Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bull ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bullaren-Sjseine 245 Bunsen
Enkeltheder, men er uregelmessige r sin Form og
tildels bizarre; be interessanteste og betydeligste as
dem er de, som indeholder Variationer over norsse
Folkemelodier. Til disse b,ører den bedste af alle
hans Tonedigtninger : «Saterjentens Sundag".
Af hans øvrige Kompositioner merkes: wPolacca
guerriera", «Siciliano" og «Tarantella*. Bull
har fonftrueret ett kraftig og fulbtonenbe, men
noget B,aarb Biolin, arbeidet af Billaume efter
hans Forskrifter, og et Piano, hvis Princip hviler
vaa en rigttg Omfatning af Lydleren, og som der
for t^r have en Fremtid for sig, flfjøttt det ved
den foretagne Pr^ve endnu f>abbe store Mangler.
Nullaren -Sjyerne, fiere sammenhengende,
tilsammen 3 Mil lange Indsj^er i Goteborgs Len
i Sverige, nær Rigsgrendsen.
Bulle (af bulla, b. e. Segl) laldtes fra Middel
alderens Slutning de Breve eller kirkelige For
ordninger, som Paverne udstedte. De enkelte Butler,
som alle skreves paa Latin, har Navn efter fine
SBegtynbeffeSorb. Stanbt be mest bekjendte og be
r^gtebe Bulter er den saakaldte Nadverdsbulle
In coena domini (ved Herrens Nadverd), hvilken
Pave Urban den femte udstedte 1362. Siden for»
nyedes og udvidedes den af jatterne PuB den femte
(1568) oø Urban den ottenbe (1627). ®en skulde
oploeses t alle Roms Kirker hver Skjærtorsdag.
Den forbandede alle Pavestolens Modstandere, Sara
cener, Sj^vere, alle Kjcrttere, deriblandt selvfølgelig
ogfaa eranerne, Fyrster, som paalagde vilkaarlig
Skat, disse Fyrsters Velyndere og alle, som paa
nogen Maade gjorde Indsigelse mod Pavens hpie
steMagt. Den vakte imidlertid megen Modstand.
Flere Fyrster forbøb dens Indftrelse i sine Lande,
blandt anbre den ftrengt katholfie Konge Filip ben
anben i Spåmen. , Af andre bekjendte Butler
ncevnes Excurge, Domine (Reis dig, Herre’.), som
Leo den tiende 1520 udgav mod Luther, Zelo do
mus dei (af Nidkjarhed for Guds Hus), som
Pave Innocenz ben tiende 1648 lob udgaa mod
den vestflllske Fred, Dominus ae redemptor itoster
(vor Herre og Forliser), hvorved Pave Klemens
ben fjortende 1773 ophavede lesuiterordenen, og
endelig Sollicitudo omuium (Alles Bekymring),
hvorved Pave Pius ben ottende 1814 gjenopret
tede den.
Bulletin (übt. Byll’tleng), kort embedsmessig
Beretning etter offentlig KundgjMelse, hvorved
man med visse Mellemrum giver en Udsigt over
en Sags Stilling eller en (iscrr fyrstelig) Persons
Helbredstilstand.
Bltllinger, Heinrich, schweizifl Reformator,
f. 1504, d. 1575, Zwinglis Ben og Efterfplger
som Antistes (s. d.) i Zurich. Under Nadverd
striden med Luther bifte han mere Maadehold end
Zwingli selv. Han udgav foruden sine egne
talrige Skrifter ogsaa Zwinglis.
Bulls Nun (udt. BM RM), Bak i bet nord-
Mlige Virginien, falder i en Biflod til Potomak.
Her stod unber den nordamerikanske Borgerkrig to
betydelige Slag mellem Nord- og Sydstaternes
Hare, 21be Juli 1861 og 29be—30te August 1862.
3 bet førpe Slag vandt @^bftaterne3 Her en
afgjort Seier, i bet andet blev Seiren uafgjort.
