Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Borch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borga
Ruiner endnu staar tilbage, isar i Tyskland langs
Rhinens Bredder. — Borgfred betegnede i
Middelalderen: 1) den offentlige Frihed og Sikker
hed, som herstede i en Stad Wer Borg, 2) det fred
lyste Omraade selv og endelig 3) samtlige de Rets
bestemmelser, som tilsigtede Fredens Opretholdelse i
en Borg og dens narmeste Omegn. — Borg greve
(LuroFlavius) kaldtes i Middelalderen (i Syd- og
Mellemeuropa) den, der var Opsyns- og Befalings
mand paa en Borg, udMede Retspleien paa denne
samt opbFd og anførte Borgens vaabendygtige
Mandfillb. Borggrevernes Anseelse sank, efter
haanden som Stcrdernes Magt voxte. — Borgar a
ret, en Samling af Retsregler eller en Borgskraa
for Besatningerne i Landets Borge, som den
vcerdige Kong Haakon lod satte sammen med det
Bud, at den skulde holdes og iagttages i alle Hus"
(d. e. Borge) i Norge. Den var indrettet efter
fremmede Borglove som Forbilleder og streng i
sine Straffebestemmelser, hvoraf sluttes, at Besat
ningerne paa de kongelige Borge mest bestod af
fremmede (tyste) Leietropper. Denne Borgararet
er aftrykt i Norges gamle Love", 3die B. Side 144.
BorgH, gammel By i Finland ved den Finske
Bugt, med livlig Handel og 3,200 Indb.
Borgaard, Karl Peter, dansk Forfatter og
Literat, f. 1801, d. 1868, var 1851—62 DirektM
for Kristiania Theater.
Borgarfjord, en Arm af Farefjorden paa
Islands Vestkyst.
Borgarthing (Loi-zarftinz) var i Middel
alderen det for Norges fydMigste LagdMme,
Loi-gai-hinZsiuF, almindelige fcrlles Lagthing,
som holdtes paa Borg (): Sarpsborg). Loigar.
hinzZluz blev ftrst senere et selvstcrndigt LagdMme
og omfattede til ftrst i det 12te Aarh.de 3 Fylker:
Alfheim, Vingulmark og Vestfold, hvilke tidligere
havde HM under Eidsivathingslagen, men fra ca.
1150 ogsaa et fjerde, GrMafylke. Efter Lagmands
instiwrionens Udvikling fraskiltes Ranrike og. Bo
hus som et selvstcrndigt LagdMme. Af den for
Borgarthings LagdMme gjeldende Lovbog, Bor
garthingsloven (LorzarhinZgio^), er kun den
om de kirkelige Forhold handlende Del, Kristen
retten (Ki-istinciuiuZbaikr) bevarer i Affkrifter fra
det 14de Aarh. Dens Tilblivelsestid maa scettes
til Midten af det 12te Aarh. Den celdre Borgar
thingslov aflMes ca. 1274 as Kong Magnus’s
almindelige Landslov.
Borge, 1) Prestegjeld i Smaalenenes Amt,
bestaar af Sognene Borge og Torsncrs. 2) Preste>
gjeld i Bestlofoten, Nordlands Amt, med Sognene
Borge og Valberg.
Borgen, se Kaution.
Borger (ester det tyste Biirger, af Burg,Borg)
betegner oprindelig Indvaanerne i en Borg, se
nere Indbyggerne i en Stad, som var tilstaaet
visse Privilegier, og betyder nu: 1) d. s. s. KjM
stadborger, d. e. en Byindvaaner, som er be
rettiget til at drive visse bundne Nceringer, saasom
Handel, Haandverk m. m. (Handelsborger, Skipper
borger, Slagterborger m. fl.). I videre Forstand
omfatter KjMstadborger alle de Indbyggere i en
By, som har kommunal Stemmeret. 2) d. s. s.
