Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cambray - Cambridge (Grevskab ; Hovedstad) - Cambridge (By i Massachusetts) - Cambronne, Pierre Jacques Etienne, Greve af - Camden - Camden, William. — Camden Society - Camera obscura - Camerarius, Joachim - Camerino - Cameron, Verney Lovett - Cameta, ogsaa kaldet Villa Viçosa - Camillus, Marcus Furius - Camisarder - Camoëns, Luis de - Camorra - Campagna - Campagna di Roma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cambridge
Lædervarer og Sæbe. Handelen er livlig og om
fatter foruden Byens Fabrikater ogfaa Agerdyrk
nings- og Fadriftsprodukter.
Cambridge (udt. Kæmbridsj), Grevskab i det
østlige England, 38½ Kv.mil stort, med 187,000
Indb. Næringsveiene er Jordbrug og Fædrift. —
Hovedstaden, Cambridge, med 30,000 Indb.,
ligger paa en Slette ved Floden Cam, har et
berømt Universitet med 1700 Studerende og et
storartet Bibliothek.
Cambridge, By i den nordamerikanske Stat
Massachusetts, er egentlig en Forstad til Boston,
fra hvilken den stilles ved Charlesfloden. Byen
har 40,000 Indb. og et Universitet
(Harvard-College), forn er den crldste og betydeligste leiere
Undervisningsanstalt i de Forenede Stater.
Cambronne (udt. Kangbraan), Pierre Jacques
Etienne, Greve af, fransk General, f. 1770, d. 1842,
deltog fra 1806—13 i Napoleons Felttog og fulgte
ham 1814 til Elba. Efter Tilbagekomsten derfra
blev han GenerallMnant, Greve og Pair af Frank
rige og udmcrrkede sig i Slaget ved Waterloo forn
Anfører for en Afdeling af den gamle Garde.
Senere blev han under Ludvig den attende Kom
mandant i Lille og Feltmarstal.
Camden (udt. Kæmden), By i Staten New
Jersey i Nordamerika, ved Floden Delaware, med
20,000 Indb. og betydelige Skibsverfter og Fa
briter.
Camden (udt. Kæmden), William, engelsk
Antikvar, f. 1551, d. 1623, udgav en Rcrkke vaerdi
fulde Arbeider over Englands Historie og Anti
kviteter. Efter ham opkaldtes siden Camden
Society, en Forening til Udgivelfe af ældre
Verker over Englands Historie.
Camera obscura („mørkt Kammer“), et
optisk Instrument, hvorved man kan gjengive Bil
leder af udenfor vcrrende Gjenstande. Det bestaar
af en indeni svartet Kasse, i hvis forreste Ende
er indfat en fiytbar bikonvex Linse. Bag denne
findes en matsteben Glasplade eller en lys Skjerm,
forn kan bringes i sterre eller mindre Afstand fra
Linsen, der har den Evne at bryde de indfaldende
Lysstraaler, faa at et omvendt Billede af Gjen
standen dannes paa Glaspladen. Se forøvrigt
Art. Fotografi.
Camerarius, Joachim, tyst Lard og Humanist,
f. 1500, d. 1574, var en Ven af Melanchton og
blev 1530 sendt fra Nürnberg til Rigsdagen i
Augsburg, hvor han tog en vcrfentlig Del i Ud
arbeidelfen af den augsburgste Konfession. Senere
blev han Profesfor ved Tübingens og Leipzigs
Universiteter, hvilket sidste han fik det Hverv at
omorganifere. Foruden flere loerde filologiske Ar
beider har han bl. a. strevet Melanchtons Bio»
grafi.
Camerino, By mellem Rom og Ancona i
Italien, er Erkebispesæde og har 11,500 Indb. samt
et lidet Universitet til Uddannelse af Jurister og
Læger.
