- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
228

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Broch ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Broch
ud af Regjeringen 1872 paa Grund af Uenighed
med sine Kolleger i Sp^rgsmaalet om Statsraa
dernes Adgang til Storthingets Forhandlinger,
og overtog igM sin Professorpost ved Universi
tetet. Dr. Professor Broch er en af vort Lands
dygtigste og mest fortjente Borgere og har ogsaa
vundet Anseelse udenfor Norges Grandser. Han
er saaledes Medlem af flere udenlaudske vidensta
belige Selflaber, og for narvarende (Aug. 1879)
har han det crrefulde Hverv at vare Direktør for
det internationale Bureau for Maal og Vegt i
Paris, hvilken Stilling han gjentagne Gange ind
trangende har varet tilbudt at overtage som fast
eller for et Tidsrum af tre Aar. Paa Anmod
ning indtraadte han i den i Paris 1879 afholdte
Kommission angaaende Anlag af en Kanal gjen
nem Panamaeidet.
Broch, Johan Jørgen, norfi Officer, f. 1791,
d. 1860 fom Krigskommissar, siden 1839 Oberst
loitnant og Chef for Valderste Korps, var i mange
Aar Bestyrer af det militare Distrikt-Regulerings-
Kontor i Kristiania og deltog som Medlem af flere
kongelige Kommissioner i Behandlingen af for
skjellige vigtige Lovarbeider. I Bladpressen le
verede han hyppig Artikler, vcesentlig angaaende
politiste, Administrations- og LovgivningsspMgs
maal.
Broch, Theodor Kristian Anton, Foregaaendes
Broder, norsk Militcrr og Forfatter, f. 1796, d. 1863,
blev LKtnant ved Akershusste Skarpstytterregiment
1811, deltog i Felttoget 1814 og saaredes haardt ved
Matrand, var i flere Aar ansat ved den topografiske
Opmaaling og som Larer ved den militcrre HKskole
og udnavntes 1853 til Oberst og Iste Ofsicer i
Generalstaben og 1861 til Generalmajor i Ingeni^r
brigaden. Han udgav Larebog i Bygningskunsten"
(1848) samt forskjellige militare og naturvidenstabe
lige Afhandlinger og redigerede 1821—27 Ugebladet
»Hermoder", hvori han bl. a. ogsaa leverede en Del
poetiske Bidrag.
Broche (udt. Braasj), en kunstig forarbeidet
Brystnaal.
Brochering, Indvavning i T^ti af Monstre
i Silke- eller Guldtraad; ogsaa Indheftning af
B^ger.
Brochmand, lesper Rasmussen, danst Geistlig
og Lard, f. 1585, d. 1652, blev 1613 Professor
ved KjMenhavns Universitet og 1638 Bisp i Sjal
lands Stift, i hvilken Stilling han ved sin Dygtig
hed og Iver flvede stor Indflydelse i den danske
Kirke. Han udgav en meget yndet Huspostil
(Sabbathens HelliggjFrelse) og desuden dogmatiste
og polemiske Skrifter.
Brock, Andreas Lind, Adjunkt ved Kristiania
lcrrde Skole, f. 1802, spillede en mere fremtradende
Rolle ved de folkelige Bevcrgelser omkring 1830 og
leverede flere Bidrag til den Tids Oppositions
blade, isar «Statsborgeren".
Brock, Ludvig Frederik, dansk Militar og Po
litiker, f. 1774 i Bind i Gudbrandsdalen, d. 1853,
fulgte Prins Kristian Fredrik fom Stabschef til Norge
1813 og havde stor Indflydelse paa Prinsen, hvem
han raadede til at samtykke i en frisindet Forfat
ning for Norge, afstuttede 14de Aua. 1814 Kon
ventionen til Moss med den svenske Kronprins og
virkede efter sin Tilbagevenden til Danmark som
Medlem af den nordjydske Standerforfamling for
almindelig Varnepligt og andre Reformer.