Bltlwer, 1) Sir Henry Lytton, Jarl, engelsk
Diplomat, f. 1804, d. 1872, var 1843—48 Ge
sandt i Spanien, hvorfra han udvistes paa Grund
af sine Forbindelser med be Liberale, og gik 1849
som overordentlig Gesandt til Nordamerika, hvor
han afstuttede den Ayten-Bulwerske Overens,
komst. Blandt hans Verker mcrrkes en Biografi
af Palmerston. 2) Foregaaendes Broder Ed
ward George Bulwer, Jarl Lytton, engelsk
Forfatter, f. 1805, d. 1873, var Medlem af Under
huset, hvor han dog ikke udmcrrkede sig synderlig,
blev senere Minister for Kolonierne og 1866 Peer
af England. Hans talrige Romaner, hvoriblandt
mcerkes Pelham", Ernst Maltravers", Eugen
Aram", Nat og Morgen", Devereux", Paul
Clifford" m. fl., er dels stMede til historiske Ve
givenheder, dels Skildringer af Liv og Scrdvaner
r England paa Forfatterens Tid. De er samtlige
skrevne i en fortrinlig Stil og vidner om et skarpt
pfykologisk Blik og omfattende Verdenserfaring;
men Forfatterens TilbMlighed til at filosofere
virker tidt hemmende Paa hans forresten rige
Fantasi, og Fortellingens Gang afbrydes ofte af
langtrukne filosofiske Reflexioner. Hans Skuespil
er mindre betydelige og vesentlig anlagte paa scenisk
Effekt. Desuden udgav han de ypperlige ethno
grafiske Verker: „England og Englcrnderne" og
Athen, dets Ovkomst og Forfald". 3) Sidft
noevntes Hustru, Rofina, Lady Bulwer, skrev
ogsaa Romaner, som tildels har ikke ringe Vcrrd
ved sine skarpe Angreb paa det engelske fafhion
able" Livs Hulhed og Hykleri. 4) Deres SM
Edward Robert Bulwer, f.1831, Diplomat,
blev 1876 Vicekonge i Indien.
Bu-Maza, Derwifch i Algier, f. 1820, op
flammede ved sine Taler Abd-el-Kader og hans
Hcer til Kamp mod Franfkmcrndene, blev senere
fangen og fMt til Frankrige; efter sin Frigivelfe
blev han Oberst i den tyrkiske Hcer.
Bumerang (Bomerang), et eiendommelig bue
formet Kafteoaaben af haardt Trce, som bruges af
Nyhollcenderne. Naar det siynges paa en egen
Maade, vender det tilbage til den, som har kastet det.
Bundefjord, en ca. 3 Mil lang Arm af Kri
stillnillfjorden, mellem Ncesodden og Oslo.
Bundftok, svcrrt Krumtpmmer, som ligger
tvers over SkibskjMn og danner den nederste
Ende af et Spant.
Bunge, Friedrich Georg von, retshiftorisk
Forsker, f. af tyste Foraldre i Kiew 1802, Pro
fessor i Dorpat, senere Borgermester i Reval,
har udgivet flere retshistorifie Arbeider angaaenoe
AsterWprovinserne.
Bungener (udt. BMgsjene), Louis Felir,
sweizisk Prest, f. 1814, d. 1874, fortrinlig geistlig
Taler, bekjampede i sine talrige historiske Verker,
Fortellinger og Flyveskrifter iser Katholicismen,
men ogsaa Fritankeriet inden de Reformertes
egen Lnr.
Bunkeaarer, store Aarer, der roes af to eller
flere Mand.
Bunsen, Christian Carl losias, Friherre, be
kjendt preussist Statsmand og Lard, f. 1791, d.
1860, blev 1827 preussifl Ministerresident i Rom,
gjorde her antikvariske og topografiske saavelsom
bibelske, kirkehistoriske og liturgiske Studier og
gjorde Udkast til en Liturgi, der senere naften
uforandret blev antagen i Preussen. 1838 blev
han Gesandt i Bern, 1841 Gesandt i London,
hvor han i 1848 udfoldede stor Virksomhet, i An
ledning af det slesvig-holftenske Sp^rgsmaal, f^rte
1849 Fredsunderhandlingerne og protefterede 1850
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
