- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
261

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bøie ... - C - Caballero, Fernan - Cabanel, Alexandro - Cabanis, Jean Louis - Cabanis, Pierre Jean George - Cabat, Nicolas Louis - Cabes - Cabet, Etienne - Cabot, Giovanni - Cabral, Pedro Alvarez - Cabrera - Cabrera, Don Ramon - Cabriolet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videnskabelig Dybde og Grundighed. — Hans Søn,
Karl Vilhelm Böttiger, f. 1790, d. 1862,
har skrevet historiske Verker i populær
Fremstilling.

Böttiger, Karl Vilhelm, svensk Digter og
Filolog, f. 1807, blev 1834 Docent i Filosofi, 1839
Adjunkt i tysk og italiensk Literatur og 1845
Professor i den nyere Literatur i Upsala, fra hvilken sidste
Stilling han tog Afsked 1867. 1847 blev han
Medlem af det svenske Akademi. Hans første
Digtsamlinger, „Ungdomsminnen från sångens
stunder“
og „Nyare sånger“, indeholder fintformede
lyriske Digte af et noget sværmerisk og sentimentalt
Præg; hans næste Samling „Lyriska stycken“, røber
en mere mandig og glad Livsopfatning, forenet med
den samme Formskjønhed, som herskede i de første.
Senere har han stadig gaaet fremad og leveret flere
Arbeider af stort poetisk Værd. Som literaturhistorisk
Forfatter har han leveret Biografier af sin
Svigerfader Tegnér, Ödman, Stagnelius og Rosenstein,
Afhandlinger om Dante samt Fortolkninger af dennes
„Guddommelige Komedie“ og af Tassos „Befriede
Jerusalem“. Endelig har han skrevet flere
æsthetiske, kulturhistoriske og antikvariske Arbeider og
praktisk været virksom for at fremme de moderne
Sprogs og Literaturers Studium.

*



C.

(De Artikler, som ikke findes under C, søges under K.)

C, det tredie Bogstav i vort Alfabet saavelsom
i det latinske og de fleste nyere Sprogs. Det
bruges hos os kun i Ord af fremmed (navnlig
romansk) Oprindelse og lyder foran a, o og u
samt foran Konsonanter som k, foran e, i, y, æ og
ø som s. I Musiken betyder C den første Tone
i den diatoniske Skala; som romersk Taltegn
betyder det 100; i Fysiken er det Tegn for
Centesimalthermometret (Celsius’s Thermometer) og i
Kemien for Carboneum (Kulstof).

Caballero (udt. Kavaljero), Fernan, antaget
literært Navn for Cecilia de Arrom, spansk
Forfatterinde af betydelig Rang, f. 1797, d. 1877,
leverede i sine Romaner og Noveller fortrinlige
Skildringer af de forskjellige Stænders Liv i
Spanien. Hun var ogsaa den første, som udgav en
Samling af spanske Eventyr og Folkeviser.

Cabanel (udt. Kabane), Alexandre, fransk
Historiemaler, f. 1823, uddannede sig først under Picot,
foretog derpaa en Reise til Rom og blev 1867
Professor ved „Ecole des beaux-arts“ i Paris. Han
viser sig i sine bedste Billeder („Nymferovet“,
„Venus’s Fødsel“, „Den florentinske Digter“ m. fl.),
som en forstandig, dannet og fintfølende Kunstner;
men hans Arbeider har mere Karakteren af
Genrebilleder end af Historiemalerier.

Cabanis, Jean Louis, tysk Ornitholog, f.
1816, blev 1849 efter en videnskabelig Reise i
Amerika ansat ved det zoologiske Museum i
Berlin. Hans Forskninger har især været af
Betydning for Fuglenes naturlige Systematik.

Cabanis (udt. Kabani), Pierre Jean George,
fransk Læge og materialistisk Filosof, f. 1757, d. 1808,
stod i et venskabeligt Forhold til Voltaire, Diderot,
d’Alembert, Holbach, Mirabeau og flere andre af
Tidens mest fremragende Mænd. Han sluttede sig
ved Revolutionens Udbrud til denne og blev under
Direktoriet Medlem af „de Femhundredes Raad“.
Kjernen i hans Filosofi er, at Hjernen og
Nerverne udgjør Mennesket, og at Sjelen ikke er et
Væsen, men kun en Evne.

Cabat (udt. Kaba), Nicolas Louis, fransk
Landskabsmaler, f. 1812, var en af de Kunstnere,
som omkring 1830 indførte en ny Retning i det
franske Landskabsmaleri ved at slaa ind paa et
mere naturalistisk Spor. Hans Billeder fra denne
Tid kan gjelde for udmærkede; men senere er han
henfalden til en maniereret Efterligning af Poussin,
og hans senere Arbeider staar i Natursandhed og
Liv tilbage for de tidligere.

Cabes eller Gabes, By i Tunis ved
Cabesbugten (lille Syrte), med 30,000 Indb., Havn og
udstrakt Karavanhandel.

Cabet (udt. Kabe), Etienne, fransk
Kommunist, f. 1788, d. 1856, udkastede i sin
social-filosofiske Roman „Reisen til Ikarien“ (1840) en
Skildring af et Land, hvor der ikke findes
Privateiendom, men hvor Staten er indrettet som en
stor Familie og ernærer alle. 1847 kjøbte han
et Stykke Land i Amerika (Texas), hvor han
vilde virkeliggjøre denne gyldne Tilstand; men
efter faa Aars Forløb opløstes hans Koloni. —
Blandt Cabets øvrige Skrifter kan mærkes en
populær historisk Skildring af den franske
Revolution.

Cabot eller Caboto, Giovanni, italiensk
Sjøfarende, f. omtr. 1420, d. 1498, blev 1497 af
Kongen af England udsendt paa Opdagelsesreiser
i Atlanterhavet og fandt Newfoundland. Hans
Søn, Sebastiano Cabot, f. omtr. 1475, d.
1557, deltog i Faderens Reise, opdagede derefter
paa egen Haand Hudsonsstrædet og Hudsonsbugten,
foretog 1517 i spansk Tjeneste en Expedition til
Labrador og gjorde endnu flere Reiser, paa hvilke
han anstillede Observationer over Kompassets
Misvisning. Han istandbragte de første
Handelsforbindelser mellem England og det nordlige Rusland.

Cabral, Pedro Alvarez, portugisisk Reisende,
f. ca. 1460, d. ca. 1526, blev 1500 sendt i
Spidsen for en Flaade til Indien, men kom ud
af Kursen og landede ved Brasilien, hvis første
Opdager han saaledes blev. Derpaa fortsatte han
Reisen, undersøgte Mozambique og sluttede i Indien
Handelsforbindelser mellem dette Land og Portugal.
1501 kom han hjem igjen efter noget over et Aars
Fraværelse.

Cabrera, en af de Baleariske Øer, 1⅓ Mil
lang med Havn og Fæstning.

Cabrera, Don Ramon, Greve af Morella,
spansk Oprørsgeneral, f. 1810, d. 1877, var først
Prest, og gjorde sig fra 1835 bekjendt som en af
Karlisternes ivrigste og grusomste Anførere. I 1837
truede han selve Madrid og fortsatte siden Kampen
til 1840, hvorefter han opholdt sig i England og
Frankrige. 1874 erklærede han sig mod Don Carlos.

Cabriolet, let tohjulet Vogn for en Hest.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free