Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bonifacius den hellige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonvivant
16de Aarh. (f. ca. 1500), en af den italienske
Renllissances store Kunstnere, forenede den vene
tianfie Skoles kraftige Realisme og pragtfulde
Kolorit med den romerske Skoles ideale Strcrben.
Bonvivant (udt. Baangvivang), Fraadfer, en,
som lever overdaadig og godt.
Bonzer, Buddhas Prester hos laftaueferne,
Kmeferne og andre buddhististe Folkeslag.
Boom, Industriby i den belgiske Provins
Antwerpen, med 11,000 Indb.
Bootes eller Dredriveren, Stjernebillede paa
den nordlige Himmel, let kjendelig paa Stjernen
Arcturus (Vagnet), der er af fyrste Stprrelfe og
lyser med rødlig Glans.
Booth (udt. Buhth), lay Wilkes, amerikansk
Skuespiller, f. 1837, fnigmyrdede 14de April 1865
Prcrsident Lincoln i Theatret i Washington og blev
Dagen efter Mordet drcrbt.
Boothia Felir, Amerikas nordligste Halvel,
mellem Boothia-Strcrdet i Bst og Victoria-Strcrdet
i Best.
Bopv, Frans, berMt tyst Sprogforfler, Grund
lagger af den fammenlignende Sprogvidenskab, f.
1791, d.1867 forn Profesfor i Merlandst Literatur
og almindelig Sprogkundstab i Berlin, udgau
talrige sprogvidenfkabelige Verker af stor Betyd
ning, af hvilke allerede hans fMe Arbeide: Das
Conjugationssystem der Sanssritsprache in Ver
gleichung mit jenem der griechischen, lateinischen,
persischen uno germanischen Sprache" (1816) var
epokegjørende, da det deri fyrste Gang blev viden
skabelig bevist, at de fleste «uropoeifle Sprog til
ligemed Sanskrit og Persisk hprer til samme 3Et.
Hans Hovedverk: Bergleichende Grammatik des
Sanskrit, Zend, Armenischen, Griechischen, La
teinischen, Lithauischen, Altstawischen, Gothischen
und Deutschen (1833—52)" er et af de betydeligste
videnskabelige Verker i det 19de Aarh.
Bor, et Redfkab, som ved Forarbeidelse af Trcr
og Metalfllger famt ved Bergverksdriften benyttes
til at danne Huller i Materialet. Boret fcettes i en
omdreiende Bevagelse, og Hullet dannes, idet Ma
terialet stjceres op i Spaaner. Til Boring i Troe
og lignende benyttes Spidsbor, Platbor, Hulbor,
Centrumsbor m. fl., i Metal Rullebor, Trykbor,
m. fi. Boring i adle Stene og Glas m. v. ster
ved Hjelp af fiarpe Diamantfpidfer. I mekaniske
Verksteder anvendes forskjellige Slags Borema
skin er, der drives med Band- eller Dampkraft. —
Berg bor (Minerbor) anvendes ved Bergverker
og ved andet Mineringsarbeide til Sprengning af
Fjeld. Dette Bor staaes md.
Bor, Metaloid, forekommer i Naturen lidet
udbredt og aldrig frit, men stedfe i Forbindelse
med Surstof som Borsyre, enten i fri Tilstand
(Sassolin) eller forbundet med Metaller (Borar
eller Tinkal, Boracit). Bor vindes paa forskjellige
Maader: af Borsyreanhydrid ved Behandling med
Natrium (amorft Bor), ved at udfcrtte Borsyre
anhydrid for Hvidgftdhede fammen med Allumi
nium (Diamantbor). Bor lader sig ikke fmelte ved
nogen Temperatur. — Borfyre forekommer i
Naturen og udvindes paa enkelte Steder i Italien.
Den anvendes til Fremstilling af Borax. — Se
forFvrigt Aseptin.
