Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cahours, Auguste André Thomas - Caicos eller Keys - Cailliaud, Frédéric - Caillié, René - Ça ira - Cairnes, John Elliot - Cairns, Lord Hugh Mac Calmont - Cairoli, Benedetto - Caithness - Cajetanus, Thomas, egentlig Jacopo de Vio - Calais - Calamatta, Luigi - Calame, Alexandre - Calamianerne - Calas, Jean - Calatafimi - Calatayud - Calatrava, Don José Maria - Calatrava-Ordenen - Calcar, Johan Stephan von - Calcium. — Calciumoxyd, almindelig Kalk, og Calciumhydrocyd, læsket Kalk, se Kalk. — Calciumchlorid. — Calciumfluorid. — Calciumsulfat. — Calciumfosfat. — Calciumcarbonat. — Calciumsilikat eller kiselsur Kalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cahours
Cahours (udt. Kaur), Auguste André
Thomas, franff Kemiker, f. 1813, Professor ved Sentral»
skolen i Paris, har isar gjort ftg fortjent af dm
organifie temt.
Caicos eller Keys, en Gruppe af Bahama
øerne med 4,800 Indb., fordetmeste fri Negre.
Cailliaud (udt. Kaijaa), Frédéric, fransk
Reisende, f. 1787, b. 1869, gjorde mineralogiske og
geografiske Studier i Ægypten og skrev et Verk
om Kunster og Haandverk hos de gamle 3EgyP
ter og LEthioper. Hans Reisebeskrivelse er ud
given af Geografen Jomard.
Caillié (udt. Kaije), René, franst Reisende,
f. 1799, d. 1838, kom i en ung Alder til Sene
gal, gjorde flere kortere Reiser md i Landet og
vandt 1828 en udsat Pris paa 10,000 Francs for
sin Reise til Timbuktu. Hans Optegnelser paa
denne Reise er udgivne af Jomard.
Ça ira („det skal gaa“), en Jakobinersang fra
den franjle Revolutions Tid. Navnet kommer
llf Sangens Omkvad: „Ah, ça ira! Les
aristocrats à la lanterne!“ („Sil Lygtepælen med
Aristokraterne!“).
Cairnes (udt. Kærns), John Elliot, engelst
StatsMonom, f. 1824, d. 1875, blev 1857 Pro
fessor i Dublin og 1866 i London. Han har ud
givet flere vardifulde Arbeider, der udmarker sig
ved skarp og klar Fremstilling. Han Ijjzfrer til ben
saakaldte orthodoxe engelske Skole af StatsMonomer,
som Itølber ben af Adam Smith, Malthus, Ricardo
og Stuart Mill opftillede Larebygning.
Cairns (udt. Kærns), Lord Hugh Mac
Calmont, engelst Statsmand, f. 1819, blev 1852
Medlem af Underhuset, hvor han indtog en kon
servativ Holdning og vandt stor Snbft^belfe ved
ftne Kundstaber og sin Veltalenhed; 1867 blev
han Baron og 1868 Englands Lordkanster.
Cairoli, Benedetto, italiensk Officer og Stats
mand, f. 1826, tog allerede forn ung Studerende
Del i de politiske Uroligheder i Milano 1848,
traadte 1859 md i Victor Emanuels Har og del
tog 1860 i Garibaldis berømte Tog til Sicilien.
Senere virkede han som Deputeret i liberal Aand
og blev 1878 FMeminister; ved Attentatet paa
Kong Umberto den 18de Nov. 1878 var han i
Kongens Mge og blev faaret. Efter et Minister
stifte Sommeren 1879 indtraadte han atter i
Statsraadet.
Caithness (udt. Kætnes), Grevstab i Nord
stotland ved Pentland-Firth, 33 Kv.mil stort med
40,000 Indb., i Syd temmelig bjergfuldt, mod
Nord fladt og sumvigt. Indbyggernes vigtigste
Ncrringsvei er Fiskeri. Hovedstaden er Wick (s. d.).
Cajetanus, Thomas, egentlig Jacopo de Vio,
italienst Theolog, f. 1469, d. 1534, blev 1517
Kardinal, fenere Biskop i Gaëta og Legat i Un
garn. 1518 sendtes han af Paven til Tyskland
for at bevcrge Luther til at tilbagekalde sin Låre;
men hans Mpde med denne i Augsburg blev
uden Resultat. Han har bl. a. strevet en Bibel
fortolkning i frisindet Aand.
