- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
244

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bull ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bull
Bull (udt. BM), John (egl. John Tyr), Bge
navn ftaa det engelske Folk. « . .
Bull, Ole Bornemann, berømt norsk Vwluust,
er ftdt i Bergen den ste Febr. 1810. Han er
dm «eldste af 9 Saftende. Faderen var Aftotheker
Johan Storm Bull og Moderen Anna Dorothea,
ftdt Geelmuyden. Han blev bestemt for Stude
ringerne, men viste lige saa liden Lyst som Anlcrg
for disse; derimod vakte han allerede som Barn
Opmarksomhed ved sin usedvanlige musikalske
Begavelse. Sin fyrste Undervisning paa Violin fik
han af en Stadsmusikantsvend, en Kammermusikus
Poulsen og den stinke svenste Violinist Lindholm;
men hans Lcrrere erklarede snart, den ene efter
den anden, at de ikke kunde låre ham mere.
9 Aar gammel spillede han med Fardighed van
skelige Stykker af Spohr og inden kort Tid Fio
rillos og Paganinis Kapricer. 1828 forsagte han
forgjeves at tåge Examen artium, hvorefter han
Vinteren 1828—29 blev Anfører for Kristiania
Theaters Orkester. I Mai 1829 reiste han til
den berMte Spohr i Kassel for at faa HM
dennes Dom. Spohr modtog den unge Enthu
siast koldt, og Bull fandt sig heller ikke Malt
ved Mesterens fiolestrenge, kolde Spil. Efter en mis
lykket Koncert begav han sig til Gottingen for at stu
dere Jus ved det dervcerende Universitet. Paa denne
Tid gjennemreifte Paganini Tyfiland og blev over
alt Gjenstand for den mest begeistrede Enthusiasme.
Bull vaktes herved af sin Dvale, reiste hjem og gav
Koncerter i Trondhjem og Bergen, hvilke indbragte
ham saa meget, at han i August 1831 (over Danmark
og Holland) kunde filtrade sin lange paatcenkte
Reise til Paris. Her var hans Liv i Begyndelsen
saa eventyckgt, at det meddelte faavel hans Per
son som hans Kunst noget vist fantastisk og ex
cevtionelt. Frastjaalet alt, hvad han eiede, selv
sin Violin, stod han paa Fortvivlelsens Orandser
og besluttede at gjFre Ende paa sine Sorger.
En gammel Dame, som fandt nogen Lighed mellem
en afdFd SM og Ole Bull, tog sig af ham og
lod ham, da han senere faldt i en svar Sygoom,
tilse af sin egen Lage. Gjennem tilfaldige Be
kjendtskaber fik han Anledning til at spille paa en
Soire hos Hertugen af Montebello, hvor han
vakte megen Beundring, hvorefter han sattes iftand
til Vaaren 1833 at give sin fyrste Koncert i Paris
og HMede paa denne stort Bifald. Han foretog
derefter en Kunstreise, paa hvilken han gav Kon
certer i Lausanne i Schweiz, i Tnest, Mailand,
Venedig, Florens, Bologna, Pisa, Lucca, Neapel og
Rom. Han spillede tildels ogsaa egne Kompositioner
og blev nasten overalt paa denne Kunstreise mod
tagen med en Jubel og Begeistring, som gav Gjen
lyd ogsaa i det øvrige Europa. Derpaa tog han
1835 tilbage til Paris, hvor han optraadte paa
den store Opera; efter den anden Optraden gjorde
Jules Jamn ham verdensberømt ved en yderst
smigrende Kritik i journal seg V»li»t8. Cfter
at have giftet sig med sin gamle Vertindes Datter
datter, Alexandrine Felinte Villeminot, beftgte
Bull de britiske Ver, hvor han gav en Mangde
Koncerter. 1837 tiltraadte han fra Paris en
Kunstreise til Bryssel, Hamburg, Lybek, Schwe
rin, Konigsberg, Riga, Petersburg og Mostau og
gjorde overalt stor Lykke. Fra Moflau hjem
kaldtes han ved Budstabet om Faderens Dch, og
over Finland, i hvis betydeligste Byer han op-
Bull
traadte, og Stockholm, hvor han lod sig lMe 5
Gange, kom han i Juli 1838 tilbage til Kristiania.
