Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bonifacius den hellige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonifacius den hellige
sig med den jordrevne Kardinal Sciara Colonna.
Paven blev vel igjen befriet, men dow kort ester
1303. Ester Samtidens Dom snoede han sig
som en Rav, herstede som en L^ve og djsde som
en Hund." — Bonifacius den niende (1389
—1404) drev en stjcrndig Aagerhandel med geistlige
Embeder og bestemte 1392, at Annaterne (s. d.)
skulde vare en regelmessig Skat, ligesom Aflads
vcrsenet under ham florerede. Han omdannede
Engelsborg og Kapitolium til Fastninger.
Bonifacius den hellige, egentlig Win fr i ed,
Tysklands Apostel, f. 680 i England, forkyndte fra
718 Evangeliet for fine hedenske tyske Stamme
frander, f^rst i Frisland og derefter i Overtyfkland
(Baiern, Thiiringen, Sachsen og Hessen). Pave
Gregor den anden indsatte ham til Biskop for den
tyste Mission, hvorefter han fik Navnet Bonifa
cius (Velgjøreren). Han virkede scrrdeles meget for
Kristendommens Udbredelse og Befastelse i Tysk
land. Paa sin anden Romerreise fik han as Paven
et mere udstrakt Hverv, blandt andet til ogsaa at
indsatte andre Bisper, og han oprettede flere Bispe
dømmer. Under sit Arbeide for Kristendommens
Udbredelse maatte han ogsaa kjcrmpe med Hin
dringer fra flere af sine missionerende Lands
mamd, som ikke vilde vide af nogen Afhangig
hed af Paven. I Aaret7s4 opgav han sin Stil
ling som Erkebisp i Mainz, hvortil han blev ud
navnt af Gregor den tredie, overlod den til en
af sine Disciple og begav sig igjen til Friserne,
hvor han nu som Olding vilde fortsatte den
Birksomhed, han som ung Mand havde begyndt.
Her blev han tilligemed sine 52 Ledsagere overfaldt
as en Hob Hedninger og myrdet i Ncrrheden af det
nuværende Dokkum ste Juni 755.
Bonifaciusftrcrdet, Romernes <3»i.
lioum, Sundet mellem Sardinien og Korsika.
Bonin, Edvard von, preussist General, s. 1793,
d. 1865, deltog i den tyske Frihedskrig 1813 og i
Krigen mod Danmark 1848—50, var preussifl
Krigsminister 1852—54 og 1858—59.
Boninoerne, en Japan tilhørende Gruppe as
89 smaa Ver i Stillehavet. Kun en Del af dem
er beboede.
Bonitet, Godhed, Slags, Art. Bard. — Bo
nitere, vardsatte Jord efter Beskaffenhet» og God
hed. Udfliftningsloven as 12te Oktober 1857 paa
byder, at forsaavidt lordfcrllesstab offentlig udskiftes,
stal Jorden ftrst boniteres, forat en Maalestok
for en rigtig Fordeling derved kan vindes.
Bonmot (udt. Baangmaa), vittige, komiske,
trassende Ord eller Scrtninger.
Bonn, By i den preussiske Rhinprovins ved
Rhinen, med 28,000 Indb. Den har et Univer
sitet med tilhørende Samlinger og en Domkirke
sra det 13de Aarh. Betydelig Handel.
Bonnechose (udt. Baansjaas), fransk Historiker,
s. 1801, d. 1874, udgav 1834 en Frankriges Hi
storie, som 1874 udkom i 16de Oplag.
Bonnemere (udt. Baanmaer), stanst Kultur
hiftoriker, f. 1813, udgav 1856 BMdernes Historie
fra 1200—1250.
Bonnet (udt. Bonne), Charles, fremragende
schweizist Naturforster og Filosof, f. 1720, d. 1793,
gjorde flere Opdagelser, navnlig paa Entomologiens
Omraade, og var en as de ftrste Naturforstere, som
erkjendte Forskjellen mellem den anorganiske og
den organiske Natur. Som Filosof sluttede han
Bonvicino
sig ncrrmeft til Englcenderen Lockes Empirisme og
s<sgte at forene Tankningens Resultater med sin
religiøse Bevidsthed. Hans Verker, som overfattes
til flere Sprog, udkom 1779—83 samlede i 8 Bind
under Titelen d’histoire naturelle et
de philosophie".
