Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bitzius, Albert, skrev under Navnet Jeremias Gotthilf - Bitæer - Bivouak. — Bivouakere - Bixio, Girolamo Nino - Bizar - Biædere - Bjarke, Bødvar. — Bjarkemaal - Bjarkø, nu Bjerkø - Bjarkøretten - Bjarkøætten - Bjarmeland. — Bjarmer - Bjelaja - Bjela-Zerkow - Bielew - Bjelgorod - Bjelke (dansk og norsk Adelsæt). — Jens Tillufsen Bjelke. — Jens Aagessøn Bjelke. — Ove Bjelke. — Henrik Bjelke. — Fredrik Holger Rudolf Bjelke - Bjelke (svensk Adelsæt). — Bengt Jonsson. — Nils Turesson Bjelke. — Ture Turesson Bjelke. — Gunilla Bjelke. — Hogenskild Bjelke. — Klas Bjelke. — Ture Bjelke. — Sten Bjelke (I). — Sten Bjelke (II). — Nils Bjelke. — Ture Gabriel Bjelke. — Ture Johan Bjelke. — Axel Gabriel Bjelke, Grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortællinger fra Folkelivet, hvilke udmærker sig
ved et [[** sic **]] djervt Humor og streng Sædelighed. Hans
samlede Skrifter (24 Bind) udkom 1861 i andet
Oplag.
Bitæer, hos Svinet og enkelte Drøvtyggere
to smaa Tæer, som sidder bag de to store og
bidrager til at hindre Dyret fra at synke ned i blød
Grund. De naar ikke Jorden.
Bivouak (udt. Bivuak), Soldaterleir under
aaben Himmel. Tropper bivouakerer eller
ligger i Bivouak istedenfor at slaa Teltleir, naar
de enten paa Grund af Fiendens Nærhed eller
andre Omstændigheder maa holde sig færdige til
øieblikkelig Opstilling. Kan det forudsees, at de i
længere Tid vil blive liggende i Bivouak,
istandbringes Hytter af Jord eller Grene.
Bixio, Girolamo Nino, italiensk General, f.
1821, d. 1873 paa Sumatra, var 1848—49
Garibaldis Generalstabsofficer under Forsvaret af Rom
og Venezia, førte 1859 som Major en Bataljon
Alpejægere, deltog 1860 i Expeditionen til
Marsala, udnævntes 1862 til Generalløitnant i den
italienske Hær og dækkede med sin Division
Tilbagetoget under Slaget ved Custozza 1866.
Bizar, besynderlig, selsom, forunderlig.
Biædere, pragtfulde Fugle af Skrigefuglenes
Orden, der har hjemme i den gamle Verdens
varme Lande. De ernærer sig af Bier, Humler
og Hvepse, som de snapper i Flugten. Herhen
hører den europæiske Biæder.
Bjarke, Bødvar, efter Sagnet en Nordmand
ved Rolv Krakes Hof, den ypperste af Kongens
12 Kjæmper og gift med hans Søster Rude. Da
Hjørvard, egget af sin Hustru Skuld, Kongens
Søster, om Natten overfaldt Rolv og hans Mænd
med stor Overmagt, kvad Bjarke og Hjalte det i
Oldtiden saa berømte Bjarkemaal, med hvilket
Tormod Kolbrunarskald ogsaa vækkede Olav den
hellige og hans Hær før Slaget ved Stiklestad.
Rolv og hans Mænd blev overmandede efter en
tapper Modstand. Bjarke lagdes i samme Haug
som Kongen.
Bjarkø, nu Bjerkø, en liden Ø i Sands
Prestegjeld, Tromsø Amt, bekjendt som Tore Hunds
og flere historisk bekjendte Høvdingers Bosted. Øen
har flere Oldtidsminder.
Bjarkøretten var Navnet paa en Samling
af Retsregler og Vedtægter, der fulgtes i
Middelalderens norske Byer, indtil Magnus Lagabøters
Lovgivning satte den nyere Bylov isteden. Kun
Brudstykker deraf haves endnu i Behold.
Hvorfra Navnet skriver sig, er ikke ganske sikkert; men
der er Grund til at antage, at det oprindelig
saavel i Norge som i Sverige og Danmark har
betegnet en Handels- og Sjøret, der gjaldt i
Kjøbefærder og paa Markedspladse, hvor Landbefolkningen
i kortvarige Handelsstevner traf sammen med de
fremmede Kjøbmænd, samt ved de store Fiskerier.
