Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blumenbach, Johann Friedrich - Blumenthal, Leonhard von - Blunck, Ditlev - Bluntschli, Johann Kaspar - Bluse - Blücher, Gebhardt Leberecht von - Bly. — Blyglans. — Nedslagsarbeide. — Verkbly. — Blyoxyd. — Massicot. — Blysuperoxyd. — Blychlorid. — Pattinsons Blyhvidt. — Kasselergult. — Blysulfat, Blyvitriol. — Blykarbonat, Hvidblyerts. — Blyhvidt. — Blychromat, Rødblyerts. — Chromgult. — Eddikesurt Blyoxyd eller Blysukker. — Blyeddike. — Blyvand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blumenbach
Blumenbach, Johann Friedrich, tysk
Naturforsker, f. 1752, d. 1840, fra 1776 Professor i
Göttingen, grundlagde den sammenlignende
Anatomi i sit Fædreland og var den første, som
inddelte Menneskeslægten i de bekjendte 5 Racer.
Hans mest berømte Verk er Haandbog i
Naturhistorien, som 1830 udkom i 12te Oplag.
Blumenthal, Leonhard von, preussisk
General, f. 1810, deltog som Generalstabschef i den
dansk-tyske Krig 1863—64 og udmærkede sig som
Kronprinsens Generalstabschef i Krigen mod
Østerrige 1866 og mod Frankrige 1870—71.
Blunck, Ditlev, dansk Historiemaler, f. 1798,
d. 1853, en af den Eckersbergske Skoles mest
fremragende Elever.
Bluntschli, Johann Kaspar, tysk-schweizisk
Stats- og Folkeretslærer, f. 1808, blev 1833
Professor i Zürich, hvor han tog virksom Del i
det politiske Liv og forfattede Udkast til en i 1855
udgiven Lovbog, 1647 i München og 1861 i
Heidelberg. Ogsaa i Tyskland tog han ivrig Del
i det politiske Liv og har været en af det
nationalliberale [[** vel ikke bindestrek? **]] Partis Førere i Baden. Han var en af
Stifterne af det internationale Institut for
Folkeret i Genf og af den tyske (rationalistiske)
Protestantforening. Bluntschli har udgivet et stort Antal
Verker, navnlig af statsretligt, retshistorisk og
folkeretligt Indhold og gjelder for Tiden som en
af de første videnskabelige Autoriteter i Folkeretten.
Bluse, et kort rummeligt Klædningsstykke, som
især bruges af Arbeidere og Sjøfolk.
Blücher, Gebhardt Leberecht von, Fyrste af
Wahlstadt, berømt preussisk Hærfører, f. 1742, d.
1819, indtraadte 1756 i et svensk Husarregiment
i Pommern, blev 1760 fangen af Preusserne og
gik derefter i preussisk Krigstjeneste. 1771
udnævntes han til Stabsritmester, men tog Afsked
Aaret efter og indtraadte 1787 i Hæren igjen som
Major. I Krigen mod Frankrige 1793
udmærkede han sig som Kavaleriofficer og dækkede efter
Slaget ved Auerstädt 1806 Tilbagetoget med stor
Dygtighed. Forfulgt af Franskmændene kastede
han sig ind i Lübeck, men maatte overgive sig.
Under Krigen 1813 vandt han i Spidsen for den
schlesiske Armé den glimrende Seier over
Macdonald ved Katzbach, hvorefter han tiltvang sig
Overgangen over Elben ved Wartenburg og
deltog derpaa, efter at have slaaet Marmont ved
Möckern, i det store Slag ved Leipzig den 18de
og 19de Oktbr. Blücher, som efter disse
glimrende Bedrifter udnævntes til Marskal, stemte for
en kraftig Fortsættelse af Krigen, overskred derpaa
Nytaarsdag 1814 Rhinen, seirede ved La Rothière
og trængte frem mod Paris langs Marne, hvor
imidlertid Napoleon i flere blodige Slag
(11te—15de Febr.) næsten aldeles ødelagde hans Armé,
hvorefter han trak sig tilbage til Chalons. Efter at
have forenet sig med Bülows Korps trængte han
imidlertid paany fremad, seirede 9de og 10de
Marts over Ney ved Laon, hvorved han aabnede
de Forbundne Veien til Paris, og stormede 30te
s. M. Montmartre. Han ophøiedes derefter til
Fyrste af Wahlstadt og fik store Godser som Gave
af Staten. Efter Napoleons Flugt fra Elba fik
Blücher Kommandoen over den preussiske Armé
i Belgien, hvor han led et blodigt Nederlag ved
Ligny den 16de Juni 1815. Han trak sig tilbage
og naaede tidsnok frem til Waterloo, hvorved han
fravristede Napoleon den saa godt som vundne
Seier over Englænderne under Wellington.
