Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Caracas eller Caraccas. — La Guaira - Caracci. — Lodovico Caracci. — Agostino Caracci. — Annibale Caracci. — Antonio Marciale og Francesco Caracci - Caraccioli. — Marino Caraccioli. — Francesco Caraccioli - Carafa. — Oliviero Carafa. — Giovanni Pietro Carafa, Pave under Navn af Paul den fjerde (s. d.). — Antonio Carafa - Carafa, Michele - Carausius, Marcus Aurelius Valerius - Caravaca - Caravaggio, Michel Angelo Amerighi da - Carbonari - Carbonater, kulsure Salte, se Kulsyre - Carcagente - Carcano, Giulio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Caracci
1812 blev en stor Del llf den ødelagt ved et vold
somt Jordskjelv. Dens Havn er La Guaira.
Caracci (udt. Karatsji), Navn paa en berømt
italienss Malerfamilie i Bologna. Dens
Medlemmer dannede en egen Skole, der optraadte mod
den platte maniererede Retning i Malerkunsten, som
havde fulgt paa Blomstringen i det 15de Aarh.;
de efterlignede Raffael, Michel Angelo, Tizian m. st.,
men studerede ogsaa Antiken og Naturen, uden
dog i realistisk Efterligning af denne sidfte at gaa
saa vidt som Caravaggio og andre. — Lodovico
Caracci, f. 1555, d. 1619, Skolens Stifter, var
Elev af Tintoretto. Hans bedste Verk var de nu
ødelagte og kun gjennem Kobberstik kjendte Fresker
i Kirken San Michele in Bosco i Bologna. Han
virkede forMrigt mest som Larer og ftiftede 1589
et berMt Malerakademi („Accademia degli
incamminati“). — Agostino Caracci, f. 1558,
d. 1601, en BrodersM og Elev af Foregaaende,
udmcrrkede sig navnlig som Kobberstikker, men
har ogsaa som Olie- og Frefiomaler frembragt
fortrinlige Verker. Hans bedste Oliemaleri er
„Den hellige Hieronymus’s Kommunion“ i
Bolognas Pinakothek. — Sidstnævntes Broder,
Annibale Caracci, f. 1560, d. 1609, Bolog
neserflolens ypperste Mester, studerede 1580—89 i
Panna og Venedig Correggios og Paolo
Veroneses Verker og deltog ester sin Tilbagekomst i
Maler-Akademiets Stiftelse. 1600 kaldtes han af
Kardinal Farnese til Rom, hvor han udffirte de
berMte mythologifle Frester i Palazzo Farnese.
Hans mest berMte Oliemaleri er „Silentium“ i
Louvre. Ogsaa som Landflabsmaler og
Kobberstikker indtager han en høi Rang. — Agostinos
Søn, Antonio Marziale, f. 1583, d. 1618,
og hans og Annibales Brodersøn, Francesco,
f. 1595, d. 1632, var mindre betydelige.
Caraccioli (udt. Karatsjaali), en fornem
neapolitansk Familie, oprindelig nedstammende fra
Grcrkenland. — Marino Caraccioli blev 1518
af Paven sendt til Kurfyrsten af Sachsen for at
bevcrge ham til at udlevere Luther, gik derefter
i Karl den fenttes Tjeneste og magleoe 1520 som
dennes Gesandt Fred mellem ham og Hertugen af
Mailand og blev senere Kardinal og Statholder
i Mailand, hvor han dpde 1538. — Francesco
Caraccioli var neapolitansk Admiral og
udmærkede sig ved Toulon 1793. 1798 gik han
som FMge af en Uenighed med Hoffet over til
den parthenopæiske Republik, men blev 1799 fangen
af Kardinal Ruffo og hængt.
Carafa, Navn paa en gammel neapolitanss
Slcrgt. — Oliviero Carafa, f. 1406, d. 1511,
var Kardinal og Erkebisp i Neapel. 1472 tog han i
Spidsen for en Flaade Smyrna og Havnen Satalia
fra Tyrkerne. — Giovanni Pietro Carafa var
1555—59 Pave under Navn af Paul den fjerde
(s. d.). — Antonio Carafa, d. 1693, gik 1665
i Merrigfl Tjeneste og blev Feltmarskal, tog Del
i Ofens (Budas) Gjenerobring 1686 og vifte ved
denne Leilighed megen Grusomhed mod de
Overvundne. Senere kjæmpede han under Karl af
Lothringen mod Franskmændene.
