Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bolivia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bolivia
Bolivia, Republik i Sydamerika, mellem Bra
silien i Nord og Bst, Paraguay, Argentina og
Chili i Syd og Stillehavet og Peru i Veft,
23,000 Kv.mil stor med 2 Mill. Indb. Den vest
lige og mellemste Del af Landet opfyldes af Andes
bjergene, forn i Bolivia deler sig i to Hovedkjeder,
af hvilke den vestlige, Kyftkjeden, har en Middel
tMe af ca. 12,500 Fod med flere Bjergtoppe paa
ca. 18,000 Fod eller derover; den østlige, Cor
dillera Real, har omtrent samme Middelh^ibe og
har flere Bjergtoppe, som naar en Hpide af ca.
20,000 Fod. Mellem disfe Kjeder udbreder sig
ca. 12,000 Fod over Havet Oruros Hf!istette med
Indfj^erne Titicaca (150 Kv.mil stor) og Pampa
de Aullaga. Fra Cordillera Real udgaar mod
Vst den lavere Bjergkjede Cordilleras de Cocha
bamba, som tilstut scrnker sig i det Lavland, der
danner den nordlige og Mlige Del af Bolivia.
De betydeligste Floder i det nordlige er Purus
samt Veni og Mamore, hvilke to sidste falder i
Amazonfiodens Biflod Madeira, og i det sydlige
Tucubaca, Pilcomayo og Vermejo, hvilke falder i
Grandseftoden Paraguay. Klimatet er hedt og
t^rt, isar i Lavlandet og de dybere Fjelddale.
Landet er rigt paa Mineralier : Guld, S^lv, Tin,
Bly og Kobber, og frembringer Korn, forskjellige
Slags Frugter, Tobak, Bomuld og Kaffe. Ager
brug og Fadrift staar ligefom Industrien paa et
lavt Trin. Handelen befvarliggjpres Paa Grund
af Bolivias uveifomme Beskaffenhet) og ufuldkomne
Samfardfelsmidler. Befolkningen beftaar af Kre
oler, Mestizzer og Indianere (V 4Mill.). Den
herskende Religion er den romerfi-kathalske. Det
har et ErkebispedMme og tre Bispedømmer og
inddeles i administrativ Henseende i 9 Kredse eller
Departementer. Saavel den HMre som den lavere
Undervisning er meget forsMt. Bolivia, tidligere
Bvre-Peru, hjjrte, ftr det 1538 blev erobret af
Spanierne, til Inkaernes magtige Rige. Efter
Erobringen stod det under Bicetongen i Peru ind
til 1780, da det henlagdes til La Platas Vicekonge
dMme. 1809 begyndte Uafhangighedskrigen, forn
endelig efter det llfgjf<rende Slag ved Tamasla
1825 fMe til Provinfens Selvstandighed. 6te
August 1825 erklarede den sin Uafhangighed og
antog derefter Navnet Bolivia efter sin Befrier
Simon Volivar. Uaftadelige indre Rystelser og
Partikampe har imidlertid lige til den allersidste
Tid hindret en fredelig og frugtbringende Ud
vikling. Den sidste Forfatning, af 1868, blev alle
rede ophavet det følgende Aar. Diktatorer, Pra
sidenter eller Eftertragtere af oisse Vardigheder har
uastadelig myrdet eller styrtet hverandre med nogen
lunde Regelmassighed. 1876 opkaftede General
Daza ved en Soldaterrevolution sig til Statens
Overhoved. 1879 udbrf<d en Krig mellem Chili
paa den ene og Bolivia og Peru paa den anden Side.
8011, Reinholdt Frederik, norsk Maler, f. i
Fredriksvarn 1826, begyndte sin fyrste kunstnerifie
Uddannelse i København 1847, hvor han under
Melbyes Veiledning et Par Aar malede Land
fiaber, hvorefter han gik over til Marinemaleriet.
1855—57 opholdt han sig i Diisseldorf. Han har
foretaget udftrakte Studiereifer langs Norges Kyst
og med Marinens Skibe tillige i Middelhavet og
Orienten. I flere Aar har han udstillet Billeder
saavel i Norge som ved sterre Udstillinger i Üb
landet.
