Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brændevin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brlendevin
fiete ingen Forandring i den ovenfor beskrevne
Ordning hverken for Byerne eller Landdistriktene
fpr 1816. Dette Aars Storthing ansaa de for
Brcendevinsbrcending gjeldende Indskrcrnkninger for
at stall i Strid med Grundlovens Bestemmelser
om almindelig Ncrringsfrihed, ligesom efter dets
Mening Brcrndingen vilde vcere til Gavn for Land
brugets Udvikling. Da det desuden var vitterligt,
at de bestaaende Forbud var omtrent betydnings-
Wse, eftersom Smugbrcrnding foregik i stor Maale
stok og ncesten aabenlyft, blev det, i Overensstem
melse med de anførte Synsmaader, ved Lov af
Iste Juli 1816 tilladt enhve-r Eier eller Bru
ger af matrikuleret Jord at brande, dog
kun af selvavlet, ikke af indkjM Korn. Istedenfor
de hidtil benyttede Afgifter udlignedes paa Ma
trikulen en almindelig Brcendevinsskat
med V2, 1 eller IV2 Spd. pr. Skpd. Tunge. I
KW- og Ladestederne lagdes Afgiften paa Kjed
lerne, af hvilke Apparater ingen under 200 Potter
maatte benyttes. Samtidig blev Indftrsel af Korn
bromdevin og Genever forbudt. Disfe Bestemmelser
bevirkede, at Potetesavlen i Norge tog et overordent
ligt Opsving. Men som Mge af den lette Adgang
til Brcrndevin, tiltog Fylderiet i HK Grad. Stor
thinget i 1827, forn havde Brcendevinslovgivningen
under Revision, foretog ingen Forandring i det Be
staaende med Hensyn til Friheden til at brcende. An
gaaende Salg og Uofijcenkning fastsattes, at ikke
handelsberettigedeßrcendere ißyeme kunmaatte ud
scrlge Kvanta over 20 Potter, og at paa Landet Salg
eller Udlevering af mindre Kvanta end 3 Potter ikke
maatte finde Sted. Desuden bestemtes, atßrcende
vinsafgiften ogsaa paa Landet skulde faftscrttes til en
vis Sum for hver Kjedel, famt at i Byerne Afgift
blot blev at erlcegge for den Tid, en Kjedel var
i Brug. Uagtet det ogsaa i 1837 heder, at Fylde
riet stadig tog Overhaand, vedtog dette Aars Stor
thing ingen betydeligere Forandring i Brcrndevins
lovgivningen.end den at forhM de ncevnte Kvanta
af 20 og 3 Potter til respektive 40 og 5 Potter.
De i Trediveaarene og senere opstaaede Maadeholds
foreninqer (senere: «Avholdsforeninger") sMte ogsaa
at paavirke den lovgivende Myndighed, for at bevcrge
denne til at forbyde Bramoevinsbramding. Stor
thinget, som til hver Session omkring Firtiaarene for
melig blev oversvMmetmed Forstag i denne Retning,
bestuttede ogsaa 1842, at Brcrnding fra 1850 skulde
verre forbudt; men denne Beslutning blev ikke sank
tioneret og heller ikke gjentagen. 1845 vedtoges
en Lov, som ved sine Bestemmelser om Npparaterne
og sit Forbud mod at brcrnde i Maanederne Juni
—September medførte en Formindskning i Brcende
riernes Antal. Den fratog desuden Amtmceud,
Fogder, Sorenskrivere, Prester og Politiets Be
tjente deres forhen havte Ret til at brcrnde og
bemyndigede Regjeringm til ved Brcenderierne at
anscette Mcend til at paase, at Lovgivningens Be
stemmelser overholdtes. Endnu videre gtk Lov af
17de August 1848, der i det vcesentlige inoeholder
de nu gjeldende Bestemmelser angaaenoe Brcrnde
vins Tilvirkning og Omdestillation. Enhver Borger
i KjMad og Ladested samt enhver Eier eller Bruger
af scerstilt matrikuleret Jord paa Landet er med oven
ncevnte Undtagelser berettiget til at brcrnde. Ingen
Kjedler under 100 Potter maa benyttes. Offentlig
ansatte Mcrnd, Over- og UnderkontrollFrer, ftrer
Opsyn med Mcengden og Styrken as det tiluirkede
Brcendglas
Produkt, forat Afgiften derefter med Sikkerhed
kan beregnes. Angaaende Brcrndevins Salg og
Udfljcenkning gjcrlder nu i det vcrsentlige følgende
Bestemmelser: Brcendevinsrettighed, d. e. Ret
til at udscelge i smaat samt til at udfijanke, med
deles i Byerne af Magistraten i Forming med For
mcrndene for et Tidsrum af 5 Aar. Nceringsbevifet
udfcerdiges ikke som Borgerbrev, men som Bevilling.
