Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brandby ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brasilietroe
og The. Fabrikdrift og Industri staar endnu paa
et lavt Trin; men Handelen er af stor Betydning,
skjMt den i det Indre hemmes ved en nersten
fuldftcrndig Mangel paa Samfcerdselsmidler. Ud
førselen, hvis aarlige Bcrrdi udgjf<r ca.400 Millioner
Kroner, omfatter fornemmelig Kaffe, Sukker, To
bak, Ris, Bomuld, Huder, Gummi, Farve- og
Bygningstrcr, Krydderier m. m. De vigtigste Byer
er Hovedstaden Rio Janeiro, Bahia og Pernam
buko. Af Befolkningen udgjor Indianerne ca.
IV2 Million. Antallet af Hvide, der fornemmelig
er Efterkommere af Portugiserne og kalder sig
Brasilianere, er ca. 2 Millioner, Resten er Negre
og Blandingsfolk, hvortil kommer en stor Del
Kinesere, der i de senere Aar er indvandrede.
Statens Religion er den romerst-katholste. Saa
vel den lMere som den lavere Undervisning staar
endnu paa et lavt Trin. Brasilien er et Keiser
dømme med en meget demokratisk Forfatning.
Den udMende Magt er hos Keiferen, den lovstif
tende hos Nlltionalforsamlingen, som bestaar af et
Deputeretkammer paa 122 Medlemmer og et Se
nat, hvis Medlemmer vcelges paa Livstid af Keiseren.
Denne har kun udscrttende (suspensivt) Veto tilNatio
nalforsamlmgens Beslutninger. I administrativ
Henseende inddeles Landet i 21 Provinser. — Bra
silien opdagedes i Aaret 1500 af Portugiseren Cabral.
Det toges i Besiddelse af Portugiserne, der 1549
anlllgde Bahia. Fra 1624 til 1654 indehavde Hol
lcrnderne store Strekninger af Landet. I 1808
flygtede det porwgisiste Kongehus for Napoleon
den førstes Hoere og tog sin Tilflugt til Brasilien.
Da Johan den sjette 1821 forlod Landet for at
drage til Portugal, efterlod han sin SM som
Prinsregent; denne antog 1822 Keiservcrrdigheden.
Den nye Keiser, Pedro den fMe, ftrte fra 1825
til 1828 en uheldig Krig med La Plata-Staterne.
1831 aftakkede han paa Grund af et Opr^r til
Gunst for sin SM, den femaarige Pedro den anden,
under hvis Regjering Landet har gjort store Frem
firidt. 1852 fordrev og styrtede han i Forening
med Uruguay og Paraguay La Platas Diktator
Rosas og hcevdede under en Tvist med England
1863—65 med Fasthed Brasiliens 3Ere overfor
den mcrgtige Modstander. 1864—70 ftrte han en
seierrig Krig med Paraguay i Anledning af Skibs
farten paa Parana, hvorefter Brasilien er aner
kjendt som Sydamerikas Stormagt. — Brasiliens
Skriftfprog er det portugisiste, og dets Lite
ratur kan endnu ncrrmest betragtes som en Gren
af Portugals (s. d.)
Brasilietroe (Brissel), et mprker^ldt eller rød
brunt Farvetrcr af Slcrgten OZezalpini», forekommer
i Mcrngde i Brasilien, hvor det udgjM en vigtig
Udf^rselsartikel. Det benyttes i stor Maalestok i
Farverierne.
Brast, Hans, svensk Bisp, f. 1464, d. 1538,
studerede ved flere tyste Universiteter og blev efter
sin Tilbagekomst Bistop i Linkøping 1513. Han
stemte i 1517 nMvungen for Erkebisp Gustav
Trolles Afscrttelse og undgik ved Forsigtighed det
stockholmste Blodbad. Han var en lcerd og dyg<
tig Mand, men konservativ baade i kirkelig og
politisk Henseende og gjorde derfor skarp Mod
stand mod Gustav Vasa og Reformationcn. Da
han intet mere kunde udrette, flygtede han efter
Rigsdagen i Vesteras (1527) til Polen, hvor han
dche i et Kloster.
