Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burnside ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
Bnrnside
ringer, foranledigede ved Efterretningen om den
franske Revolutions Udbrud, forspildte han sine
Foresattes Gunst. Han plagedes af Sygdom og
sank stedse dybere i NFd og Fortvivlelse, indtil en
tidlig D)jd endelig befriede ham. Burns’s Digt<
ning har havt en stor og forfriskende Virkning paa
den engelfie Literatur, idet den, folkelig i Sprog
og Tone og baaren af en sjelden dyb og inderlig
Melse, opvonerede mod den stive og kunstlede Ret
ning, som hidtil havde vceret herfiende i den en
gelske Lyrik.
Burnside (udt. Wrnseid), Ambrosius Everett,
amerikansk Officer, f. 1824, var i den amerikanske
Borgerkrig General i Nordftaternes Hoer og (1862)
Bverstbefalende over Potomakarmeen. Efter at
have tabt det blodige Slag ved Fredericksburg (13de
Decbr. 1862) nedlagde han Overkommandoen.
Senere kjcrmpede han under Grant og blev 1874
Unionssenator.
Burnus kalder Beduinerne en Slcengkappe
med Hcrtte af fordetmeste hvidt UldtFi, som bcrres
over den øvrige Klcrdning.
Burre eller Borre, Planteflcrgt af Tidsel
gruppen, med store, hjerteformede Blade og rund
agtige Blomsterkurve. SvMbladene har en kroget
Od og hcenger derfor let i Klcrder. Roden anvendes
i Medicinen.
Burrit, Elihu, amerikanfl Smed, f. 1811, d.
1879, erhvervede sig, Paa samme Tid som han drev
sin Profession, omfattende Kundskaber, navnlig i
Sprog, virkede i Tale og Skrift for Slaveriets
Ophawelfe, Krigens Afjkaffelse, for Indftrelse af
Voldgiftsretter, som skulde afgj^re Tvistigheder
mellem Staterne, og for en ensartet Brevporto
over hele Verden. Fra 1853 udgav han de be
kjendte,,Olieblade", et Slags Traktater for Freds
bevcegelsen. Han var ogsaa med at stifte de saa
kaldte «Fredskongresser".
Burschenschaft, et Swdenterforbund, som i
1816 og 1817dannedes ved de fleste tyste Universiteter
og 1818 forenedes til et almindeligt tyst Bur
schenschaft", der strakte sig til alle tyste Universiteter
undtagen de Merrigske. Formaalet var at virke
for Fadrelandssind og Enighed inden det i mange
Smaastater delte Tyskland. Ophcrvet og forbudt
1819 vedblev Burschenschaft doa at eristere i Hem
melighed og delte sig i to Partier, Germaner, med
mere praktisk Retning mod Tysklands Enhed, og
Arminer, der arbeidede for en mere ideel Enhed
mellem de tyste Studerende. Siden 1848 er
Burschenschaft tilladt, men har oplM sig i flere
scrrstilte Foreninger.
Burslem, engelsk By i Staffordshire, med
25^00 Indb. Byen er Centrum i Fabrikdistriktet
?ottsris«", der er Hovedstedet for StentFi
og Porcellcenfabrikationen i England.
Bursprog kaldtes i Middelalderen i Danmark
og Sverige Borgernes aarlige Forsamlinger for at
raadslaa om Forandringer i Byens Love.
Burftaborg, det gammelnordiste Navn paa
Stettin.
Burton (udt. B^rtn), Richard Francis, berMt
irfl Reisende, f. 1821, tjente under Napier i In
dien, bereiste derpaa det indre Arabien og Somali
landet i Vftafrika, foretog 1857 sammen med
Speke en Reise i det fydostlige Afrika, paa hvilken
Nilsj^erne opdagedes, og bereiste senere ogsaa flere
Buslernds Amt
Egne i Amerika. Over sine Reiser har han, ud<
givet talrige Verker og Afhandlinger.