Bonneval (udt. Baanval), Claude Alexandre,
Greve af, fransk Militar og Eventyrer, f. 1675,
d. 1747, udmarkede sig i de stanste Felttog i
Italienl7ol og siden i Nederlandene, dMtes for
Fornærmelse mod Krigsministeren til DBen, men
slygtede til Vsterrige, hvor han Paa Prins Eugens
Anbefaling blev Generalmajor og kjcrmpede med
Udmarkelse mod sit Fcrdreland 1710—12, udnavntes
derftaa til Generallj^itnant og havde vasentlig.
Andel i Erobringen af Temesvar og i Seiren ved
Pelerwardein 1716 og blev derefter Generalfelttoi
mester i Neverlandene, hvor han imidlertid paa
Grund as en skandaløs Tvist med Guvernøren
dMtes til D<i<den. Benaadet med et Aars Fang
sel og forvist sta Tyskland drog han til Konstantin
opel, hvor han gik over til Islam og under Navnet
Achmed ophKedes til Pascha af 2 Hestehaler samt
udnavntes til General for Artilleriet. Han omdan
nede denne Baabenart og udmcrrkede sig som dets
Chef i en Krig mod Rusland, hvorefter han blev
Statholder paa Kios. Han faldt dog snart i Unaade
og forvistes til et Paschalik ved det Sorte Hav.
Paa Tilbagereise til Vesteuropa d^de han i Kon
stantinopel.
Bonnivard, Frans, se Chillon.
Bonpland (udt. Baangplang), Aime, frem
ragende stanst Naturforsker, f. 1773, d. 1858, led
sagede 1799 Alexander von Humboldt paa dennes
Reise til Syd- og Mellemamerika og Vestindien,
blev ester sin Tilbagekomst 1804 Direktør for den
botaniske Have i Malmaison, drog 1816 igjen til
Sydamerika, hvor han 1818 blev Professor i
Buenos-Ayres, grundede 1820 en Indianerkoloni
ved Parana, men blev tilligemed sin Koloni 1821
overfalden og tågen til Fange Paa Befaling as
Paraguays Behersker vi-. Francia. 1829 erholdt
han endelig sin Frihed og levede derefter i Bra
silien, Paraguay og Argentina, idet han erncrrede
sig som Kjpbmand og Lcrge. Han giftede sig med
en Indianerinde og afvcennedes mere og mere fra
det civiliferede Liv. Hans vardifulde og .righoldige
Plantesamlinger blev tildels beskrevne as ham selv
og dels benyttede as andre Bidenfiabsmcend.
Bonftetten, Karl Victor von, tyst Forfatter,
f. 1745, d. 1832, udgav Reisebeskrivelser, filosofiske
Verker og populcrre Skrifter om Folkeopdragelsen.
Bonton (udt. Baangtaang), god Tone; dannet,
belevent Vasen.
Bonus kaldes i England 1) en Extrapramie ved
Siden as Kapitalrente og almindeligt Udbytte, som
udbetales Aktionarer i en Forretning; 2) en Andel
as Nettoudbyttet ved et, isar Drre, industrielt An
lag, som udbetales Arbeiderne ved dette, for at op>
muntre dem til at arbeide mere og bedre, end de
i Almindelighed forudfattes at gj^re, naar de ude
lukkende arbeider for Dag- eller AkkordlM. Bonus
systemet har sundet megen Udbredelse i England
og tildels ogsaa i Tyskland. Det virker i mange
Henseender gavnlig, men kan neppe nogensinde
blive den meste Maade. hvorpaa Arbeide betales.
Bonvicino (udt. Baanvitsjino), Alessandro,
almindelig kaldt Moretto, italiensk Maler fra det
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