Broglie
Brocken (Bloksbjerg), Fjeldtop i det nordlige
Tyskland, Harzbjergenes hoieste Punkt, 3,500 Fod
over Havet.
Brockenhuus, dansk Adelsstagt, af hvilken de
mest bekjendte Medlemmer er Admiral Jakob
Brockenhuus (b. 1577), som 1563 blev flagen
og tågen til Fange ved Bornholm, og hans Broder
3tig«marfl Frans SBrocfenljuuS, der 1565 ud
ntærlebe sig i Slaget ved ©barteraa og 1569
dødelig saaredes under Beleiringen af SSarberg.
Brockhaus, F. A., tyst Boghandlerfirma i
Leipzig, den mest omfattende Forlagsanstalt i Tysk
land, grundlagt 1814 af Friedrich Arnold
Brockhaus, f. 1772, d. 1823. — Hans SM
Hermann Brockhaus, f. 1806, d. 1877 som
Professor i oldindifle Sprog i Leipzig, udgav flere
af ben gamle indiske Literaturs Verker.
SBtob, §aftning i Øfterrige nar den bosnisie
Grandse ved Floden Save.
Broder lonathan, et^genavn paa bet nord.
amerikanske Folk.
Brodere, udsmykke TM ved at sy Figurer
deri. — Broderi, udsyet eller stukket Arbeide.
Broderkysset, en Hilsen, som vexledes mellem
de aldfte Kristne under Gudstjenesten.
Broderlod kaldtes tidligere i Norge de mandlige
Franders Arvelot, i et 80, hvilken var dobbelt saa stor
forn lige nare kvindelige Arvingers Lod (SMerlod).
Denne Forfkjel mellem Mands og Kvindes Arveret
ophavedes ved ben nye Arvelott af 31te Juli 1854.
Broderffab, religipst, Forening i velgjørende
Biemed, hvis Medlemmer ei er bundne af Kloster
lfjfte.
Brodfeld, Slette i Siebenburgen, ved Floden
Maros, bekjendt ved ben afgj^rende ©eier, som
Voivoden af Transsylvanien Stephan Bathori her
vandt over Tyrkerne 1479.
23robn, By i ©alicien, nar den russiske Grandse,
med 19,000 Indb. Livlig Handel.
Brodzinski, Kazimierz, polsk Digter, f. 1791,
d. 1835, beftog i Napoleons Felttog 1812—13,
übnæbnteS senere til Professor i ZEsthetik i War
fd^au, bidrog baade som Kritiker og som S)igter til
SRotnantifenS Seier i den polske Literatur.
Brofferio, Angelo, italiensk Politiker og Digter,
f. 1802, b. 1866, virkede som Journalist, Digter og
indflydelsesrig Parlamentstaler for Italiens Uaf
hangighed. Fra 1848 var han bet folkelige Partis
Wrer. Han udgav en Piemonts Historie, lyriske
Digte Paa piemontesifk Folkemaal og talrige Dra
maer. Mod Cavour skrev han den politiste Satire :
,Il tartufo politico".
Broa, paa Orlogsstibe et svart Toug, som er
fastet til Skibssiden og tjener til at surre Kano
nerne med for at forhindre dem fra at reculere
(springe tilbage) under Affyringen; ogsaa den Sur
ring, fora slaaes om Haks- og Laaringsbaadene,
efterat de er opheisede i Daviderne, forat be ikke
stal beskadige Skibssiden under Skibets Slingring
i ©^gangen.
Broglie (udt. Braalji), gammel piemontesist
Adelsstagt, som i Midten af det 17de Aarh. ned
satte sig i Frankrige. — Franyois Marie,
Hertug af Broglie, fransk Marstal, f. 1671, d.1745,
deltog med Hader i Ludvig den fjortendes og Ludvig
den femtendes Krige. — Hans SM Victor Fran
90i8, Hertug af Broglie, fransk Marfkal, f. 1718,
b. 1804, blev Krigsminister ved Revolutionens Ud-
228

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free