Birgittinerordenen, den eneste, som er ud-
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
