Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Birid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biron
prcrgtige Bygninger, et Slags Universitet (Hussns
Oo1Isz«) og mange andre Undervisningsanstalter.
Af dens Fabrikata kan iscrr ncrvnes Galanterivarer og
finere Metalsager, desudenGevcrrer,Mafliner,Glas
varer og LegetFi. Allerede Paa Alfred den stores
Tid var Birmingham bekjendt paa Grund af sit Jern.
Biron (udt. Birong), Charles de Gontaut,
Hertug af, fransk- Marstal, f. 1562, udmcrrkede sig
i de franske Religionskrige, men indlod sig senere
i forrcrderske Planer mod Kongen, Henrik den
fjerde, hvorfor han af Parlamentet dMtes til
DFden og 1602 henrettedes.
Biron (udt. Birong), Ernst Johan von, Hertug
af Kurland, f. 1690, d. 1772, SM af en kurlandfl
Godseier Biihren, kom paa Grund af sinSkjMhed
og sit smidige Vcrsen i stor Gunst hos Hertugmden
af Kurland, Anna Ivanovna, og blev, da hun
1730 besteg Ruslands Trone, i Virkeligheden dette
Lands enevcrldige Herster. Han var oygtig, men
stolt og despotifl; for at tilfredsstille sit kdenflabe
lige Had til sine Medbeilere til Magten lod han
Tusender af Ruslands fornemste Mcrnd henrette
og endnu flere sende til Sibirien. 1737 ophMdes
han til Hertug af Kurland og udncevntes til For
mynder for Prins Ivan og til Regent, men styr
tedes efter Annas DM 1740 af Feltmarflal Miin
nich og forvistes til Sibirien. 1741 blev han
tilbagekaldt af Elisabeth, og efter Katharinas Tron
bestigelse blev han ogsaa gjenindsat i sin Hertug
vcrrdighed, hvorefter han med Retfcrrdighed og
Mildhed styrede sit HertugdMme til 1769. —
Hans SM Peter, Rigsgreve af Biron, Hertug
af Kurland og Sagan, f. 1724, d. 1800, aftraadte
1795 sit HertugdMme til Rusland.
Birtinasbad, Blodbad, Mandefald, af det
gammelnorske Ord Lirtinz, d. e. Sverd.
Bisamrotte, Bisamoxe, Bisamsvin, se de
tilsvarende Artikler under Moskus.
Biscaya eller Viscaya, se under Artikelen Ba
skerne.—Biskaiske Bugt, en Bugt af Atlanter
havet mellem Nordkysten af Spåmen og Vestkysten
af Frankrige.
Bisceglie (udt. Bisjellji), Havneftad i Pro
vinsen Bari i Italien, med 19,000 Indb.
Bischof. Karl Gustav, tyst Geolog, f. 1792,
d. 1870 som Professor i Kemi og Teknologi ved
Universitetet i Bonn, udgav flere Berker over ke
mist og fysisk Geologi, i hvilke han fremstillede en
ny Låre om Jordens Dannelse, der har givet den
geologiske Videnstab et stort Fremstad.
Bischoff, Theod. Ludv.Bilh., fremragende tyfl
Anatom og Fysiolog, f. 1807, siden 1855 Profesfor
i Munchen, har udgivet fortrmlige Verker om
Pattedyrenes Udviklmgshistorie og FordAelses
processen.
Bischweiler eller Bischwiller, By i Nedre-
Elsas, 3 Mil nord for Strasburg; 9,000 Indb.
Biscuit (BeMt), Tvebak, to Gange daget
haardt Bchd af Sukker, Mel og 3Eg; ogsaa
uglasseret Porcelcen.
Bishop-Anckland, By i Durhamshire i Eng
land, 9,000 Indb.