Bratsberg Amt
Brasseur de Bourbourg (udt. Brasar bø
Burbur), Charles Etienne, franst (Stenograf, f.
1814, d. 1874, bereiste i Femtiaarene Nord- og
Mellemamerika og fulgte 1864 med den franske
Expedition til Mexiko, udgav flere Verker om hi
storiske, sproglige og aldre Kulturforhold, navnlig
i Mellemamerika, blandt hvilke «Histoire des na
tions civilisées du Mexique et de l’Amérique
centrale", anciens du Mexique",
BHistoire de Canada" m. fl.
Bratiano, loan, rum«nfl Statsmand, f. 1822,
tog 1848 Del i Revolutionen i Bukarest, gik derpaa i
Landflygtighed, men vendte tilbage 1857. 1867
blev han Minister og ftræbte i sin $o!tttf at nærme
Rumllnien til Rusland. 1868 tog han Affled,
men blev i 1876 atter Finans- og kort efter ogsaa
FMeminister. Under den russist-tyrkifle Krig
maatte han gaa af, men kom i Juli 1879 igjen
i Spidsen for Statsstyrelsen.
Bratsberg, en betydelig Gaard ved Skien i
Bratsberg Amt. Den i Norges Historie bekjendte
Gregorius DagssM boede her.
Bratsberg Amt, i Kristiansands Stift, har
et Fladeindhold af 280 Kvadratmil, med 83,570
Indb. (1875). Amtet har sit Navn af den gamle
Herregaard Bratsberg ved Skien. Det bestaar af
3 gogberier: Bamble, Nedre og Bvre Tele
marken.- Amtet er et Vjergland, der mod Syd
og Sydvest gromdser til Nedencrs Amt, mod Vest til
Stavanger og SMdre Bergenhus Amter, mod Nord
til Bufleruds Amt, mod Bst til Jarlsberg og Laur
vigs Amt og i Sydost til Havet. Dets lMeste Fjeld,
Gausta, er 6,000 Fod HM. Amtet gjennemftrM
mes af flere Elve, hvilke samler sig i to sterre og
et mindre Vasdrag : ©fiengeloenf , Drange»
d als- og Nisser- eller Nidelv ens. I)Skiens
elven er det endelige UdlFb for flere Sj^er og Elve
fra Nordvest. Fra Hardangerfjeldene kommer
Kvcrnna, der løber ud iMj^svandet, hvorfra
den unber Navn af Maaneelven falder i Sin*
sj^. Denne har foruden Maaneelven treHovedttWb
fra Nord: Tessungelven, Maarelven og Skjcrrva
elven, og har sitAftch gjennem Tinnelven, som
falder i Hitterdalsvandet. Fra dette gaar
Saudeelven ud i Norsj^, og fraNorW kom
mer Skienselven, ber gaar forbi Skien og
ved Porsgrund falber i Frierfjord. Efterat Maane
elven er kommen ud af MjMvandet, banner den
den berømte Rjukanfos. NorW optager ogsaa
Bielven, ber kommer fra Tilgjord og gjennem
lMer Silgjordsvandet, samt Lunoeelven,
der under Navn as Songa lommer fra Hardanger
fjeldene og ftrst gaarud iTotakvandet, derpaa i
Band aks v an det og senere i H vid eseidv andet.
2) Drangedalselvens Vasdrag gaar gjennem Drange
dal og SandMdlll ved Kragerø. 3) Nisser- eller
Nidelvens Vasdrag kommer fra Satersdalens Heier,
gaar gjennem Vraavandet ogNisservandet,
optager fra Vest Fyriselven, ber har gaaet gjen
nem Fyrisvandet, og senere, ligeledes fra Best,
Gjevedalselven fra Ncesvandet. Nidelven deler
sig i to Arme og falber ud ved Arendal. I Bratsberg
amt gaar Langesundsfjorden md med sine
arme: Eidangerfjorden og Frierfjorden,
hvilken sioste gaar ind til Porsgrund. Skienselven
er ved en Kanal med flere Sluser forbunden med
NorsjF og Hitterdalsvandet. Byerne i amtet er:
Skien, Porsgrund, Brevig, Langesund,
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
