Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bülow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
By
norske Byer har langsomt udviklet sig fra en übe
tydelig Samling Huse. De er blevne til, fordi
de havde en god Havn, fordi Fiflet der var godt,
Oplandet rigt, eller fordi de frembud god Anled
ning til Fcrstningsanlcrg ; ofte knytter deres Ud
vikling sig til Bygning af Kirker. Den fyrste
norske By, som omtales, er Skiringsal (iTjPd
ling Prestegjeld paa Vestfold), der ncrvnes i en
Beretning, som af Nordmanden Ottar afgaves til
den engelske Konge Alfred den store. Her oprettedes
allerede under Halfdan hvitbein et Tempel og en
Helligdom, hvilket snart knyttede sig til en i hele
Norden ansei Handelsplads; men denne tabte fin
Betydning, da det vestfoldske Kongescrde paa Harald
haarfagers Tid flyttedes til Tunsberg, Norges
crldfte nuvcrrende By, der som den eneste By
ved Kristillniafjorden drev en udstrakt Handel paa
Sverige, Danmark, BsterWhavnene, Frisland og
England og langt ned i Sagatiden bevarede sin
Magt og Anseelse. 997 anlagde Olav Tryggves
sM Nidaros, Rigets Hovedstad i Sagatiden.
Dens Anseelse beroede paa, at den laa i Landets
mcrgtigste Del, og at den blev Olav den helliges
Gravsted. Dens store Domkirke, Rigets Wrste
Helligdom, trak Pilegrime fra alle Lande til Byen.
Olav den hellige byggede 1016 Borg eller S arps
borg ved Glommen. Borg naaede aldrig i Saga
tiden nogen stor Betydning som Handelsby. I
Syvaarstrigen blev den ødelagt af Svenskerne, og
i dens Sted anlagdes 1570 Fredriksstad; men
1839 blev det gamle Sarpsborg gjenopbygget. Ca.
1060 oprettede Harald haardraade KjMstaden Oslo,
som han byggede, fordi den havde en god Havn,
og fordi det derfra var let at anfalde Danmark".
Oslo blev under Syvaarskrigen brcrndt af Sven
sierne, men gjenopfprtes Paa famme Sted. Efter
en ny Brand 1624 under Kristian den fjerde ftyt
tedes Byen til Vestsiden af Akerselven, og han gav
den Navnet Kristiania. Bergen, det varigste
Minde om Olav kyrres Regjering, blev anlagt
mellem Aarene 1070—75. Den var ved Siden af
Nidaros og Oslo de norske Kongers Residens og
allerede i Sagatiden Norges mcrgtigste Handelsby.
Under Sigurd lorsalafare grundlagdes Bispescedet
i Stavanger, hvor snart ved St. Svithuns
Kirke en By opftod; herfra flyttedes Bispestolen til
det 1644 anlagte Kristianssand. Omtrent fra
samme Tid eller maaske lidt «eldre erKonghelle
(nu Kongelf), som under Sigurd naaede sin hveste
Blomstring, men snart forfaldt efter at verre plyndret
af Venderne 1135. Ikke meget yngre er K a u p a n g
eller Lusakaupang i Indre Sogn, Ve F i Romsdalen,
Skidan eller Skien i GrMafylle, Hamar paa
Oplandene, hvilken sidste flylder den prcrgtige Kirke
og det der oprettede Bispescrde sin Opkomft. Paa
SMdm^re fandtes i Sagatiden Kjßstaden Borg
und; denne saavelsom Kaupang og Veft er for
lcengft forsvundne som KjFbftcrder, og nye Byanlcrg,
Aalesund, Molde og Kristianssund, er op
staaede, tildels i deres Sted. Hanseaternes Overmagt
i Norden satte de norske Byer meget tilbage, og
mange jsdelagdes, helt eller delvis, under krigene
med Sverige, navnlig Oslo og Sarpsborg. Det
17de Aarh. er rigt paa nye Byanlcrg : Kristiania,
Kristianssand, Kongsberg, RFraas, lige
fom Halden i dette Aarh. fik K^bstadret og kaldtes
Fredrikshald; ikke crldre end Slutten af det 18de
Aarh. er de nordligste Byer, Tromsø, Hammer-
Bygningskunsten
fest og Bads F. Mere af sig selv opstod Byerne
StrMsF og Bragerncrs, som fflrstlBos forenedes
til Kjchftaden Drammen. Se forMrigt Artiklerne
Borger og hver enkelt af de norste Byer.
