Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bülow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biilow (*** indeks: Luise Büchner)
— Hans Søster Luise Büchner, f. 1823, d.
1877, har optraadt som Forfatterinde og saavel
theoretisk i sin Bog „Kvinderne og deres Kald“
som praktisk været virksom for Kvindernes
Ligestilling med Mændene.
Bülow, dansk adelig Slægt, oprindelig
nedstammende fra Meklenburg. — Johan v.
Bülow, Hofmarskal, f. 1751, d. 1828, skjænkede sit
store Bibliothek til Akademiet i Sorø. —
Fredrik Rubeck Henrik v. Bülow, General, f.
1791, d. 1858, kjæmpede med Udmærkelse ved
Slesvig og Dybbøl; senere havde han den øverste
Kommando i Slaget ved Fredericia.
Bülow, Bernhard, [[** komma sic **]] Ernst von, tysk Statsmand,
f. 1815, stod en Tid i dansk Tjeneste, blev 1862
Minister i Meklenburg-Strelitz, i hvilken Stilling
han udfoldede stor Virksomhed under
Forhandlingerne om det nordtyske Forbunds Grundlæggelse,
1868 Meklenburgs Gesandt i Berlin og
Repræsentant i Forbundsraadet, 1874 preussisk
Understatssekretær i Udenrigsministeriet med Titel af
Statsminister.
Bülow, Karl Edvard von, tysk Forfatter, f.
1803, d. 1853, udgav flere Fortællinger, samtlige
i romantisk Retning, samt flere Samlinger af
Noveller, oversatte og bearbeidede fra fremmede
Sprog. — Hans Søn Hans Guido v. Bülow
er en af vor Tids mest fremragende Pianister og
en varm Tilhænger af den Wagnerske
„Fremtidsmusik“.
Bülow, Friedrich Wilhelm, Greve af Dennewitz,
preussisk General, f. 1755, d. 1816, udmærkede sig
i den tyske Frihedskrig, hvor han 1813 slog
Oudinot ved Groosbeeren og Ney ved Dennewitz; 1815
bidrog han væsentlig til at afgjøre Slaget ved
Belle-Alliance (Waterloo).
Bülow-Cummeron, Ernst von, f. 1775, d.
1851, var først Officer og nedsatte sig senere som
Godseier i Pommern. Han udgav flere Skrifter
mod Bureaukratiet og til Forsvar for Godseiernes
politiske og materielle Interesser og grundede 1848
en „Forening til Eiendommens Beskyttelse“, hvoraf
senere det tyske Feudalparti udviklede sig.
Bürger, Gottfried August, tysk Digter, f. 1747,
d. 1794, studerede i Halle og fra 1768 i
Göttingen, hvor han traadte i Forbindelse med det af
Voss stiftede Digterforbund. Fra 1772 indehavde
han en Ansættelse som Justitsembedsmand i
Nærheden af Göttingen, hvor han digtede Balladen
„Lenore“ (1773), som med et Slag gjorde hans Navn
berømt. 1789 udnævntes han til Professor, dog
uden Løn, og under tiltagende Sygelighed maatte han
for at skaffe sig et nødtørftigt Udkomme slide sine
sidste Kræfter op ved anstrengt Arbeide, især som
Oversætter. Bürgers Digte savner høiere
Idealitet, men udmærker sig til Gjengjeld ved heldigt
Valg af Emner, dramatisk Liv, klar Anskuelighed
og mesterlig Form. De er derfor ogsaa paa Grund
af disse Egenskaber blevne særdeles populære og
meget læste af hans Landsmænd. Det er især i
Balladen han — for en væsentlig Del efter skotsk
Mønster — har leveret meget fortræffeligt; ved
Siden af „Lenore“ kan nævnes „den [[** sic d- **]] vilde Jæger“,
„Prestedatteren fra Taubenhain“, „Lenardo og
Blondine“ [[** sic, vel trykkfeil iflg feillisten **]] m. fl. Ogsaa hans erotiske Digte og
Sonetter indeholder meget af poetisk Værd. —
I sproglig Henseende har Bürger udøvet betydelig
Indflydelse, ligesom det maa mærkes, at han var
den første, som i sine Oversættelsesprøver af
Homer leverede korrekte og flydende tyske Herametre.