Carafa, Michele, italienfl Komponist, f. 1785.
d. 1872, komponerede allerede i en ung Alder,
men traadte som Officer md i Murats Hær og
deltog i flere Felttog, ftrend han for Alvor ofrede
sig for Musiken. Fra 1827 boede han i Paris.
Blandt hans Operaer, der er smagfuldt og fint
komponerede, men mangler Originalitet, kan ncrv
nes „La Violette“ og „Masaniello“.
Carausius, Marcus Aurelius Valerius, ro
merfk Feltherre af gallist Herkomst, gjorde sig 286
e. Kr. til Hersker over Britannien, forfvarede sin
Uafhcrngighed og blev 292 af Keiser Konftantius
anerkjendt som selvstoendia Fyrste. Han blev
myrdet 293.
Caravaca, By i det sydøstlige Spanien, i
Provinsen Murcia, med 10,000 Indb. og betydelig
Korn- og Vinavl.
Caravaggio (udt. Karavaddsjo), Michel Angelo
Amerighi da, berømt italiensk Maler, f. i Caravaggio
i Lombardiet 1569, b. 1609, uddannede sig ftrst
i Venedig ved Studiet af Giorgiones og andre
Mestres Verker, drog derpaa til Rom og blev
Elev af Cavaliere d’Arpino. Den maniererede
ideale Retning, som Kunsten gjennem Raffaels og
Michel Angelos Elever paa denne Tid havde
taget, tiltalte ham ligefaalidet font Caracciernes
Efterligning af disse Mestre. Han flog derfor
ind paa en mere kraftig og realistisk Retning
oa vakte derved stor Opsigt inden Kunftverdenen.
Caravaggios Billeder er kraftige og natursande,
men savner Adel og Finhed. I Kompositionen er
han storslagen og i Koloriten kraftig, men mørk.
Som Fjelge af hans Realisme var bet naturligt,
at han mest valgte Motiver fra Hverdagslivet til
sine Billeder. Blandt disse kan ncevnes hans to
„Spaakvinder“, det ene i Louvre, det andet i Rom,
„Spillerne“ i Dresden, „Gravlægningen“, i
Vatikanet, og „Falske Spillere“, i Palazzo Sciarra i Rom.
Carbonari, egentl. Kulsviere, Navn paa et
hemmeligt, politisk Parti, der 1808 stiftedes i Syd
italien af Republikanere, mest af de lavere Klasser,
som var misfornFiede med Franskmandenes Herre
dMme i Neapel. De tral sig tilbage til
Abruzzernes utilgjængelige Bjergstrøg og organiserede
sig lidt eftet lidt paa en frimnreragttg Maade, med
særskilte og for andre uforstaaelige Udtryl og Tale
maader. Ferdinand den fyrste føgte deres Hjelp
mod Franstmcrndene, og de bidrog ogsaa til disses
Fordrivelse 1815. Men da Ferdinand derpaa kom
paa Tronen, behandlede han Carbonarierne som
Fiender, hvoraf Følgen var, at de begyndte at optrcrde
mod ham; de fik betydelig Tilvext ved Tilslut
ning ogsaa af de leiete Klasser og var Ophavs
mændene til Urolighederne i Neapel og Kirke
ftaten 1820 og i Piemont 1821. Samtidig med
disse Opftandes Undertrykkelse blev Carbonariernes
Magt i det væsentligste brudt. Fra 1820 optraadte
de ogfaa i Frankrige og føgte 1821 at faa en
Revolution iftand. Dette lykkedes ikke; men Par
tiet vedblev at virke i revolutioncrr Retning, indtil
flere af dets mest indflydelfesrige Medlemmer efter
Julirevolutionen 1830 siuttede sig til Ludvig Filip,
hvorefter Carbonarierne ophørte som et eget Parti.
Carbonater, kulsure Salte, se Kulsyre.
Carcagente (udt. Karkachente), By i Provinsen
Valencia i det østlige Spanien, ved Floden Jucar,
med 9,000 Indb. og betydelig Udførsel af Ris.
Carcano, Giulio, italiensk Digter, f. 1812,
blev 1859 Professor i Æsthetik i Mailand, har gjort
fortjent Lykke ved sine Fortællinger og Romaner,
hvis Stof fornemmelig er hentet fra Familielivet;
han har ogsaa udmærket sig som Kritiker og som
Oversætter af Shakespeare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
