Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blomst. — Blomsterstanden. — Blomsterstøv - Blomster- og Frugtmaleri, se Maleri - Blomstrand, Kristian Vilhelm - Blond. — Blondine - Blondel - Blonder. — Se forøvrigt Kniplinger - Blondin, Emil Gravelet - Blot, at blote. — Vinternatsblot. — Midtvintersblot eller Juleblot. — Sommerblot. — Blotgildet. — Blótmaðr, Blotmand. — Blotspaan - Blot-Sven - Bludow, Dmitri Nikolajewitsch - Bluhme, Johannes Bartholomæus. — Kristian Albrecht Bluhme - Blum, Karl - Blum, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomster- og Frugtmaleri
nederste Del af Axen, og Frugtbunden, paa
hvilken Blomstens Blade fibber, den øverste. Er
Blomsterftilken meget kort, kaldes Blomsten
siddende. En fuldstændig Blomst deles i Bægeret,
Kronen, Støvdragerne og Støvveien.
Bægeret er de yderste, grønne Blade, der omgiver
Blomsten, før den springer ud. Kronen er den
mest udprægede Del og angiver Blomstens Farve.
Støvdragerne, der findes indenfor Kronbladene,
bestaar af Støvtraaden og Støvknoppen med
Blomsterstøvet. Støvveien er den midterste
Del og bestaar af Frugtknuden med Æggene,
Griffelen og Arret. Bæger og Krone
benævnes med et fælles Navn Blomsterdækket.
Dette er, naar det dannes af Bæger og Krone,
dobbelt; findes derimod kun ét Bladsæt, kaldes
det enkelt, og mangler det fuldstændig, kaldes
Blomsten nøgen. En Blomst, der mangler alle
fire Bladsæt, benævnes ufuldstændig. Findes
saavel Støvdragerne som Støvveien paa en Blomst,
kaldes ben tvekjønnet; er kun det ene Slags
af disse Blade tilstede, kaldes den énkjønnet.
I sidfte Tilfælde er den Han eller Støvblomst,
hvis den bærer Støvdragere, og Hun- eller
Frugtblomst, hvis den kun har Støvvei. Er
Bladene paa en Blomst stillede i rigtig Orden, kaldes
den undersædig (Nellik). Den Del af
Frugtbunden, hvorpaa Bæger, Krone og Støvdragere er
befæstede, kan ofte udvides meget stærkt, saa at disse
Bladsæt kommer til at sidde høiere oppe end
Støvveien, og i dette Tilfælde er Blomsten
omkringsædig (Rose). Naar nævnte Frugtbunddel voxer
ammen med Frugtknuden, kaldes Blomsten
oversædig (Æble). — Blomsterstanden er den
Maade, hvorpaa flere Blomster er samlede paa en
Plante. Forlænget er Blomsterstanden, naar
den ene Blomst er stillet høiere end den anden
paa Stilken (Klasen med stilkede, Axet med
siddende Blomster). I en forkortet
Blomsterstand sidder samtlige Blomster i samme Høide
(Skjermen, hvor alle Blomsterstilkene straaler ud
fra ét Punkt, Kurven, hvor de udstilkede Blomster
er stillede tæt ved Siden af hverandre). Hos
Halvskjærmen har de nederste Blomster længere Stilke
end de øverste, saaledes at de kommer til at sidde
omtrent i samme Høide. Raklen er et Ax med
ufuldstændige Blomster, der ikke skilles fra Axen,
men som sammen med hele Raklen falder til
Jorden. — Blomsterstøv er det gulagtige
Pulver, som findes i Blomsternes Støvknopper. Naar
Blomsten er fuldt udviklet, løsrives Blomsterstøvet
og føres (af Vind og Insekter) hen paa Støvveien,
hvorved denne befrugtes.
Blomster- og Frugtmaleri, se Maleri.
Blomstrand, Kristian Vilhelm, svensk
Naturforsker, f. 1826, blev 1854 Docent og 1862
Professor i Kemi ved Universitetet i Lund, har
skrevet et stort Antal Afhandlinger i Kemi,
Mineralogi og Geologi. 1861 deltog han i en
videnskabelig Expedition til Spitsbergen og udgav derefter
Geognostiska iagttagelser under en resa til
Spetsbergen.
Blond, lyslet. — Blondine, en lyslet Dame.
