Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bly. — Blyglans. — Nedslagsarbeide. — Verkbly. — Blyoxyd. — Massicot. — Blysuperoxyd. — Blychlorid. — Pattinsons Blyhvidt. — Kasselergult. — Blysulfat, Blyvitriol. — Blykarbonat, Hvidblyerts. — Blyhvidt. — Blychromat, Rødblyerts. — Chromgult. — Eddikesurt Blyoxyd eller Blysukker. — Blyeddike. — Blyvand - Blyant, Skriveblyant - Blytt, Mathias Numsen. — Axel Gudbrand Blytt - Blæksprut. — Belemniter. — Nautilerne - Blærebæger. — Ananaskirsebær - Blærefod - Blæreføddede - Blærekatarrh - Blæreorm. — Tinter. — Kvæsen - Blærestaal, se Staal - Blæresten, Urinsten. — Stensmerte. — Nyresten. — Stensnit - Blæretræ - Blæsebelg. — Pusteren eller Haandpusteren. — Enkelt- og dobbeltvirkende Blæsemaskiner. — Blæserør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blyant
og behandle Blandingen med Kulsyre (engelske
Methode) eller ogsaa ved at fælde en Opløsning
af bassisk eddikesurt Blyoxyd med Kulsyre (franske
Methode). Blyhvidt er et hvidt, giftigt Pulver,
der er uopløseligt i Vand, men opløseligt i Syrer.
Dets vigtigste Anvendelse er som Malerfarve. Det
besidder i høi Grad den Egenskab at dække godt,
d. v. s. hindre den Flade, hvorpaa det stryges,
fra at skinne igjennem; derhos bruges det til
Fremstilling af Kit, Mønje, Plastre, Fernisser osv.
Af Svovlvandstof farves det først brunt, derpaa
sort. — Blychromat findes som gulrøde,
glinsende Prismer under Navn af Rødblyerts.
Kunstig fremstiller man det ved Spaltning af
Blysalte med Kalium-Chromat og faar det da som
et smukt gult Pulver, der anvendes som
Malerfarve under Navn af Chromgult. —
Eddikesurt Blyoxyd eller Blysukker fremstilles i
det store ved Opløsning af Blyoxyd i Eddike.
Det er farveløse Krystaller, som smager
metallisk-sødt, [[** bindestrek beholdes vel? **]] er meget giftige og anvendes til Fremstilling
af eddikesur Lerjord, Fernisser, Chromgult, Aceton
m. m. Basisk eddikesurt Blyoxyd, Blyeddike,
danner med 49 Dele destilleret Vand Blyvand,
hvilket anvendes som Lægemiddel til udvortes Brug
for at bringe alle Slags betændelsesagtige
Hævelser til at falde; især anvendeligt efter Stød.
Blyant, Skriveblyant, Grafitstykker,
indfattede i Træ. Paa enkelte Steder, især i
England, forekommer Grafiten i saa ren Tilstand, at
man kun behøver at sage den i tynde Stifter,
som da indfattes i Træ. De fleste Blyanter
forarbeides dog paa den Maade, at man smelter den
i Naturen forekommende støvformede Grafit
sammen med Svovlantimon eller blander den med
Lim eller Gummi og derefter former Massen som
Stifter. Den mest brugelige Methode bestaar i,
at Grafiten i vaad Tilstand blandes sammen med
fint Ler, hvorefter Blandingen formes og glødes
uden Luftens Adgang. De første Blyanter
tilvirkedes i England 1664. Nutidens største
Blyantfabrik findes i Nürnberg i Baiern. — Se Grafit.
Blytt, Mathias Numsen, norsk Botaniker, f.
1789, d. 1862 som Professor ved Kristiania
Universitet, udgav Norges Flora eller Beskrivelse
over de i Norge vildtvoxende Karplanter tillige
med Angivelse af de geografiske Forhold, under
hvilke de forekommer (1ste Bind). Han reiste i
mange Aar hver Sommer, fornemmelig i Norge,
og indsamlede Materialier til Verket. Hans Søn
Axel Gudbrand Blytt, Universitetsstipendiat,
f. 1843, har ogsaa paa talrige Reiser samlet
Bidrag til Norges Flora og fortsatte Faderens
paabegyndte Verk. Han udgav 2det og 3die Bind af
„Norges Flora“ og foruden flere andre Arbeider
i 1876 en Theori om Indvandringen af Norges
Flora under vexlende tørre og regnfulde Perioder.