Bjarkøætten, en Sidegren af
Arnmødlingeætten (s. d.), nedstammede fra Jon Arnessøn, som
ægtede Tore Hunds Sønnedatter Ragnhild og
med hende arvede Bjarkø i Haalogaland. Paa
Grund af sin Rigdom, Magt og Anseelse
spillede Bjarkøætten en vigtig Rolle i Norges ældre
Historie. Erling i Bjarkø var en af de
fornemste Lendermænd under Haakon Haakonssøn.
Hans Søn Bjarne blev ved sit Giftermaal med
Margrete Nikolausdatter paa Giske Norges rigeste
og mægtigste Mand paa sin Tid. Han var et
virksomt Medlem af Formynderstyrelsen under
Erik Magnussøns Midreaarighed, og sendtes i
flere vigtige Ærender til Udlandet, (saaledes 1281,
1286 og 1312 til Skotland, 1289 til England,
1295 og 1309 til Danmark). Han døde 1313 og
efterlod sig en Sønnedatter, som fik Giske. Bjarkø
arvedes af hans Broder Vidkunn, hvis Søn
Erling igjen forenede Bjarkø- og Giskegodset. 1323
blev han udnævnt til Rigsforstander under
Magnus Smeks Mindreaarighed og førte indtil 1333
Titelen Drottsete (dansk Drost). Han døde 1355.
Erlings eneste Datter og Arving Ingeborg
ægtede Ridderen Sigurd Havtorssøn, som var en
Dattersøn af Kong Haakon Magnussøn. Fra
dem nedstammede mange mægtige Høvdingeætter
baade i Norge og Sverige i det 15de og 16de Aarh.
Bjarmeland omtales ofte i de gamle norske
historiske Sagaer som et Land, der tidt besøgtes
af Nordmændene, og hvorfra de hentede
forskjellige Varer, navnlig Pelsverk. Det laa i Øst for
Finmarken ved Kysten af det Hvide Hav.
Sandsynligvis indbefatter Benævnelsen Bjarmeland
Strækningen fra Finland til Ural. Dets
Beboere kaldtes Bjarmer.
Bjelaja, Flod i Rusland, udspringer i
Guvernementet Orenburg og falder i Kama; 130
Mil lang.
Bjela-Zerkow, By i det russiske
Guvernement Kjew, med 8,000 Indb.
Bielew, By i det russiske Guvernement Kjew,
ved Floden Oka, med 9,000 Indb.
Bjelgorod, By i det russiske Guvernement,
Kursk, ved Floden Donetz, med 16,000 Indb.
Bjelke, en nu uddød dansk og norsk Adelsæt,
der nedstammede fra Jens Tillufsen Bjelke,
som ca. 1550 blev gift med Lucie Nilsdatter,
Datter af Fru Inger til Austraat, og ved dette
Ægteskab arvede Austraats Godser. Hans
Sønnesøn og Ættens mest bekjendte Medlem Jens
Aagessøn Bjelke, f. 1580, d. 1659, var fra
1614 til sin Død Norges Riges Kansler og
1633—41 Lensherre i Bergenhus Len og 1641—46 i
Stavangers. Han besad store juridiske Kundskaber
og har skrevet Fortolkninger af Kristian den fjerdes
norske Lov. Jens Bjelke var Norges største
Eiendomsbesidder paa sin Tid. Foruden Austraat besad
han Storfosen og Tøndal i Fosen, Holden og
Kanestrøm paa Nordmøre, Hatteberg og Mel i
Søndhordland, Veden, Herrebroden, Evje, Sande,
Kjølberg og Ellinggaard i Smaalenene,
Hovinsholm og Skridshol paa Hedemarken og Tøien ved
Kristiania. Hans ældste Søn Ove Bjelke, f.
1604, d. 1674, efterfulgte Faderen som
Rigskansler 1659 og var 1648—63 Befalingsmand
paa Bergenhus, hvorefter han blev Stiftamtmand
i Trondhjem. En anden Søn, Henrik Bjelke,
f. 1615, d. 1683 som Admiral og Præsident i
Admiralitetskollegiet, udmærkede sig i Krigene mod
Sverige og havde en Tid Sæde i det danske
Rigsraad. — Fredrik Holger Rudolf Bjelke,
f. 1810, d. 1855, var en af Danmarks dygtigste
Diplomater i dette Aarh.
Bjelke, svensk Adelsæt, af hvilken flere
Medlemmer har spillet en fremtrædende Rolle i
Sveriges Historie. Den nedstammer fra en Bengt
Jonsson, som levede i det 13de Aarh., men
antog først i det 16de Aarh. Slægtsnavnet Bjelke. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
