Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brilleslange ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brizenx
Brizeur (udt. Brisp), Auguste, franf! Digter,
f. 1806, b. 1858, flildrede Bretagnes Natur og
Folkeliv.
Brjansk, By i det russiske ©übernement Drei,
nteb 14,000 Indb.
Bro, et Bygverk. hvis Memed er at forbinde
begge Bredder af en Flod, Kanal eller et Vand, etter
at lede en Vei (Viadukt) etter Vand (Akvedukt) over
en sterre eller mindre Dal og lign. Ester det for*
ffjefiige Materiale, som anvendes til Bygningen,
inbbeles ©roerne i Tre-, Sten- og lernbroer.
Med Hensyn til Bygningsmaade (Konstruktion)
inddeles Broerne i: 1) Spreng- _^_
verksbro, 2) Hengverksbro, Å > . > K
3) ©jelfebro, 4) Hengebro, jf^
som hviler i svere Sernfjetttnget I
eller lerntouge, der over Me Sprengverlsbr».
Piller er forankrede i Jorden, yrK
5) Hvelv (£n Bro beftaar lp" 1 p
i Regelen af 3 Dele: 1) Funda> ff 1
tnentet, 2) Landfcefterne, 3) Over» D
bygningen, som inbbefatter ben H«ngverlsbro.
egentlige ©rofonftrnftion. Hvis > =g_
Brostedet er for langt for 1 Spand H
unberfitjzftteS Overbygningen nteb 11 «F
Passende Mellemrum af Pillarer Njellebro.
eller Peleaag. Piller eller Aag >>. a
bygges gjerne som Isbrydere, der /j d>>^-i^i 1^
forresten ikke er nødvendige Dele W
af en Bro. Bevegelige Broer Vngebro.^Vngebr0.^
er enten Vindebroer, som t den ’
ene Ende kan heises lobret op, WM^^^Må
L^ftebroer, som helt kan hcrves M^
op, Svingbroer, der kan bevege v
sig om en lobret Tap, Rulle- tzvelvbro.
broer og Pontonbroer, som bygges over
Skibe, Pramme etter i Biemedet byggede Bro
baade (Pontoner). Trebroer var de fyrste ©roer,
Mennestene lårte at bygge; Inder og Perser op
forte saadanne af Bambusr^r. De egentlige
Stenhvelv blev opfundne af Etruskerne og videre
udviklede af Romerne. Medens Schweiz kan op
vise be fortrinlitjfte Trebroer, har ©tenbroerne
naaet Drst UdvMng i Frankrige. 1773 byg
gedes den fyrste lernbro (i England). Man an
vendte f^rst StMejern, senere ogfaa ©ntebejern,
og i den allersidste Tid bygges undertiden Broer
udelukkende af Staal.
Broadway (udt. Braadocr), ben fornemste
Gade i Newyork, ca. Va Mil lang.
Broca, Paul, fremragende franst Lage og Ki
rurg, Professor ved Universitetet i Paris, f. 1824.