Biskop eller Bisp (af et grcrst Ord: episkopos,
som betyder Tilsynsmand) kaldes fra Kirkens crldfte
Tider en, som har at f^re Tilsyn med den kriste
lige Lcrre og det kristelige Liv og at indscrtte
Lcrrere i en Memghed. Dette gjorde i Begyn
delsen Apostlerne, og naar de forlot» en Mcnig-
Biskop
hed, som de havde stiftet, indsatte de saadanne
Tilfynsmcrnd. Saaledes efterlod Paulus sin
Discipel Timotheus i Efesus og Titus paa
Kreta, forat de skulde indscrtte Mldste i hver
Stad (1 Tim. 1. 3; Tit. 1. 5). Disse Til
synsmamd kaldtes ogsaa ZEldste (paa Grcrfi:
Pl«Bb^tsroB, deraf vort Prest), som de, der med
Mrre Kundskab og Erfaring kunde undervife Me
nigheden. I den gamle Kirke brugtes saaledes
Benevnelsen LEldste og Tilsynsmand af
vexlende om de samme Personer. (Ap. Gj. 20, 28 ;
1 Pet. 5, 1; 1 Tim. 5, 18.) Oprindelig var
der llltsaa ingen Forfijel mellem sEldfte og
Tilsynsmcrnd eller mellem Prest og Bi
skop. Senere blev imidlertid alene de kaldte
Biskoper, som havde at Me Tilsyn med flere
Menigheder. Og lcrngere hen i Tiden blev Bi
skoperne i de fornemste Stcrder kaldte Erke
biskoper, medens andre Bisper, som stod under
dem, kaldtes Suffraganbiskofter. Den ka
tholske Kirke paastaar, at Forskjellen mellem Prest
og Biskop er oprindelig fra Kirkens «loste Tider,
og forekaster derfor Proteftanterne, at disses Pre
ster ikke har nogen ret Indvielse, siden Rcekken
af Bisper er brudt, idet de ftrfte protestantiske
Bisper ikke blev indviede af Bisper. — Da Kristen
dommens IndfMelse i Danmark og Sverige be
gyndte i det 9de Aarh. ved Ansgar (d. 865), blev
han Erkebiskop i Hamburg, hvilken Bispeftol kort
efter forflyttedes til Bremen, der blev Erkescrde
847; og de nordiske Lande, paa hvis Omvendelse
til Kristendommen der nu arbeidedes, blev lagte
under Bremens Erkebispestol. Der oprettedes efter
haanden 9 Bispedømmer i Danmark: i Slesvig,
Ribe, Aarhus, Odense, Roskilde og siden
i Viborg, BFrglum (nuAalborg), samt Lund
og Dalby i Skaane. De to sidste forenedes M et,
Lund, 1080, hvilket 1104 blev Crkesade. Lollands
Stift er oprettet senere. — De fMe norske Bisper
kaldtes Lydbisper og var uden faste Bispescrder.
Under Kong Sigurd lorsalfarer oprettedes noget
ftr 1130 faste Bispescrder i Nidaros, Bergen,
Stavanger og Oslo; dertil lom 1152 Bispescrdet
i Hamar. Indtil sidftncrvnte Aar stod de norske
Bisper under Erkebispen i Lund; mm i dette Aar
blev Nidaros Erkebispeftol. Under denne tagdes
de 4 andre norske Bispeftole og de to Bispedømmer
Skaalholt og Holar paa Island samt Bispe
dMmerne paa Farmerne, Grenland, Orkn-
ogSyder^erne, ialtift. — Den svenske
Kirke stod ligeledes ftrft under Bremens Erke
bisp, derefter under Lunds, indtil den 1163 fik
sin egen Erkebisp i Up sala. De andre Bispe
dMmer var Vesteraas, Strengncrs, Sin
koping, Skara, Vexi? og (i Finland) Abo.
Karlstads, Gøteborgs, Kalmars, Bisbys
og HernFsands BifpedMmer er oprettede se
nere, — ligesaa de to nyere i Finland Borga
og Kuopio. — I de fleste protestantiske Lande
blev efter Reformationen Bisperne kaldte Super
intendenter. Bispenavnet blev dog snart igjen op
taget i Danmark og Norge. I 1682 fiyttedes
Stavangers Bispesade til Kristiansfand. I
1803 blev af Trond hjems Stifts nordlige Del
oprettet Tromsø Stift, og i 1863 bleo Hamars
Bispestol igjen oprettet, efterat Stiftet siden Re
formationen havde vcrret forenet med Oslo eller
Akershus, nu Kristiania Stift.
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