Cameron, Verney Lovett, engelst Marine
lpitnant og berømt Opdagelsesreifende, f. 1844,
ledede den Expedition, forn 1872 udsendtes fra
England for at opftge Livingftone. Han drog
ud fra Bagamayo paa Afrikas Bstkyst (Marts
1873), fortfatte trods Efterretningen om Living
stones Død sin Reife mod Veft, undersøgte Tan-
ganyikaMen og opdagede dens Udløb i Lukuga,
en Biflod til Lualaba (Kongo). I November 1875
kom han til Afrikas Vestkyst. Han er den fyrste
Europcrer, som har gjennemreist Afrikas Fastland
fra Vst mod Vest.
Cameta, ogsaa kaldet Villa Viçosa, By i
Brasilien ved Floden Tocantius, med 20,000 Indb.
Camillus, Marcus Furius, romersk Feltherre,
d.365 f. Kr., indtog forn Diktator Byen Veji (396
f. K.) og fMe siden med Held Krig i Etrurien.
Paa Grund af Partistridigheder maatte han senere
gaa i Landflygtighed, men blev, da Gallerne 390
havde indtaget Rom, kaldt tilbage, hvorefter han
fordrev Fienden og fik sine Landsmcend til at gjen
opbygge den ødelagte By. Senere stog han Gal
lerne ved Alba 367.
Camisarder kaldtes Hugenotterne i
Cevennerne. Ved Ludvig den fjortendes Forsøg paa ved
Baabenmagt at føre dem tilbage til Katholicismen
reiste de en Opstand, forn først efter megen Blods
udgydelse blev undertrykt.
Camoëns, Luis de, Portugals største Digter,
f. 1524, d. 1578, tog efter at have tilendebragt
sine Studier Tjeneste paa Flaaden og kjæmpede
1548 med i Slaget ved Ceuta, hvor han mistede
det ene Øie. 1553 reiste han til de portugisiske
Besiddelser i Indien i Haab om en Ansættelse.
Her blev han atter Soldat, men forvistes 1556
til Macao for et satirisk Digt mod Vicekongen.
1569 vendte han tilbage til Portugal, hvor den
unge Kong Sebastian interesserede sig for ham og
tilstod ham en liden aarlig Pension. Beretnin
gerne om hans sidfte Dage er usikre; de fleste
gaar ud paa, at han døde i Armod paa et
Hospital. Camoëns har forfattet et betydeligt Antal
lyriske Digte af fuldendt Form famt et Par Ko
medier, der kun er af lidet Yard. Sin BerM
melse har han vundet ved sit store episke Digt:
„Os Lusiadas“ („Portugiserne“), som han stal have
skrevet under sin Forvisningstid i Macao, og i
hvilket han forherliger Portugifernes Opdagelse
af Indien og deres Kampe der. Digtet er stre
vet i Stanzer og delt i ti Sange. Handlingen
foregaar efter Iliadens og Æneidens Mønster
dels paa Jorden, dels i Gudernes Bolig, Olym
pen. Den hedenste Mythologi er i det hele taget
paa en saa forunderlig Maade blandet md i de
kristne Portugiseres Bedrifter, at Digtet neppe
kan tiltale en Nutidslaser; men dets mange herlige
Beskrivelser og Episoder vil steose beholde sit Bcrrd.
ligesom det er blevet Potugisernes Nationaldigt
paa Grund af den Fcedrelandskjcrrlighed og patri
otiske Begeistring, hvormed deres Bedrifter deri er
skildret»e.
Camorra, et hemmeligt Røver- og
Smuglerselskab, som var meget udbredt i Kongeriget Neapel
og længe blev taalt af politiske Grunde, men som
siden 1860 er blevet skarpt forfulgt, uden dog
ganske at kunne udryddes.
Campagna (udt. Kampanja), By i den
italienske Provins Salerno, med 10,000 Indb.
Bispesæde.
Campagna di Roma, den romerske
Kampagne, kaldes dels i indskrænket Betydning Landet
nærmest omkring Rom, dels og sædvanlig hele
Strøget fra Terracina i Syd til Ronciglione i
Nord og mellem Albaner- og Sabinerbjergene i
Øst og Middelhavet i Vest. Landet er fladt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