Statsborger, d. e. i Almindelighed enhver, som
har Ret til at bo inden et Lands Grcendser og
kan krave Statens Beskyttelse, hvad enten han
for Tilfcrldet opholder sig paa eller udenfor Sta-
Borger
tens Territorium (Undersaat), og i snevrere For
stand ethvert Medlem af Statssamfundet, som
har Andel i den politiske Magt (Oiw^en, aktiv
Statsborger). I Lande, hvor der findes Adel,
har Udtrykket Borger ogsaa en udelukkende social
Bemarkelse, idet det betegner enhver, som tilhører
den velhavende naringsdrivende Middelstand (bour-
bourFeoiBi«) i Modfatning til dem, der til
hører Adels-, Bonde- og Arbeiderstanden osv. —
Medens store Byer allerede i den tidligste Oldtid
fandtes faavel i Bsterlandene som i Grakenland
og Rom, var saadanne ukjendte hos Germanerne,
da disse fremtraadte Paa den historifie Skueplads.
Efterat de var komne til Ro efter Folkevan
dringerne, antog deres Samfundsforhold, under
Paavirkning af den romerske Kultur, snart en saa
dan Skikkelse, at Byer dannede sig som et natur
ligt Led i Udviklingen. I Tyskland opftod de
ftrste Byer i det Bde Aarh.; men ftrst i det
10de synes de mest formuende og indflydelsesrige
af Byernes Indbyggere at have udskilt sig som
en saregen, ved Interesser og Retsregler sluttet
Korporation, Borgerstanden, hvis Medlemmer
havde Ret til at deltage i Byens Styrelse. Borgernes
Kreds udvidedes stadig, idet efterhaanden de mindre
Handelsmcend og omkr. Aar 1300 ogsaa Haand
verkerne efter vedholdende Kampe optoges i Borger
standen og tillagdes deraf følgende Rettigheder. De
Borgere, som drev samme Nariny, dannede igjen
engere Samfund, Laug (f. d.), htns Virksomhet» og
Rettigheder var bestemte ved en Utallighed af Regler
og Privilegier. Byerne tiltog ved sin Handel
og Kunstsiid i Rigdom og Magt og tilkjampede
sig ogsaa efterhaanden paa Adelens Bekostning be
tydelige politiske Rettigheder. Enkelte, de faakaldte
Rigsstceder, opnaaede endog fuldstcendig Uaf
hcrngighed, idet de dannede felvstandige Republiker,
der havde Ret til at lade sig reprasentere ftaa Rigs
dagene. Da Ridderne lidt efter lidt var sunkne ned
til et Slags haandverksmasfige Wvere, blev Byerne
de egentlige Kulturcentrer og deres Borgerstand
Dannelsens og Kulturens Barer. Omkring Midten
as det 13de Aarh. begyndte Borgerne i flere Byer at
forbinde sig og optraoe i Fallesskab for at varge sin
Handel og andre Interesser mod den rMerfle Adel;
et saadant Forbund var det magtige Hanseforbuno,
hvortil engang horte 85 Byer. Efter Trediveaars
krigen og efter Enevcrldets Indfjsrelse (ca. 1600)
tabte Byerne de fleste af sine politiske Rettig
heder, og Borgerstanden en stor Del af sin Be
tydning. Alene Hamburg, Liibeck og Bremen
har altid formaaet at havde sin Selvstandighed
som fri Rigsftader. — I Frankrige opstod
en fri Borgerstand i det 11te Aarh.; dens po
litiske Rettigheder indskrankedes imidlertid mere
og mere under Enevaldet, indtil den 1789 ikke
alene blev fri, men endog den i politisk Hen
feende mest indflydelsesrige Samfundsklasse. —
I England har Stadernes Borgerstand lige til
den silHe Tid kun havt ringe Poktisk Indflydelse
og heller ikke forFvrigt paa langt nar havt den
Betydning som i Tyfiland. Vistnok opnaaede et
stort Antal Byer i det 12te og 13de Aarh.
Selvstyrelse ; men denne var i Handerne paa et
udvalgt Faatal af Borgerne. 1835 fik alle By
ernes Indbyggere Ret til at deltage i de kommu
naleValg. — I Danmark opstod ligesom i Tysk
land de aldfte Byer omkring Borge. Indbyggerne
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
