Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningskunsten
Jern. Sten ene kan enten lagges paa hverandre
utilhugne uden noget Bindemiddel (kyklopifie Mure)
eller tilhugne og forenede ved et Bindemiddel (i Al
mindelighed Kalk). Bibeholdes i KvadermurenUder
siden raa, for at give Bygningen et kraftigere Ud
seende, kaldes dette Rustika. Teglene kan enten
fremtrcrde i det ydre eller overklades med Stucco
<Puds). Trcret kan enten lcrgges horisontalt
(Lafteverk) eller vertikalt (Reisverk, Stavebygning).
Er Skelettet af Troe og fyldes i Mellemrummene
med Tegl eller Ler, fremkommer Bindingsverket.
Jern er ftrst i vore Dage — og altid i Forbin
delse med Glas — kommet til Anvendelse. En
Bygnings Bestemmelse kan enten verre ver»
sentlig ideel eller vcrsentlig praktisk. Det ftrste
er Tilfcrldet med Templer, Kirker og Monu
menter (Gravmonumenter, Triumfbuer osv.). De
Bygninger, som har en vcrsentlig Praktisk Bestem
melse, deles i offentlige Bygninger og Privat
bygninger. Kun forsaavidt m Bygning har en
monumental Karakter, vedkommer den Bygnings
kunsten. En Bygnings Formbehandling be
ror iscrr paa dens Tagform. Man skjelner mel
lem Bjelketag (Arkitravbygning , Horisontalbyg
ning) og Hvelvtag. I Arkitravbygningens Tag frem
trcrder tre Partier: Arkitraven (Hovedbjelken), derover
Frisen (Tverbjelkerne) samt den derover liggende
Gesims (Geison). Hvelvtagene er enten TMde
hvelv, hvilende paa to parallele Mure, eller Kors
hvelv, som dannes af to hinanden fijcrrende TMde
hvelv og kan hvile Paa fire Piller (Underinddelinger:
Speilhvelv, Stjernehvelv, Klosterhvelv), og endelig
Kupler, der dannes af en Halvkugle og ftrst spendtes
over cylindriste Bcrgge, men senere ved Hjelp af
be saakaldte Pendentiver ogsaa over kvadratiske
Vagge og over Piller. Hvelvene dannes af Buer,
konstruerede efter Kilesnit; de deles i Rundbuer og
Spidsbuer. Ucrgte Hvelv er enten de udkragede,
der fremkommer ved at lade Stenene horisontalt
lagte paa hverandre narme sig hverandre uden
Kilesnit, eller monolithe, udhugne i en Sten.
Arkitravtagene bcrres af SMer, Hvelvtagene af
Piller; begge Arter kan ogsaa bcrres af hele
Vcrgge. Saavel Smiler som Piller beftaar af Fod
(Basis), Skaft (Legeme) og Kapital. Stilens
Skaft er cylindrifl — dog smalnende noget opad —,
og dens Diameter ved Foden forholder sig til
Heiden som 3 : 4V«I indtil 1 : 10. Kapittelets
forskjellige Form er vcrfentlig det, som betegner de
forskjellige Stilarter. Pilterne er cylindriste,
firkantede eller mangesidige og ofte forenede med
Halvsmiler for at kunne optage Hvelvets forskjellige
Buer. B cr g g en e (Murene) maa have en til Tagets
Tyngde svarende Styrke. Ved Hvelv dannerVcrggene
Vederlag" saavel for Vertikaltryk (Tyngde) som
for Horisontaltryk (Sidetryk) og maa som F^lge
deraf ofte forstarkes ved Strcrbepiller og Strcrbe
buer. Af disfe Grundformer voxer nu Dekora
tionen og Ornamentet ud forn Konstruktionens
kunstneriste Udtryk, idet de ftemhcrver dens Hoved
punkter og Hovedlinier og giver Verket den frit
stavende Fantasis Prcrg. — Historie.
Den gamle Tids Bygningskunst. 1) Ori
enten. ». sEgyptens (og Verdens) crldsteßyg
ninger er Pyramiderne (Aar 3000—2000 f. Kr.)
ved Memfis i Nedre sEgyPten, Faraonernes Grav
kamre. Obelifierne er vertikale Monumenter, ud
fMe af en Sten. Klippegrave findes ved Beni-
Bygningskunsten
hassan (ca. 1900 f. Kr.) i Mellem-sEgYPten.