Blæksprut, den mest fuldkomne Klasse blandt
Bløddyrene, har et tydeligt Hoved, forsynet med
to fuldt udviklede Øine. Omkring Munden er
anbragt en Krans af kraftige og elastiske
Fangearme, forsynede med Sugeskaale, ved Hjelp af
hvilke Dyret kan fastholde sit Bytte og bevæge
sig. Under Halsen sidder Tragten, som tjener til
at drive Dyret baglængs gjennem Vandet, og
hvorigjennem det ogsaa, naar det forfølges, sprøiter
den mørkebrune Blækvædske, som opbevares i
Blæksækken. Blækspruterne er Rovdyr, som bebor det
aabne, dybe Hav, hvor de ernærer sig af Fisk,
Krebsdyr og Snegle. De deles i ottearmede
Blækspruter med otte mægtige Arme (herhen
hører Ottefoden og Papirsnekken), og
tiarmede Blækspruter, med otte korte og to
lange med stilkede Sugeskaale forsynede Arme. Til
disse regner man Kalmaren. — Belemniter
kaldes Levninger af Fortidens Blækspruter. —
Nautilerne har fire Gjæller og Fangearme,
som kan trækkes i Skeder, og en Skal, hvori
Dyret opholder sig.
Blærebæger, Blomsterslægt af Natskyggernes
Familie. Hertil regnes Jødekirsebær med sit
høirøde Bæger, der indeslutter spiselige Bær, og
Ananaskirsebær, der forekommer i Sydamerika.
Blærefod, Insektslægt af de Hjelmkjæbedes [[** NB her -æbe-, ellers -æve- ! **]]
Orden, udmærker sig ved, at Føddernes yderste Led danner
en Blære. De er en stor Plage for Landmanden, da
de ødelegger Korn og Græsarter. Herhen hører
Kolerafluen og Kornblærefoden. Alle Arter af denne
Slægt er smaa, de største knap en Linie lange.
Blæreføddede, Krebsdyrslægt, hos hvilke to
af Kroppens Led har Gjelleblade istedenfor Ben
(Hvallus).
Blærekatarrh, Betændelse, enten en hurtig
(akut) eller en langsom (kronisk) forløbende, i
Urinblærens Slimhinde; det er en haardnakket
Sygdom, som er vanskelig at helbrede, især den kroniske,
og som endog kan føre til Døden.
Blæreorm. Naar et med Æg fyldt modent
Led af en Bendelorm kommer ind i et Dyrs
Legeme, vil Æggene her have den bedste Betingelse
for at udklækkes. Fosteret frigjøres og baner sig
Vei til en eller anden Del af Legemet, hvor det
voxer og antager den Skikkelse, som man benævner
med Navnet Blæreorm. Denne ligger altid
indesluttet i en Blære og findes i Hjerne, Lunge og
Lever, men aldrig i Tarmene. De saakaldte Tinter
er Blæreorme med et enkelt Hoved; Svinets Tinte
bliver til Menneskets Bendelorm, Musens til
Kattens og Harens til Hundens. Kvæsen, Blæreorm
med flere Hoveder, findes i Faarets Hjerne og
bevirker den saakaldte Dreiesyge hos disse Dyr.
Blærestaal, se Staal.
Blæresten, Urinsten, faste Legemer af vexlende
Antal og Størrelse, som dannes i Urinblæren. De
bestaar dels af Urinsyre, dels af axalsur Kalk
og dels af fosforsure Salte og foraarsager i
Regelen store Lidelser (Stensmerte). De danner
sig om en Kjerne, som enten indføres i Blæren
udenfra eller falder ned fra Nyrene (Nyresten).
Helbredelsen af denne Sygdom foregaar paa den
Maade, at Stenene enten udtages gjennem et
Snit i Blæren (Stensnit) eller ved et i
Blæren indført Instrument knuses i saa smaa Dele,
at disse kan gaa ud med Urinen.
Blæretræ, Busk af de Erteblomstrede. Gule
Blomster og blæreformet Belg. Almindelig i Haver.
Blæsebelg, et Apparat med bevægelig
Over- og Bundflade, hvilket anvendes til at forøge
Forbrændingen i Smedierne, derved at athmosfærisk
Luft indsuges i Blæsebelgen og derpaa
sammenpresses og udstødes gjennem en snæver Aabning,
som udmunder ved Essen. Blæsebelgen drives i
Regelen ved Haand- eller Fodkraft. I
Husholdningerne anvendes ofte en ganske liden Form af dette
Redskab, Pusteren eller Haandpusteren. I
Bergverkerne bruges store enkelt- eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
