- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
224

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brcum
Breum eller Bredheim Vand, en henved
2 Mil lang IndW i Gloppens Prestegjeld, Nordre
Bergenhus Amt.
Brev (af det latinske Ord brsvi», d. e. kort)
betyder 1) en skriftlig Meddelelse fra en Person
eller offentlig Myndighet» til andre Personer eller
Myndigheder. 2) i Sammenfatninger d. s. s.
Dokument, f. Ex. Gjeldsbrev, Kaarbrev, Maale
brev osv. I Oldtiden skrev man Breve paaTre
eller Barkftiver og senere paa Pergament. Baade
Graekerne og Romerne satte saavel Afsenderens
som Modtagerens Navn over Brevet. Den nu
brugelige Brevform firiver sig fra den byzantinske
Keisertid. — Breve, en kort pavelig Skrivelse
angaaende mindre betydelige Gjenstande, hvilken
ei behMer at underskrives af Paven. — Banko
brev, d. s. s. Pengebrev. — Rekommanderer
Brev, Brev (Paategnet for
hvilket Postvesenet mod en ForFgelse i Portoen
betaler en Erstatning af 20 Kroner, saafremt det
kommer bort. — Brevhemmelighed, Ukren
keligheden af de til Posten indleverede Breve, i
alle civiliserede Stater beskyttet derved, at Brev
brud er belagt med Straf. — Brevkort, et i
den sidste Tid i Postvesenet indftrt Korrefpondance
middel, bestaaende af et Stykke stivt Papir eller
med Skrivpapir overtrukket tyndt Pap, paa hvis
ene Side Meddelelsen skrives og paa den anden
Adressen. Portoen af Brevkort er kun det halve
af den for forseglede Breve.
Breviarium, egentl. kort Oversigt, Udtog. —
Lrsviarinm Romanum, den til Brug for de
romerfk-katholske Prester bestemte BMnebog, inde
holdende korte Stykker af den Hellige Skrift samt
Salmer, Hymner m. m. Det er affattet paa
Latin og fik sin nuverende Form under Pave
Urban den ottende 1631.
Brevig, By i Bratsberg Amt, paa den Halvel,
som dannes af Eidangerfjorden og Frierfjorden;
2,500 Indb. Den udfprer fornemmelig Trelast
samt. har en ikke übetydelig Handelsfiaade. Brevig
fender en Representant til Storthinget.
23tetøftet (übt. Brufter), Sir David, engelsk
Fysiker, f. 1781, d. 1868 som Professor i Fysik i
Edinburgh, opfandtlBl9 Kaleidoskopet (s.d.), grund
lagde samme Aar i Forming med lameson,L<!in
bui-Fd pdi!Ba^)lii<:al journal* og udgllv tlllrige
fysikalske Afhandlinger, af hvilke de, der meddeler
Resultaterne af hans dybigaaende UndersFgelser
om Lysets Polarisation og Brydning, er af stMft
Betydning.
Briantzon (udt. Briangsaang), en sterkt befestet
By t det sydMlige Frankrige, ner den italienske
Grendse; 5,000 Indb. Under Ludvig Filips Re
gjering »ar Byen en af Frankriges betydeligste
Vaabenpladse.
Bridgeport (übt. Bridsjport), By i Staten
Connecticut i Nordamerika, ved Lonq-Island-Sund,
med 8,000 Indb.
Bridgetown (ndt. Bridsjtoun), Hovedstad paa
den England til^renbe S5 Barbados i Seftinbien,
med en Pregtig Havn og 25,000 Indb. Byen er
Sede for en Biskop og for Bens GuvernM.
©ribfiehiatct (übt. ©ribfjuaater), By i bet
vestlige England, ved Floden Parret, strar ovenfor
dens Udlß i Bristolkanalen; 12,000 Indb. Livlig
Handel, iser Udftrfel af Mursten.
Briggs
Bridgewater (udt. Bridsjuaater), Francis
Henry Egerton, Greve af, engelsk Lerd og Sam
ler, f. 1756, d. 1829, foranstaltede udgiven en
Samling naturvidenflabelige Afhandlinger, hvilke
udkom under den felles Titel Bridgewater
bpgerne. Bridgewater gav 145,000 Kroner til
dette Formaal.
Bridgewaterkanalen (udt. Bridjuaater—),
en 6V« Mil lang Kanal, den eldste i England,
i Grevstabet Lancaster, mellem Liverpool og Man
chester, bygget 1758—71 paa Hertug Francis
Bridgewaters Bekostning.
Bridport (udt. Breidpaart), By i Eugland ved
Kanalen, med 8,000 Indb.
Brieg, By i Preussen ved Floden Oder, 6 Mil
sydost for Breslau, med 15,000 Indb. og Klede
fabriker samt Sukkerraffinaderier.
Brielle, befestet By i det sydlige Holland, ved
Maasflodens Udlß, med 6,000 Indb. Admiral
Tromps Fcheby.
Brienne (udt. Bnenn), en liden By i det
nordøstlige Frankrige, i Departementet Aube, 9
Mil syd for CHAons. Forhen Sedet for en
Militerstole. Den 29de Januar 1814 stod her
et blodigt Slag mellem Napoleon den fprste og
de Allierede under Blucher.
Brienne le Chittelet (udt. Brienn lp Sja>
tele), berMt franst Greveslegt i Middelalderen. —
Jean de Brienne, d. 1237, blev 1205 Konge
1 Jerusalem og valgtes 1229 til Mromersk Keiser.
— Hans BrodersM Gaulthier (Walter) den
fjerde, kaldt den store, blev 1229 Statholder i
Jerusalem, toges 1244 til Fange af Saracenerne
og henrettedes af dem 1251 i Wgypten. — Gaul
thier den fjette opkastede sig 1342 tilEnevolds
herre i Florens, fordreves for sit Tyranni kort
efter og faldt som franst Konnetable i Slaget ved
Poitiers 1356.
Brieur (udt. Briy), Samt, By i Vestfrankrige,
ved Kanalen, med 15,000 Indb. Den er Sede
for en Biskop og har flere videnskabelige Anstalter
samt betydelig Fabrikdrift.
Brig, et tomaftet Stib, hvis Master begge er
fuldriggede, d. v. s. har Mers og Raaseil. —
Skonnertbrig har Mers og Rnaseil paa For
masten og Skonnertrig (uden Mers og Reer) paa
Agtermasten. — Brigantine, den franske Be
nevnelse paa en Brig.
Brigade, en Drre Herafdeling, bestaaeude af
4—64—6 Bataljoner Infanteri eller af 6—12 Eskadro
ner Kavaleri. Hver af den norske Armes 5 In
fanteri-Brigader teller: 1 Depotafdeling paa
2 Kompagnier, hvert Paa 87 Underbefals-Elever
famt Spil, og 4 Bataljoner, hver paa 752 Me
nige samt Spil, fordelte Paa fire Linie-Kompagnier.
Hver Bataljon har desuden 2 Landeverns-Kom
pagnier.
Brigands (udt. Brigaug) eller Briganter,
Wver, Fribytter, i Middelalderen Betegnelse for
Leietropper, som i Regelen bestod af vilde og lov-
Ne Folk, der ligesaa gjerne Plyndrede Ven som
Fiende.
Briggs (eller Briggins), Henry, engelst Ma
thematiler, f. 1556, d. forn Professor i Oxford
1631, udreguede den ftrste fuldstendige Logarithme
tabel i det nu meget brugelige efter ham opkaldte
System, med Gruudtallet 10, hvilken findes i hans
«^i-itnlnetiea lozai-itliinioa", med Logarithmer til
224

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free