Broch, Ote Jakob, norsk Videnskabsmand og
Politiker, >5M af efterftlgende Johan Jørgen
Broch, er f>t»t den 14de Januar 1818 i Fredriks
stad. Hans Fader, Johan Jørgen Broch (f. b.), vakte
tidlig hans Interesse for Mathematik. Denne Vi
denskllb fristede ben Gang et kummerligt Liv i bore
Skoler, tbet de klassiske Studier drog alle Krcrfter
til sig. Den unge Brochs mathematifke Begavelse
bar imidlertid saa udprcrget og hans Interesse for
det nevnte Fag faa stor, at B,an allerede som Skole
gut studerede b^iere Mathematik. Da han 1835
bar bleven ©tubent, kastede han sig med sin used
vanlige Energi og Arbeidskraft over Studiet af
Mathematik, Mekanik og Fysik, men fik dog Tid
til at tåge en virksom Del i den Tids gjcrrende
og bevegede Srudenterliv, idet han sluttede sig til
Broch
det friftnbebe Wergelandske Parti. 1840—42 reifte
Broch med offentligt Stipendium udenlands, og
efter sin Hjemkomst oftrettede han i Forening med
O. H. Nissen en Latin- og Realskole, den senere
«Nissens ©fole", som snart vandt megen An
feelfe. I 1848 blev ber, serflilt^for Broch, op
rettet en Lektorpost i ben rene Mathematik ved
Kristiania Universitet, og 1858 blev han Professor,
efterat han i 1847 havde faaet den filosofiske Doktor
grab for en Afhandling om Lysets Forplantelse i
énayige Krystaller. Fra 1843 til 1858 var han
desuden Lcerer i Mathematik ved den norske Krigs
skole og fra 1858 til 1862 ved den militcrre HM
stole. Brochs greie og vekkende Foredrag samlede
altid en talrig og opmcerksom TillMerkreds omkring
hans Katheder, og det er en bekjendt Sag, hvilket
Obfbing bet mathemlltifke Studium fik ved bore
lcrrde Skoler, efterat Broch var bteben Lcrrer ved
Universitetet og Examinator ved Examen artium.
Ved Siden af sin Praktiske Lerervirsomhed har han
som fagbibenflabetig Forfatter udfoldet en omfattende
og rig Produktivitet, Romben flere videnskabelige
2tfß,anbtinger i £ib§frrtfter har han saaledes ud
gibet: Særebøger i den etententare Mathematik og
Geometri samt den deskriptive Geometri, Foreles
ninger over Funktionsleren, ©ifferentiat* og Inte
gratregntng, den analytiste Plangeometri og Stereo
metri, den rationale Mekaniks Elementer og 2eß,r*
buch der Mekanik" (©erlin og Kristiania 1854) samt
élémentaire des fonctions elliptiques".
Ogfaa baa det statistiske og statsMonomiste Felt
bar Broch teberet fortjenftfulde videnskabelige
Arbeider. ©iben 1867 har han übgibet en
meget righoldig ©tatiftifl Narbog for Kongeriget
Norge", og til den internationate Kommission for
Sundheds- og Redningsvesen i Bryssel 1876 famt
til Verdensudstillingen i Paris 1878 har han under
Titelen TLe Royaume de I^orvsZs et le peuple
norvégien" (Kongeriget Norge og det norske Folk)
leveret Fremstillinger af bort Lands forskjellige
Forhold og llbbifling, som har vakt atminbettg
og fortjent Obftgt ved den Klarhed og Grun
dighet», hvormed be belyser sit Emne. Ligesaa
har b,an, atterebe flere Star førenb Guldmynt
foben inbf^rte^ hos os, gjennem Avisartikler
og Forslag til Storthing og Regjering virksomt
og udholdende arbeidet for denne Omdannelse af
bort Pengevesen, inden Sølvets synkende Verdi
bragte os et stort Nationaltab og gjorde Foran
staltningen tit en tvingende Nødvendighet». Des
uben fi,ar Broch i en Mengde praktiske og almen
nyttige Anliggender udfoldet en Virksomhet», som
i vort Land er enestaaende. Han har havt Tid
saa at sige til att og Arbeidskraft tit alt. Han
har af Regjering eller Storthing veret anvendt
nesten i enhver Kommisston eller ethvert admini
strativt Verk, hvortil der har udkrevedes tekniske
Kundstaber. Ordningen og Bestyrelsen af Enke
kassen, Deltagelse i Direktionerne for Hypothek
banken, lernbanerne og Kristiania Kreditbank og
i Kommissionerne for Oprettelse af Telegraflinier
og Senkning af Snbfjøer er bet vigtigfte af
denne Side af hans offentlige Virksomhet,. Ved
stere internationale Kongresser i Üblandet har han
reprcrsenteret vort Fedreland. Som valgt fra Kri
stiania mMe han paa Storthingene 1862— og
bar en af Thingets mest fremragende Medlemmer.
I 1869 übnæbnteø han tit ©tatSraab, men gtf
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