Burton upon Trent, engelsk By i Stafford
shire, med 20Z00 Indb., bekjendt for sine Ale
bryggerier.
Burtscheid, Badested i den preussiste Rhin»
Provins, tat ved Aachen; 10,000 Indb.
Bury (udt. BFrri), engelfl By i Lancashire,
1 Mil nordenfor Manchester, med 38,500 Indb.
og Uld- og Bomuldsindustri.
Buroeter eller Burjtrter, et mongolsk No
madefolk i den sydlige Del af det sibiriske Gu
vernement Irkutsk, i Antal omtr. 250,000. Deres
Religion er en scrregen udprcrget Form af Buddh
ismen.
Busbecq, Augier Guislen de, hollandfi Stats
mand og L<erd, f. 1522, d. 1592, keiserlig tysk Ge
sandt i Tyrkiet og Frankrige, samlede grcrfle Ind
skrifter og Manuflripter og udgav Beskrivelser
over sine Reiser.
Busta, By ved Floden Maira i Norditalien,
med 10,000 Indb., Silke- og Vinhandel samt
Busch, Vilhelm, bekjendt tyst humoristisk Tegner,
f. 1832.
Busembauw, Hermann, tyst lesuit, f. 1600,
d. 1668, udgllv «Medulla theologiae moralis", en
D&erftgt ot>ér 3efuiterne« Moral, som har oplevet
halvhundre Oplag.
Busento, Elv i Nedreitalien, udmunder ved
Sofen^a, bekjendt som Vestgotherkongen Alarichs
Begravelsessted.
Bushel (udt. Busj’l), engelst Hulmaal for
tørre Barer, omtr. 37V« Pot (— 36 Liter).
Den gamle saakaldte Winchester Bushel, som bru
ges i de Forenede Stater og Vestindien, er 36V2
Pot eller 35,24 Liter.
Buskeruds Amt ligger i Kristiania Stift og
grcrndser mod Nord og Nordost til Kriftians Amt,
mod Vft til Akershus Amt og Kristianiafjorden,
mod Syd til Jarlsberg og Laurvigs Amt og mod
Vest til Bratsberg og SMdre Bergenhus Amter.
Det er 264 Kv.mil. stort nteb 102,000 Indb.
Amtets sydMlige og lavere liggende Del er for
det meste Sletteland; den nordlige og nordvest
lige Del derimod bestaar i Regelen as trange Dale,
mdestuttede af h>ie Fjelde. Dets tre Hoveddal
fører, Aadalen, Hallingdal og Numedal,
strcekker ftg jevnsides fra Nordvest mod Sydost;
gjennem disse flyder Amtets M-ste Vasdrag:
Aadalselven eller egna med dens Fortsettelse
Dramselven, Hallingdalselven, der ved
ftt UdlM af Krøderen ogf kaldes Snarums
elven, samt Numedalslaagen. Af mindre
Elve kan ncrvnes: Sogndalselven, Simoa,
Lierelven, Gr^ndfila, M^rkedjjlll, Smaa
bøla og Ovdlllselven. I Amtet findes flere Ind-
Wer, af hvilke ®piritlen, Krøderen, Ekeren,
Tunhovdsj^en, Vifta og Djupvand er de
vigtigste. Buskeruds Amt inddeles i 4 Fogderier
(Hallingdal, Numedal og Sandsvcrr, Ringerike,
Buskerud), 5 Sorenskriverier, 16 Herreder og 3
Bykommuner: Drammen, Kongsberg og HMefos.
De vigtigfte Naringsveie er Fcednft, Stovdrift,
Agerbrug og Bergverksdrift. Desuden findes ad
stillige industrielle Anlcrg, iscrr langs Dramselven.
Amtets sYdMige Del, Ringerike og be noermest
Drammen liggende Bygder, er et af Norges rigefte
248
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
