Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne - Björnståhl, Jakob Jonas - Björnstjerna. — Magnus Fredrik Ferdinand Björnstjerna. — Grev Carl Magnus Ludvig Björnstjerna. — Oskar Magnus Fredrik Björnstjerna. — Johan Magnus Björnstjerna - Bjørnør - Blaabær, se Lyngplanter - Blaafarveverk - Blaa Grotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Kongen“ (1878), „Det nye System“ og
„Leonarda“ (1879). Desuden har han skrevet et episk
Digt „Arnljot Gelline“ (1870) og udgivet en
Samling lyriske Digte under Titelen „Digte og
Sange“ (1870). — Bjørnson er en original og
rigt begavet Digternatur og han har derfor havt
en afgjørende Betydning for vor Literaturs
Udvikling. De første af hans Arbeider, de historiske
Skuespil og Fortællingerne, med Undtagelse af
„Fiskerjenten“, „Kaptein Mansana“ og „Magnhild“,
tilhører den national-romantiske Retning
i vor Poesi, hvis egentlige Gjennembrud
betegnes ved Asbjørnsens og Moes Fremtræden.
Bjørnsons Noveller er denne Romantiks mest fuldendte
Skud. Med en Dybde, Friskhed og Finhet,
som ingen før har Digteren i disse fremstillet
vort Folkeliv i klare, faste Billeder. Hans knappe,
kjernefulde Stil er her en naturlig Form for det
poetiske Indhold. Men Bjørnsons skarpe Virkelighedssans
og det direkte Forhold, hvori han altid
har stillet sig til det praktiske Liv, maatte føre
ham ud over Romantiken. Allerede hans første
Arbeider antyder i denne Henseende et literært
Tidsskifte, og efter enkelte bestemtere Antydninger
i de følgende Verker fremtræder han i „En
Fallit“ som fuldblods Realist. Under Paavirkning
af Europas moderne Kulturstrømninger er ogsaa
hans Verdensopfatning bleven en anden, eller maaske
rettere: den er bleven udviklet derhen, hans Natur
oprindelig har peget. Denne nye Livsopfatning
har han givet et stærkt subjektivt Udtryk i flere af
sine sidste Digterverker, som alle behandler et eller
andet Samfunds- eller politisk Spørgsmaal. Det
siger sig da omtrent selv, at denne hans senere
Digtning har mødt megen Modstand blandt dem,
som ikke deler hans politiske eller sociale Meninger.
Enkelte af hans sidste Arbeider har Kritiken tildels
fundet noget svage i teknisk Henseende, medens de med
Hensyn til fin og sand Iagttagelsesevne og
Karaktertegningens Styrke fuldstændig staar ved Siden af
eller over de bedste af hans tidligere Arbeider. Det
er ikke blot paa Literaturens Omraade, Bjørnson
har havt stor Indflydelse; ogsaa vor sceniske
Kunst skylder ham særdeles meget. Hans kraftige
Optræden i Femtiaarene bidrog til at bringe den
ind i et nyt Spor, og som Direktør for Norges
betydeligste Theatre, Kristiania, Bergens og Det
norske Theater, har han ledet de første famlende
Forsøg paa at skabe en national dramatisk Kunst.
Hos flere af vore betydeligste Skuespillere har han
saaledes vakt Tanken om at ofre sig for Scenen;
nogle har debuteret under ham, ligesom baade
ældre og yngre skylder hans Instruktion meget.
Det kan derfor siges, at forsaavidt man hos os
kan tale om en virkelig national Skuespilkunst
med en nogenlunde fæstet Tradition, har
Bjørnson her været med. Som allerede bemærket har
Bjørnson altid taget levende Del i Behandlingen
af politiske og andre Samfundsanliggender. I den
sidste Tid har han paa Folkemøder og i Bladpressen
leveret Indlæg i forskjellige politiske, religiøse
og sociale Spørgsmaal. Hans Optræden har imidlertid
ikke sjelden mødt megen og stærk Modstand,
da han har forfegtet Meninger, der, om end
stundom berettigede, dog ofte har staaet i Strid
med en nøgtern Opfatning af Forholdene. Alle
er imidlertid enige i at anerkjende hans djærve og
aabne Optræden. Bjørnson er vor mest populære
Digter. Flere af hans Sange er blevne virkelige
Folkesange, der synges over det hele Land; „Ja, vi
elsker dette Landet“ har afløst Bjerregaards „Sønner
af Norge“ som Nationalsang. Melodierne ligesom
den geniale Musik til „Maria Stuart i Skotland“
er komponerede af Digterens Fætter, en af vore
første selvstændige Tonedigtere, den unge, afdøde
Nordrok, der formede sine Idealer under
Bjørnsons Paavirkning, saa at sidstnævnte i ikke ringe
Grad har bestemt Grundtonen i Nordroks Kunst.