Byam-Martin Strcedet (udt. Bejam —),
Sundet mellem Verne Melville og Bathurft ved
Amerikas Nordkyst.
Byblos (nuDschebel), det grcrfkeNavn paa en
fMikifi By nar Havet mellem Tripolis og Berytos.
Den kaldtes af Inderne Gebal og var Hovedstedet
for Adonis’s Dyrkelse.
Byfoged, en Embedsmaud, som i de norste
KjMtcrder udfFrer de under en Underdommer,
Retsskriver og Foged horende Forrewinger (her
under de almindelige Politi- og Exekutionsforret
ninger) og tillige forretter som Magistrat. I mange
Byer har dog Byfogden ikke alle disse Forret
ninger, idet der oels er scerflilt Magistrat (Borger
mester), dels scrrflilt Byskriver, dels og iscrr scrr
skilt Politimester; i Kristiania udf^rer Byfogden
kun de almindelige Exekutionsforretninger og fun
gerer tillige forn Notarius publicus. — B y s kri v er,
Titel paa Retsflriveren i de Byer, hvor Retsskriver
forretningerne er henlagte under en egen Embeds
mand. — Bything, den almindelige Underret i
Byerne.
Byg, Slcrgt af Grcrsarternes Familie, meget
udbredt, saavel i de tropiske som i de kolde Egne.
Byg bruges i de sydlige Lande iscrr som Heste»
soder og til Blbrygning, lcrngere mod Nord til
Brpld. De almindeligste Sorter er to- og fireradet
Byg, Ris- og Himalllya-Byg. Det fireradede Byg
er den Sort,som almindeligft dyrkes i Norge. Nord
grcrndsen for Skandinaviens Bygavl er 70" n. Br.
Bygdy, det gamle Navn paa den senere saakaldte
Ladegaardss, en Halvel strax vestenfor Kristiania.
Den"var i lcrngere Tid kongelig Eiendom, arvedes
efter Haakon MagnnssMs Dch af hans Datter
Hertuginde Ingeborg (Magnus Smeks Moder), som
1352 testamenterte den tilHoved^ens Kloster. Efter
Reformationen tiifaldi den Kronen og lagdes under
Oslo Ladegaard; senere blev den Avlsgaard far
Statholderne. I den nyere Tid er den bleven
delt i flere Eiendomme, som er folgte scrrfiilt;
Hovedgaarden kjMes 1837 af Kongen. 1866 blev
den atter Statseiendom og drives nu som MMster
brug. I den senere Tid er den bleven prydet med
flere smukke Anlcrg. 1847—52 lod Oskar den fyrste
her opf^re den kongelige Villa Oskarshal.
Bygdin, Indsjst i Jotunheimen (s. d.), omtr.
3M> Fod over Havet, er 2V2 Mil lang og har
gjennem Vinstra Udlch i Gudbrandsdlllslllagen.
Den omgives af flere HFie Fjeldtinder: Svartdals
piggene, Kalvaahpgdll, Bitihorn m. fl.
Bygland, Prestegjeld i Scrtersdalen, Nedenas
Amt, bestaar af Sognene Bygland, Scmdnces,
Osstad og Aardal. — Byglanosfjord, en4Mil
lang Indsj^ i Prestegjeldet.
Bygningskunsten er den af de bildende Kun
ster, der har til Opgave uden Naturefterligning
at bringe til Forklaring den SkjMhed, som er
skjult i den uorganiske Natur, ved at ordne det dpde
Stof efter statiske og mathematiske Forholdslove
for at omslutte et Rum. Bygningens Stil
bestemmes dels af det Materiale, hvoraf den op
ftres, dels af den Bestemmelse, den har, — af hvilke
to Faktorer Bygningens Form afhcrnger. Byg<
ningskunstens Materiale er Sten, Trcr, Tegl og
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