Paa Landet indrFmmes saadan Rettighed alene
Gjestgivere, og meddeles da af Amtmanden og
Formandstllbet. Desuden kan Bevilling meddeles
til Udfkjoenkning ombord i Dampstibe samt ved
Markeder. Overtredelser af Brcrndevinslovgiv
ningen straffes med B^der og i Gjentagelses
tilfcrlde endog Fcrngsel eller Strafarbeide og efter
Omstamdigheoerne Konfifiation af Redstaber og Va
rer og i Tilfcrlde Fortabelse af Retten til at brcrnde
eller udstjcrnke. — Brcrnderi (Brcrndevinsbrcen
deri) kaldes et Anlceg, hvor Fremstillingen af
Brcendevin drives fabrikmcrssig. De norske Brcrn
deriers Antal, Arbeidsstyrke og Produktion sees
af følgende Opgave for Aarene 1835—75:
Aar. Antal.!D- Produktion.
(Opgaven over Produktionen for Aarene 1850—75
angiver den gjennemsnitlige aarlige Tilvirkning i
Femaarsperioderne 1851—55, 1856—60 osv. af
Brcendevin af 50 M Styrke). Udftrselen af norsk
Brcrndevin har i de sidste Aar udgjort ca. 10,000
Potter aarlig (Akvavit paa Flafler). 1878 udfprtes
915,972 Potter, hvoraf den allerstMe Del var
Spiritus af 50 5^ Styrke (paa Fustager). —
Brcrndevinsafgift (Brcendevinsskat), en Til
virknings- eller Produktionsafgift paa Brcrndevin,
som 1816—27 i Landdistriktene udlignedes paa
Matrikulstylden, men fra det sidstncrvnte Aar paa
de til Brcendingen benyttede Kjedler, ligesom Til
fcrldet var for Byernes Vedkommende. Siden 1848
beregnes den efter Mangoen og Styrken af det
frembragte Produkt og udgjpr for Tiden 6s ßre
pr. Pot Brcendevin af 50 Styrke. Denne Af
gift tilfalder Statskassen. Derhos maa enhver,
som udskjcrnker eller i mindre Partier udscrlger
Brcrndevin, svare en Afgift, beregnet efter 4 h pr.
Pot, tilKommunen. — BrcendevinsprFver, et
Apparat til at bestemme, hvor meget ren Alkohol
der findes i Brcendevin.
Brtendglas, et dobbelt opWet Glas, be
grcendset af Kugleflader (konvex Linse), fom ved at
samle de mod samme parallelt indfaldende Sol
straaler i et Punkt, Brcrndpunktet (loeus), kan
udvikle saa stor Varme, at den endog kan smelte
Metaller. Brcrndpunktets Afstand fra Linsens Cen
trum kaldes Brcendviode. Brcendglasset bruges
ogsaa som ForstFrrelsesgllls. — Brcrndspeil, et
sfceristHulsPeil (konkavt Speiy af Metal, kan ogsaa
samle Solstraalerne iet Brcendpunkt. Ifølge en
237
1835
1840
1845
1850
1855
1860
1865
1870
1875
366
1,387
714
40
33
41
27
25!
25
? !
?
9
|806
1769
791
1689
503
1474
20 Mill. Potter.!
113a152JM. „ !
6,940,000 „ !
8,678,000 „ l
8,205,000 „
5,823,000 „ >
6,576,000 „
6,756,000 „
160,000 Kr,
400,000 „
1,213,200 „
2,427,600 „
1,587,600 „
2,091,200 „
2,223,600 „
1,808,000 „
(Opg
angit
Femc
aven o
»er ber
illrspe^
tbetnn
tdevin
!r aarlt
>ver^
t gje
nobe
af 5
har
ia ffl
Produktionen for
mnemsnitlige aar!
erne 1851—55, I
50 Fs Styrke). U
i de sidste Aar t
lkvavit daa klasser
Aarene 1850—7c
lige Tilvirkning ?
osv. a’
af nors
ldgjort ca. 10,00(
!). 1878 udfertei
Brcei
SBrær
«otte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