Calais (udt. Kalæ), fransk By ved Kanalen,
ligeoverfor Dover i England, med 12,900 Indb.
Den har en Faftning samt Sjøbade. Industrien
og Handelen er betydelige. Byen bliver som Hoved
overfartssted til England besøgt af en Mcengde Rei
sende.
Calamatta, Luigi, italienfl Kobberstikker, f.
1802, d. 1869, har i Kobberstik paa en fortrinlig
Maade gjengivet et betydeligt Antal Malerier
baade af celdre og nyere Mestere.
Calame (udt. Kalam), Alexanbre, schweizisk
Maler, f. 1810, d. 1864, var isar heldig i at
gjengive Alpenaturen; ogsaa som Kobberstikker og
Lithograf vandt han et betydeligt Navn.
Calamianerne, Øgruppe blandt Filippinerne
med 20,000 Indb.; de er frugtbare og frem
bringer især Sukker, Kaffe, Bomuld og Peber.
Calas, (udt. Kala), Jean, Kjøbmand i
Toulouse, f. 1698, anklagedes 1761 for forn Prote
stant at have drabt sin Søn, der vilde gaa over
til ben katholfkc Kirke. Uagtet han for Retten
fremførte mange Beviser for sin Uskyldighet,, og
uagtet alt talte for, at Sønnen havde drabt sig
felv, blev Calas dog dMt til Døden og radbrækket
1762. Hans Formue ble» konfifkeret og hans to
Børn med Vold indesperrede i et Kloster. Vol
taire, som 1764 fik b,øre om Sagen, gjorde den
til Gjenstand for offentlig Omtale i sin Bog
„Om Tolerancen“, fik Processen gjenoptagen og
udvirkede, at Calas frikjendtes, og at Familien fik
sin Formue tilbage tilligemed en Pengesum som
Foraring fra Kongen.
Calatafimi, By paa ©icilien, i Sydvest for
Palermo, nar Ruinerne af det gamle Segesta;
Byen har 9,500 Indb., der driver betydelig Kvag
avl og isar leverer udmarket Ost. Sige i Nar
heden befeirebe Garibaldi ben 15de Mai 1860 den
neapolitanske hærfører Landi.
Calatayud, By i den spanske Provins
Saragossa, paa en frugtbar Slette ved Floden Zalon,
med 10,000 Indb. og flere Silke- og Laderfabriker.
Calatrava, Don José Maria, spansk Stats
mand, f. 1781, d. 1846, blev 1808 Medlem af
Juntaen i Estremadura og to Aar senere af
Nationalforsllmlingen, hvor han birfebe i libe
ral Retning. Bed Ferdinand den 7des Tilbage
komst blev han forvist, men ved Konftitutionens
Gjenoprettelse 1820 tilbagekaldt og atter valgt
md i Nationlllforfamlingen. Han forfattede der
paa et Übfaft til en Straffetob, blev 1823
Justitsminister, men flygtede kort efter til England,
hvor han forblev til 1830. Efter et Ophold i
Frankrige kaldtes han 1834 tilbage til Spanien,
bar 1836—37 Førsteminister og derefter til sin
Død Senator, uden dog at have nogen politisk
Indflydelse.
Calatrava-Ordenen, oprindelig en geistlig
Ridderorden, stiftedes 1158 og ftadfastedes af Paven
1164; dens Formaal var at beskytte Byen Cala
traba mod Maurerne. ©iben 1808 uddeles Or
denens Tegn som en sadvanlig Dekoration.
Calcar, Johan Stephan von, tysk Maler, f.
1500, d. 1546, uddannede sig i Italien som Elev
af Tizian, tit hvis heldigste Efterlignere han lMer.
Hans „Mater dolorosa“ (i München) og „Kristi
Fødsel“ (Wien) er udmærkede. Han leverede ogsaa
ypperlige Trasnit til et anatomist Verk (Vesalios
„De humani corporis fabrica“, Basel 1543).
Calcium, et lysegult Metal, som ikke
forekommer frit i Naturen, men er meget udbredt i
alle Naturriger i Form af Salte. Det spalter
Bandet under Vandstofudvikling, og ophedet til
Rødglødhede forbrænber det meb Flamme. Metallet har
i fri Tilstand ingen Anvendelse. Derimod er dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