Derefter rykkede han mod Paris, som blev besat af
Preusserne. Blücher var ingen stor Strateg;
men han besad et genialt Skarpblik, ubøielig
Energi og forstod at udføre en given Plan med
en Kraft og Hurtighed som faa.
Bly, et Metal, der kun meget sjelden forekommer
gedigent i Naturen, ofte derimod i Forbindelser,
især med Svovl som Blyglans, hvilken næsten
altid anvendes som Raastof for Udvindingen af Bly.
Blyglansen bliver rostet. Derved opstaar
Blysulfat, Blyoxyd og Svovlsyrling, medens en Del af
Ertsen bliver uforandret. Derpaa tillukkes
Smelteovnens Aabninger, og man opheder stærkt, hvorved
Blysulfidets Svovl forbrændes paa Bekostning af
det i Oxydet og Sulfatet indeholdte Surstof, og
der dannes Svovlsyrling og Bly. Ved denne
Proces adskiller man to Stadier,
Rostningsperioden og Smelteperioden. Man kalder
Methoden Rostningsarbeide. Bly erholdes ogsaa ved
det saakaldte Nedslagsarbeide, idet man opheder
Blyglans med Jern, hvorved Svovl gaar over paa
Jernet. Det paa disse Maader udvundne raa Bly
kaldes Verkbly og indeholder altid smaa Mængder
Sølv, Kobber, Antimon m. m. Blyet har en
blaagraa Farve, stærk Glans, er meget blødt og
hammerbart og affarver stærkt paa Papir. Det smelter
ved 335° C. [[** NB sic, ikke antikva **]] og fordamper i Hvidglødhede. Udsat
for Luften overtrækkes det med en graa Hinde.
I Vand, som indeholder Luft, oxyderer det. I
Saltsyre og Svovlsyre er det uopløseligt,
derimod let opløseligt i fortyndet Salpetersyre. I
Berøring med Luft opløses det ogsaa af svagere
Syrer, f. Ex. Eddikesyre, hvorfor man aldrig
maa koge eller opbevare sine Spiser i Blykar.
Alle opløselige Blyforbindelser er giftige. — Bly
anvendes som Kar i kemiske Fabriker, til Hagl, til
Vand- og Gasledninger, Legeringer, til
Fremstilling af flere Blypræparater, som anvendes i
Medicinen og i Industrien, m. m. — Blyoxyd opstaar
ved Ophedning af Bly i Luften og danner et gult
Pulver, som kaldes Massicot. Naar man smelter
Massicot, faar man et Produkt, som krystalliserer
ved Afkjøling og i Handelen gaar under Navn af
Sølverglød, der som Pulver er gulagtigt eller rødligt,
oy anvendes til Fremstilling af Fernisser, Plastre,
Kit og Glassurer. Massicot bruges som
Farvemiddel. Ved Ophedning i Luften giver Blyoxyd
rød Mønje, som, behandlet med Salpetersyre,
udskiller brunt Blysuperoxyd, hvilket anvendes til
Fosfortændmasse i Forbindelse med Mønje og
Salpetersyre. Mønje tjener til Fremstilling af Kit
og Glasurer og benyttes som tagstenrød Malerfarve
og som Oxydationsmiddel. — Blychlorid er et
hvidt Pulver, der danner flere basiske Forbindelser,
Oxychlorider. Et saadant Oxychlorid gaar under
Navn af Pattinsons Blyhvidt og anvendes
undertiden istedenfor almindeligt Blyhvidt. Et
andet, Kasselergult, anvendes som Malerfarve.
— Blysulfat findes som Blyvitriol og
benyttes undertiden fom Anstrøgsfarve. —
Blykarbonat findes i Naturen som Hvidblyerts
i Form af gjennemsigtige Prismer. Blyhvidt
er basisk Blykarbonat. Man fremstiller Blyhvidt
enten ved Indvirkning af Eddikesyre og Kulsyre
paa Blyplader (hollandske Methode), eller ved at
blande Sølverglød sammen med noget Blysukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