Storthinget har erkjendt Betydningen af Bjørnsons
Virksomhet, ved (1863) at bevilge ham Digtergage. —
Ogsaa i Udlandet er Bjørnson kjendt og skattet, og
hans Verker har faaet en videre Udbredelse udenfor
Norges Grændser end nogen anden norsk Digters.
Hans Fortællinger er udkomne i Tyskland i flere
nye Oplag og Oversættelser — en enkelt har været
oversat 12 Gange —, og i England og Amerika
har de opnaaet stor Spredning. De er oversatte
paa de fleste slaviske Sprog samt paa Ungarsk og
Finsk, et Par ogsaa paa Fransk, Spansk og Italiensk.
Enkelte af hans Skuespil har været opførte
i Rusland, Polen, Ungarn, Bøhmen, Holland og
næsten paa alle betydeligere Theatre i Tyskland.
Efter tyske Kritikeres Udtalelser er „En Fallit“ det
germaniske Stykke, som i den nyeste Tid har gjort
den dybeste og varigste Lykke.
Björnståhl, Jakob Jonas, svensk Sprogforsker,
f. 1731, d. 1779 i Saloniki, berigede Videnskaben
med fortrinlige Verker over østerlandske Sprog.
Björnstjerna, svensk Slægt, adlet 1760. —
Magnus Fredrik Ferdinand Björnstjerna,
Kriger, Statsmand og Forfatter, f. 1779, d. 1847,
udmærkede sig som Overadjutant ved den finske
Armés Generalstab 1808, understøttede
Revolutionen 1809, deltog i Felttoget i Tyskland 1813,
var 1814 Generaladjutant ved den svenske Hær
i Norge og afsluttede som svensk Underhandler
14de August s. A. Konventionen til Moss, blev
1826 Greve og 1843 General. 1828—46 var han
de forenede Rigers Minister i London. Han
udgav flere Skrifter væsentlig af politisk, økonomisk
og statsretligt Indhold. — Hans Søn Grev Carl
Magnus Ludvig Björnstjerna, f. 1817,
blev 1876 Generalløitnant og har som Rigsdagsmand
taget virksom Del i Sveriges politiske Liv og
navnlig med Ihærdighed arbeidet for
Indførelsen af almindelig Værnepligt. — Sidstnævntes
Broder Oskar Magnus Fredrik Björnstjerna,
Statsmand og Militær, f. 1819, General
major 1871, blev 1863 de forenede Rigers
Ministerresident i Konstantinopel, 1864 Minister ad
interim i Kjøbenhavn og 1868 Minister i Petersburg
indtil 1872, da han udnævntes til Udenrigsminister.
— Johan Magnus Björnstjerna,
General, f. 1805, fra 1858—62 Statsraad og Chef
for landtförsvars-departementet, har taget en
fremtrædende Del i Behandlingen af Spørgsmaalene
om den svenske Hærordnings Omdannelse.
Bjørnør, Prestegjeld i Søndre Trondhjems Amt,
bestaar af Sognene Roan, Osen og Stoksund.
Blaabær, se Lyngplanter.
Blaafarveverk, Fabrikanlæg, hvor Smalte
tilberedes af Koboltertser. I Norge findes et
Blaafarveverk paa Modum.
Blaa Grotte, en for sit skjønne Farvespil
berømt Stalakithule paa Øen Kapri [[** NB oppslagsordet er vel C!apri? **]] ved Neapel.
Den er omtrent 150 Fod lang og 80 Fod bred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