Templerne findes iscer i F)vre-3EgyPten (ca. 1500
f. Kr.) ved Thebe (Luror, Karnak). De er Arki
travbygninger med indre Gaarde og Sjllilesale —
udåd faste Mure med Indgang mellem to Taarne
med skråa Vagge (Pyloner). SMernes Kapitcrler
danner oftest en fri Efterligning af Papyrus
blomstens aabne eller lukkede Kalk. Mgre er
Templerne ved Edfu, Abydos, Denderah (med
Kapitcrler, som forestiller Gudinden Hathors Hoved).
Disfe Bygningers Materiale var Kalksten, Pyra
midernes tildels Tegl. b. I Babylon og As
syrien byggedes, nersten blot af Tegl, Terasfe
bygninger, mest Kongepaladser, tildels Tempel
terasser. Spiler forekom sjelden, og da med Ka
pitcrler dannede as to over hinanden liggende
flade, i Spiraler (Voluter) endende Baand. Det
Ninive er i vor Tid delvis gjenfundet
: Kujnndfchik og Korsabad af Englcrnderen Lay«
ard, Franskmcendene Botta, Place o. fl. Ved
Hillah har man fundet Ruiner af Babylon.
«. I Persien har man ved det gamle Pa
sargadcr troet at finde Ruiner af Kyros’s Grav,
et Gavlhus Paa 7 Terasser; ved Persepolis har
man fundet Ruiner af Darius’s og Xerres’s Pa
ladser, fri Kolonnader, hvis S^ilekapitaler har
Formen af dobbelte EnWrninqhoveder eller af Li»
lier med derpaa satte vertikale Voluter. Ved Tfchil
minar findes ogsaa bag Paladsterasserne Klippe
grave med falfie Fa«?ader. 6. Indiens Byg
ninger var dels Stupas eller Toper, runde Grav-
HKe paa cylindrist Underbygning, som gjemte de
forskjellige Dele af Buddhas Legeme, dels Templer,
der igjen var enten i Klipperne indhugne Klippe
templer (i Ellora, Ajunta o. fl. St.) eller frit«
staaende Templer, PagodermedhMPortalbygninger
Paa indtil 14 Ctager. Iscrr berMt er laggernaut
pagoden. Denne Bygningskunst blomstrede fra
250 f. Kr. til 1000 e. Kr.’ SMerne, hvis Basis
er W og firkantet, har forFvrigt en Form, som
minder om Paddehatte: Stammen er lav, tyk og
rund, og over den udbreder sig den runde Kapi
tal. Den kinesiske Bygningskunst er bestcrgtet
med den indiske, s. FMikernes Bygnings
kunst er os nersten übekjendt; den synes at hav?
varet beslcrgtet med Indernes, som vi kun
kjender gjennem Beskrivelser af Jerusalems Tempel,
hvilke antyder et Slagtskab baade med crgyptisk og
assyrifk Kunst. t. Lille asi en viser os interes
sante Gravformer, dels cylindriste med derover
opkastede lordlMe (Tantalosgraven, Halyattes
graven) i Lydien, dels Gravfayader med Teppe
mMstre i Klipperne i Frygien, dels endelig Efter
dannelse i Sten efter Trabygninger, de lykiste
Grave ved Telmissos, Myia og tanthos osv.
2) Grakenlands crldste Monumenter er de raa
kyklopiste Mure i Argos og Mykene (Atreus
graven, Borgen), Levninger fra Pelasgertiden. I
den helleniste Tid stiller sig den d oriske Stil snart
fra den ioniske. Det doriske Tempel er et
Gavlhus, bag hvis Kolonnade faste Vcrgge indeslutter
Tempelcellen. De dorifke SMer har ingen Basis,
en kort, riflet (canelleret) Stamme og en Kapital,
der bestaar af en rund, ligesom elastisk sammen
trykket Bulst (Echinus), og derpaa en firkantet
Plade (Abakus). Taget bestaar af en Arkitrav,
hvorover Frisen viser sine Bjelkehoveder (Triglyfer)
hvis Mellemrum (Metoperne) bedcrkkedes med smyk»
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
