Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bosch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og de italienske Digtformer Kansonen og Sonetten
i den spanske Literatur.
Bosch, Hieronymus, hollandsk Maler, f. 1462,
d. 1530, levede en lang Tid i Spanien og malede
med stor Finhed i Udførelsen fantastiske Billeder,
tildels med Sujetter fra den bibelske og Helgenernes
Historie.
Boscoreale, By i Italien, paa den sydlige
Skraaning af Vesuv; 9,000 Indb.
Boscovich (udt. Boskovits), Roger Jos., berømt
italiensk Mathematiker og Astronom, f. 1711, d.
vanvittig 1787. Hans Verker: astronomiske
Afhandlinger og Reisebeskrivelser, udkom 1785 i
5 Bind.
Bosio, François Joseph, fransk Billedhugger,
f. 1769, d. 1845 som Direktør for Kunstakademiet
i Paris, udførte Relieferne paa Vendômesøilen og
Modellen til Ludvig den fjortendes Rytterstatue i
Bronce paa Seierspladsen i Paris samt flere andre
udmærkede Arbeider.
Boslod (Boeslod), egentl. Andel i Fællesboet,
var en i det ældre norske og danske Lovsprog
brugelig Betegnelse for en Persons Formue.
Boslods Forbrydelse, o. e. Fortabelse af den hele For
mue undtagen Jord, var forhen temmelig hyppig
anvendt som Straf, især i Forbindelse med
Livsstraf eller livsvarigt Strafarbeide, men blev i
Norge afskaffet ved Grundlovens § 104. Der
anvendtes ogsaa stundom halv eller fjerdedels
Boslods Forbrydelse. — Forskjellig herfra var
Straffen paa yderste Formue, d. e. en Tiendedel af
Formuen undtagen Jord, dog høist 800 Spd.
Den afskaffedes ved Lov af 17de Mai 1848.
Bosna, Flod i Bosnien, udmunder i Save
nedenfor Brod; ca. 30 Mil lang.
Bosna Seraï, se Serajewo.
Bosnien (Bosna), Provins paa
Balkanhalvøen, mellem de Landskaber Dalmatien,
Kroatien og Militærgrændsen i Vest og Nord,
Serbien i Øst og Montenegro i Syd. Den
bestaar af det egentlige Bosnien, tyrkisk Kroatien
eller Kraina og Herzegowina og har et
Fladeindhold af ca. 800 Kv.mil med noget over 1 Mill.
Indb., af hvilke omtrent to Trediedele er Kristne
(mest græsk-katholske) og en Trediedel
Muhamedanere. Bosnien er næsten udelukkende et
Bjergland med Toppe af indtil 8,000 Fods Høide.
Det har et stort Antal Floder, af hvilke de fleste
falder i Save. Næsten al Grundeiendom tilhører
Adelen (Spahis, Agas og Begs). Den vigtigste
Næringsvei er Kvægavl; men Landet frembringer
ogsaa meget af Korn og Sydfrugter m. m.,
ligesom det har mange metalrige Distrikter. Handel
og Industri er derimod af mindre Betydning.
Indbyggerne, Bosniaker, hører for Størstedelen
til den slaviske Stamme; deres Sprog er en Dialekt
af det serbiske. En stor Del af den bosniske Adel
er gaaet over til Muhamedanismen for at
bevare sine Godser og sin Indflydelse. — Bosnien
hørte i Oldtiden til Illyrien, regnedes senere til
Dalmatien og kom med dette i det 1ste Aarh. under
Roms, i det 12te og 13de Aarh. under Serbiens og
senere under Ungarns Herredømme. 1376 blev
det et selvstændigt Kongerige, men allerede 1401
skatskyldigt til Tyrkiet, som 1526 erobrede Landet.
Ifølge Bemyndigelse af Berlinerkongressen 1878
besatte Østerrige Bosnien, og ved en Konvention
mellem Østerrige og Tyrkiet af 1879 gav det sidste
Land sit Samtykke til „Okkupationen“ uden formelt
endelig at afstaa Provinsen.