Bora, Katharina von, Luthers Hustru, f. 1499,
kom tidlig i et Cistercienserkloster; men paavirket
af Luthers Skrifter ftlte hun sig ulykkelig her og
Borch
henvendte sig tilligemed otte andre Nonner til
Luther om Raad. Paa Foranledning af ham ud
friedes en Nat i April 1523 de ni Nonner af
Klostret ved en Borger i Torgau og bragtes til
Wittenberg, hvor Luther forstaffede dem Ophold.
Den 13de Juni 1525 blev Katharina gift med
Luther. Cfter hans DFd tog Kurfyrsten af Sachsen
sig af hende og hendes SMner, ligesom hun flere
Gange fik PengeunderMtelse af Kristian den tredie
af Danmark. Hun djsde i Torgau 1552.
Borss, By i Venersborgs Lan i Sverige,
med 3,300 Indb. Den er Middelpunkt for en be
tydelig Tilvirknina af Bomulds* og Uldvarer, der
scrlges overalt i Sverige og Norge.
Borabora, en af Selstabsjierne i Stillehavet,
M for Nyholland.
Borax, fe Natrium. — Boracit, fe Mag
nesium.
Borch, Christoffer, norst Billedhugger, f. 181?
i Drammen, fattes fM i Snedkerlcrre og bestjef
tigede sig fra 1838 til 1845 hovedfagelig med Or
namentik i Tra, idet han afvexlende opholdt sig i
Tystland, Frankrige og England, hvorefter han, forn
Elev af Professor Bisfen, de ncrste 7 Aar arbeidede
paa dennes Atelier i KjMenhavn. Under sit der
paa fKgende ftrste Ophold i Rom (1853—55) ud
fMe han bl. a.: «Pigen, forn bliver bange" (af
Cyklufen «De fire Aarstider"), Buestytten" og
desuden flere Arbeider efter Bestilling af Kong
Oskar den ftrste, blandt hvilke Prins Gustav i
flere forskjeMge Størrelser. 1855—58 var han
bofat i København, hvor han til TMsberg Kirke
leverede en kolossal Kristusgruppe og enDpbefont,
begge i Marmor. I Kristiania, hvor han derefter
boede til 1869, huggede han i Marmor enkelte af
sine fcrrdige Modeller, faaledes 3Eggepigen" (i
Stockholms Slot), Bueskytten" (i London), famt
omtrent 10 nye Byster og fnldendte derefter under
et midlertidigt Ophold i København sin Skisfe til
Karl lohans-Monumentet. I denne Tid arbeidede
han frivillig med Straffangerne paa Akershus Fcrst
ning, af hvilket Arbeide bl. a. Leverne foran Stor
thingsbygningen er et Refultat. De følgende otte
Aar opholdt han sig i Rom og udfoldede her en ufa»d
vanlig rig Produktivitet, idet over 20 Verker i Mar
mor udgik fra hans Atelier, blandt hvilke ,,David",
leftas Datter" og Sulamith" (Tro, Haab og
Kjcerlighed), forn alle blev udftrte i en Periode
af hans Kunstnerliv, da han nersten udelukkende
arbeidede efter det Gamle Testamente. Af hans
øvrige Arbeider er Basrelieferne efter Fridtjovs
Saga paa Oskarshal (1850) og Chrifties Statue i
Bronce i Bergen (1865) de mest vekjendte. Efter sin
Tilbagekomst fra Rom 1877 har han, for at gj^re
Billedhuggerkunsten mere tilgjengelig for en Mre
Almenhed, vcesentlig befljeftiget sig med en egen
Opfindelse til at behandle Terracotta paa en saa
dan Maade, at dette kan blive uimodtageligt for
Smuds. ForsFget er endelig lykkedes ham, og flere
af hans Arbeider er uofMe i dette Prceparat. Borch
har aldrig behandlet et grafl Motiv i noget af
sine Verker. Den bildende Kunstner har efter hans
Mening til Opgstve at fremstille sit eget Folks
eiendommelige Liv klart og fkjMt, forn Livet i det
gamle Grakenland aabenbarer sig i den grcrste
Kunst, og, i Overensstemmelse med denne Opfat
ning har han altid arbeidet.
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