Blondel (udt. Blaangdel), fransk Troubadour
fra det 12te Aarh., kom i stor Gunst hos Rikard
Løvehjerte af England, hvem han fulgte paa hans
Korstog og efter Sagnet opsøgte og bevirkede
udløst af Fangenskabet i Tyskland.
Blonder, et Slags Kniplinger af lys,
graagul Farve; se forøvrigt Kniplinger.
Blondin (udt. Blaangdæng), Emil Gravelet,
fransk Linedanser, f. 1830, gik 1859 paa Line
over Niagarafossen, hvilket han senere ofte har
gjentaget.
Blot, at blote (blóta) kaldtes de gamle
hedenske Nordboers Offerhandlinger, hvilke
forestodes af de almindelige Høvdinger (Konger, Jarler,
Herser) eller undertiden af en særskilt Offerprest
(blótgoði). Vore Forfædre feirede aarlig tre store
Offerfester: Vinternatsblot (til árs, d. e. for
god Høst) i Midten af Oktober,
Midtvintersblot eller Juleblot (til groðrar, d. e. for et
frugtbart Aar) i Midten af Januar og
Sommerblot (til sigrs, d. e. for seierrige Hærfærder) i
Midten af April. Ved Offerfesterne slagtedes
Blotdyrene; de ædle Dele af Indvoldene forbeholdtes
Guderne, medens Blodet (Hlaut) opsamledes i
særegne Hlautboller og stænkedes med Kviste
(Hlautteinar) paa Gudebillederne, Tempelvæggene, Alterne
og den forsamlede Mængde. Derefter fulgte
Blotgildet, hvorved Offerkjødet spistes af Presterne
og Folket, medens Skaaler udbragtes for de høie
Guder. — Blotmaðr, Blotmand, en ivrig
Deltager i Blotfesterne, en ivrig Afgudsdyrker. —
Blotspaan, hos de hedenske Nordboer hellige
med Runer paaskrevne Spaadomskviste.
Blot-Sven, en hedensk Konge i Svealand,
som ca. 1080 blev fældet af den kristne Konge i
Vestergötland Inge Stenkilsson.
Bludow, Dmitri Nokolajewitsch, [[** sic Nok-, = Nik- !! **]] russisk
Statsmand, f. 1783, d. 1864, blev 1832
Indenrigsminister og 1861 Præsident i Rigsraadet og
Ministeriet. Han fuldendte Speranskis Lovverk og
bidrog virksomt til Bøndernes Frigjørelse og
Livegenskabets Ophævelse.
Bluhme, Johannes Bartholomæus, f. 1681,
d. 1753, havde som tysk Hofprædikant hos
Kongerne Fredrik den fjerde og Kristian den sjette
Indflydelse; navnlig var den herskende
Pietisme under den sidste væsentlig Bluhmes Verk;
efter hans Raad indførtes ogsaa Konfirmationen
1736. — Kristian Albrecht Bluhme, dansk
Statsmand, f. 1794, d. 1866, blev 1851
Udenrigsminister og afsluttede Forhandlingerne med
de tyske Stormagter om Slesvigs og Holstens
Stilling i det danske Monarki, udstedte 1852 som
Førsteminister den skjebnesvangre Forordning om
en ny Helstatsforfatning, anklagedes 1856 for
Rigsretten, men frikjendtes og ledede derefter
1856—57 med stor Dygtighed Konferensen om
Øresundstoldens Afløsning. 1856—63 var han som
Medlem af Rigsraadet Leder for det forstokkede
konservative Helstatsparti, blev efter Krigen 1864
Konseilspræsident og Udenrigsminister og
afsluttede som saadan Freden i Wien, ved hvilken
Hertugdømmerne afstodes.
Blum, Karl, frugtbar tysk Komponist og
Theaterforfatter, f. 1790, d. 1844, omplantede den franske
Vaudeville paa tysk Grund.
Blum, Robert, tysk Politiker, f. 1807, var
under Bevægelserne 1848 Leder for Demokraterne
i Sachsen og i Frankfurterparlamentet yderste
Venstres Fører. Ved Opstandens Udbrud i Wien
drog han derhen, deltog i Barrikadekampene,
hvorefter han blev fængslet og efter Krigsretsdom
skudt 9de Novbr. 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