Bolton le Moors
Bollanoifter, et Selstad af lesuiter i Belgien,
som 1643—1794 udgav en Samling af alle Helgen»
legender (^eta B»notnruiu).
Bollaerene, en Vgruppe i Kriftianiafjorden,
tilhører Nvter^» Prestegjeld. Paa en af de sydligste
Holmer ligger Fuglehuk Fyr.
Bolmen, en 5 Mil lang IndM i Smaaland
i Sverige. Den i Sjflen liggende V Bolms?
antages at vare den i Hervararsaga omtalte Bolm.
Bologna (udt. Bolonnja) : 1) Provins i Ita
lien i Landfiabet Emilia, ca. 65 Kv.mil stor med
440,000 Indb. 2) Hovedstad i Provinsen, mellem
Floderne Reno og Savena, med 116,000 Indb.
Den er Sade for en Erkebisp og har betydelig
Handel og Industri og flere storartede Bygverker,
blandt hvilke Kirkerne San Pedronio og San
Domenico med herlige Kunstskatte, Podeftaens
Palads og de bekjendte to skjave Taarne (Asinelli
og Garisenda.) Dens Universitet, Italiens og
maafle Verdens aldste, blev grundlagt 1119 og
var i Middelalderen Hovedstedet for juridisk Viden»
fiabelighed. Dets berømte Bibliothek tcrller for
Tiden 105,000Mnd og 6000 Haandskrifter. Bo
logna blev anlagt af Etrusserne og koloniseret af
Romerne, forn gav Byen Navnet Bononia. Under
Karl den store blev den en Fristad og naaede i
det 11te og 12te Aarh. en saadan Rigdom og
Magt, at den gjentagende kunde byde de tyfte
Keiseres Hare Spidsen. 1513 kom den i Pavens
Besiddelse og indlemmeoes 1859 i Kongeriget Ita
lien. I det 15de og 16de Aarh. blomstrede i
Bologna en berMt Malerflole, hvis mest frem
ragende Reprafentanter var Carraccierne, Guido
Rem, Guercino og Domenichino.
Bologna, Giovanni da, fremragende italiensk
Billedhugger, den dygtigste oa selvftcendigste af
Michel Angelos Elever, f. 1524, d. 1608. Hans
Mesterverker den springende Mercurius. Foruden
dette udfMe han talrige andre Verker, af hvilke
de mest bekjendte findes i Florens.
Bolor (Belur) Tagh, en bred fra Nord
mod Syd lpbende ca. 19,000 Fod HK Fjeldstrcek
ning, forn danner Vestgrcrndfen for det asiatifie
HMand og Vandstillet mellem Amu-Darjas og
larkands Flodgebeter.
Nolsena, Lago di Bolsena, Oldtidens
I.aeuB VolBinisn«iB, malerist Indsjjl! i den nordlige
Del af den italienske Provins Rom.
Bolsst, Prestegjeld i Romsdals Amt, bestaar
af Sognene BolsF og Kleve.
Bolt, Nagle af Jern, i den ene Ende forsynet
med et Hoved, i den anden i Regelen med Skrue
gjcrnger og Møtrik, som paaskrues.
Bolt, Aslak Harniktsson, af Boltecrtten, blev
1407 Bifp i Oslo, naste Aar i Bergen og 1430
Erkebisp i Nidaros. Han var en virksom Mand,
der s^gte at bringe Orden i forskjellige Forhold.
Saaledes lod han omkring 1440 forfatte en For
tegnelse over Erkebispeftolens Jordegods, hvilken
blev udgiven 1852 (Aslak Bolts lordebog). I
politisk Henseende var han en af Landets mest
fremtredende Mand. Han deltog i Mehet i Kal
mar 1436 og arbeidede ivrig for Karl KnutssM,
som han ogsaa 1449 kronede til norsk Konge. Han
d^de 1450.
Bolton le Moors (udt. Baalt’n li Mur),
betydelig Fabrikby (Bomulds- og Jernindustri) i
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