Bosnuten, et høit Fjeld i Bratsberg Amt,
mellem Mjøsvandets tvende Arme.
Boso, Konge af Burgund, d. 887, Svoger til
den franske Kong Karl den skaldede, stiftede 879
det nyburgundiske Rige, som omfattede Provence,
Dauphiné m. fl. Provinser, med Arles til
Hovedstad.
Bosporus (d. e. Kuvad, Vadested for Kvæg),
eller det thrakiske Bosporus, kaldes Strædet ved
Konstantinopel, som forbinder det Sorte Hav med
Marmorahavet. Det er ca. 4½ Mil langt og
paa det bredeste vel ½ Mil bredt. Paa Bosporus
foregaar en overordentlig livlig Færdsel, og ved dets
vestlige Ende bedækker Slotte, Villaer og
Pragtbygninger Strædets Bredder saavel paa den asiatiske som
paa den europæiske Side. — Et andet Bosporus, det
kimmeriske, Strædet mellem Sortehavet og det
Asovske Hav, kaldes almindelig Kaffastrædet.
Bosquet (udt. Baaske), Pierre François Jos.,
fransk Marskal, f. 1810, d. 1861, tjente først med
Udmærkelse ved den franske Hær i Algerien,
udnævntes 1848 til Brigadegeneral og 1853 til
Divisionsgeneral, kommanderede under Krimkrigen
den 2den Infanteridivision og havde en væsentlig
Del i Seirene ved Alma og Inkerman 1854.
Under Stormen paa Malakow, som han ledede,
blev han haardt saaret. 1856 udnævntes han til
Senator og Marskal.
Bosse (udt. Baass), en rund fritstaaende
Figur, særlig en saadan, der er formet for at
benyttes som Model. — Bossere eller pussere,
forme plastiske Figurer i et blødt Material.
Bossi, 1) Giuseppe, italiensk Maler og
Forfatter, f. 1777, d. 1815, udførte efter Bestilling
af Vicekonge Eugen en ypperlig Kopi af Leonardo
da Vincis „Nadverd“. 2) Giuseppe Carlo
Aurelio, italiensk Digter, f. 1758, d. 1823, har
skrevet Dramaer og lyriske Digte, især Oder.
3) Luigi, Greve, italiensk Oldgransker og
Historiker, f. 1758, d. 1835, sluttede sig, da den store
franske Revolution udbrød, til denne og blev efter
Piemonts Forening med Frankrige Præfekt for
Kongeriget Italiens Arkiver. Han udgav ialt 80
større og mindre Verker af historisk, antikvarisk,
sprogligt, tildels ogsaa af naturvidenskabeligt
Indhold.
Bossuet (udt. Baassye), Jacques Bénigne,
berømt fransk Forfatter og geistlig Taler, f. 1627,
d. 1704, blev 1670 Lærer for Ludvig den
fjortendes Søn, 1681 Biskop i Meaux, 1697
Medlem af Statsraadet og 1698 første Almosenier
(s. d.) hos Hertuginden af Burgund. Han
forfattede og bevirkede antagne (1682) de fire
Artikler, som sikrede den gallikanske Kirkes Frihed og
den kongelige Myndighed mod Pavens Fordringer.
Bossuets Ry grundede sig ligesaavel paa hans
Begavelses og Tankers Originalitet som paa det Talent,
hvormed han forstod at gribe Tidens herskende
Meninger og give dem et klart Udtryk. Hans Taler, som
overhoved udmærker sig mere ved æsthetisk end ved
religiøst Værd, er rige paa glimrende og slaaende
Tanker; navnlig er hans Sermons et oraisons
funèbres (Ligtaler) skattede som oratoriske
Mesterverker. Han hyldede Autoritetens Nødvendighed
i Troesspørgsmaal og bekjæmpede de afvigende
Kirkesamfund: Protestanter, Jansenister m. fl., med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