Af sine Landsmand blev han modtagen med den
Udmarkelse og Begeistring, som Glansen, han
havde spredt over Fedrelandets Navn, berettigede
ham til. Han blev dog ikke lange hjemme, men
foretog en ny Kunstreise, hvorpaa han gav Kon
certer i Danmark, i flere tyste Byer, i Bøhmen,
Wien, Paris, England og Rusland. 1841 tog han
med Familie Ophold paa sin Fadrenegaard Bale
strand ved Bergen, indtil han Sommeren efter ftyt
tede til Kristiania, hvorpaa han 1842 og 1843 foretog
kortere Kunstreiser til Danmark, Sverige og Tysk
land. 1844—46 spillede han i Amerika, hvor
han, tildels paa Grund af sin kunstneriske Excen
tricitet, som han der gav frit L^b, lMede Guld
og Laurbar i Overflod. Derefter tog han til
Paris, hvor han efter Februarrevolutionen 1848
gav en Koncert til Inotagt for de Saarede, og
over Belgien vendte han derefter s. A. tilbage til
Norge. Her gav han under stormende Hyldest
talrige Koncerter og tog sig 1849 af den bekjendte
Thorgeir AudunsfM (MMargutten), hvem han
assisterede og bragte til at lade sig hj<re i flere
Byer. I Bergen grundlagde han med store Penge
ofre et Nationaltheater, som 2den Jan. 1850 aab
nedes med Opf^relsen af Wergelands Fjeldstuen"
med Musik af Ole Bull. Han indvikledes i übe
hagelige Stridigheder med Autoriteterne i Bergen
angaaende Theatret, og efter en kortere Reise til
Danmark og Tyskland tog han 1852 til Amerika,
hvor han ved sine Koncerter i de store Byer havde
en glimrende Indtagt. Han kjHte et stort Stykke
Land i Pennsylvanien for at grunde en skandinavist
Koloni ( Oleana"); men Foretagendet lB uheldigt
af, og efterat han havde tilsat hele sin Formue,
vendte han 1857 tilbage til Norge. 1860 begav
han sig atter ud paa Kunstreiser, til Sverige og
Rusland; 1863 arbeidede han, dog nden at det
lykkedes, for Oprettelfen af et norsk Musikakademi
i Kristiania ; et Par Aar senere drog han efter sin
Hustrus D^d paany til Amerika, hvor han fra nu
af tog fast Bopal, idet han dog regelmassig hver
Sommer beftger sit Fødeland, hvor han i Narheden
af Bergen eier en vakker, kunstnerisk indrettet og
udstyret Villa paa Lysken. Endnu i sin fremskredne
Alder vedbliver han allesteds, hvor han optrader,
at vinde Guld og Berammelse, ftjM Musikere
af Fag vistnok’med Grund paastaar, at han i
teknisk Virtuositet og musikalsk Skole er over
truffen af adskillige nyere Violinspillere, saaledes
navnlig Udlandingerne Wieniawsty og Wilhelmji.
Bull, «Nordens Paganini", er en meget frem
ragende og eiendommelig Kunstner, som i enkelte
Retninger maaste har naaet det hFieste, men ikke
deftomindre har overlevet sig selv, fordi han ikke
har fulgt sin Kunsts Udvikling. Med Bevarelse
af sin Selvstendighet» og Individualitet har han
uddannet sig efter Paganini som Forvillede, uden
at have naaet ud over det rent virtuosmassige
Standpunkt, som denne eneftaaende Kunstner re
prasenterede. Hans Teknik eller Kunstfardighed er
overordentlig stor, stjMt ikke uden Feil. Han har
i enkelte Henseender omdannet sin Violin, farlig
Stolen, som han har gjort naften flad, hvorved
hans bekjendte firstemmige Spil er blevet mulig
gjort. Hans Kompositioner rMer de samme Eien
dommeligheder som hans Talent: de har glimrende
244

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free