Busching, Anton Friedrich, tysk Geograf, f.
1724, d. 1793, studerede Theologi og blev
Professor i Filosofi i Göttingen, var siden Prest for
en evangelisk Menighed i Petersburg og tilsidst
Direktør for et Gymnasium i Berlin. Han er
ved sin „Jordbeskrivelse“ (1754—92) Grundlæggeren
af den moderne Geografi og har desuden leveret
biografiske og historiske Arbeider.
By (af det oldnorske Ord bør eller býr)
betegner i Almindelighed, uden Hensyn til judiciel
eller kommunal Selvstændighed, et toæt bebygget
og befolket Sted, hvor Indbyggerne hovedsagelig
ernærer sig ved Handel, Industri, Fabrikvirksomhed
og lign. Landsbyer, hvis Indbyggere ernærer
sig væsentlig ved Agerbrug, findes ikke i Norge, hvor
Byerne forøvrigt kaldes Kjøbstæder og
Ladesteder, eftersom de danner egen Jurisdiktion eller
ikke. — Da al Fremgang og Udvikling er en Frugt
af Menneskers Samarbeide, og saadant lettest og
rigest kan foregaa i Byerne, danner disse ligesom
Civilisationens Nerveknuder ned igjennem Tiderne.
Blandt alle Folk er Byer først opstaaede, efterat
et agerdyrkende Liv, forbundet med faste Boliger,
var traadt istedenfor et omvankende Hyrde- og
Jægerliv. I Lande, hvor Agerbruget har været
den vigtigste Næringsvei, saasom Indien, har det
for umindelige Tider tilbage herskende
Jordfællesskab antagelig fra først af givet Anledning til
Byers Opkomst, idet Sameierne af den fælles
Jord byggede sine Huse i Nærheden af hverandre.
Handel og Industri har, først efterat disse
Næringsveie havde naaet nogen Udvikling, direkte
fremkaldt Byers Anlæg. Det gamle Fønikiens
Byer, som i den tidligste Oldtid var Hovedsædet
for Middelhavslandenes kommercielle og
industrielle Liv, skylder saaledes alene Handel og Industri
sin Oprindelse og store Udvikling. Det samme var
Tilfældet med deres Plantestæder rundt Middel
havets Kyster. Under Oldtidens lidet udviklede
politiske og kommercielle Forhold maatte Byerne
faa en ganske anden Betydning i Statssamfundet
end f. Ex. nutildags. Særlig gjelder dette
Østerlandene. Alt politisk, kommercielt og aandeligt
Liv stuedes her formelig sammen i de store Byer,
for hvilke det øvrige Land nærmest alene var
Forraadskammer. Derfor naaede ogsaa enkelte Byer
i de gamle Verdensriger en Størrelse og Magt,
hvortil Nutiden mangler Sidestykker, og derfor er
Byernes Historie i disse Lande selve Staternes og
Civilisationens egen Historie. Exempelvis kan
saaledes nævnes Ninive, Babylon og Rom. I det
gamle Grækenland dannede Byerne, forsaavidt de
ikke var Kolonier, selvstændige Stater, og da alt
Landarbeide udførtes af Træler, er ogsaa her
Landets Historie kun de enkelte Byers Historie. Noget
lignende gjelder Italien i den senere Middelalder.
Ogsaa i Tyskland spillede Byerne en fremtrædende
Rolle i Middelalderen, og enkelte hævede sig endog
til selvstændige Stater. Ved at forbinde sig til
fælles Optræden udadtil kunde de udvikle en Magt,
der var stærk nok til at optage Kamp mod
fremmede Stater (saaledes Forbundet Hansa). — I
Norge ligesom i de germaniske Lande overhoved
naaede Byerne forholdsvis sent frem til nogen
Betydning, idet social og politisk Magt her
væsentlig var knyttet til Besiddelse af Jord. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
