- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
280

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cecil, William - Ceder. — Libanon-Cederen. — Atlas-Cederen. — Den indiske Ceder - Cederborgh, Fredrik - Cederström, Olof Rudolf - Cedertræ - Cedille - Cefalu - Celano, Thomas af - Celeber. — Celebritet. — Celebrere - Celebes - Celle (By) - Celle (Formbestanddel i organisk Liv)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ceder

søgte Beskyttelse i England, raadebe til at lade
hende fængsle, og som senere benyttede hendes
Tilhængeres Planer som Grund til hendes Henrettelse.

Ceder, Slægt af Bartræernes Familie. Ve
den af Cedertrcrerne er brunrød og anvendes paa
Grund af sin Fasthed og Finhed hyppig til finere
Trcrarbeider. Cederen kan opnaa en meget høi
Alder. Libanon-Cederen med 80—100 Fod
høi Stamme voxer iscrr paa Vestasiens Bjerge.
Af Stammen vindes en Harpix (Cederharpix), af
Naalene en Olie (Cedermanna). Ved Elden paa
Libanon findes en berømt Cederlund paa 3—400
Trcrer, af hvilke enkelte skal være flere tusen Aar
gamle. Af anbre Arter mærkes Atlas-Cederen
fra Atlasbjergene og den indiske Ceder fra
Himalayabjergene. Den sidste kan opnaa en Høide
af 150 Fod. Den ansees af Hinduerne for et
helligt Træ.

Cederborgh, Fredrik, fvenfi Publicist og Roman
forfatter, f. 1784, d. 1835, udgav 1816—23 Bladet
„Anmärkaren“ og skrev flere humoristiske Ro
maner („Uno von Trasenberg“, „Ottar Tralling“
m. fl.), i hvilke han lagger for Dagen et ilke
ringe Talent som Fortaller.

Cederström, Olof Rudolf, svenst Admiral, f.
1764, d. 1833, udmarkede sig i Krigen mod
Rusland 1788—89, fik 1808 Kommandoen over en
Eskadre, som skulde beskytte den svenske Kyst mod
en befrygtet franfl-danst Landgang, og tilbage
erobrebe s. A. Gottland fra Russerne, blev 1813
Anfører for hele ben svenske Flaade mod Dan
mark og havde 1814 en kort Tid Kommandoen over
Flaaben mod Norge. 1815 blev han Statsraad,
1823 General-Admiral og Chef for hele den svenske
Flaade indtil 1828, da han paa Grund af Angreb
i Rigsdagen og i Pressen maatte trakke fig tilbage
til Privatlivet.

Cedertræ, fælles Benævnelse paa nogle
vellugtende fine Træsorter af forskjellige Enertræer og
det i Amerika voxende Cedrelatræ, hvilke benyttes
til Indfatning af Blyanter, til Cigar- og
Sukkerkasser m. m.

Cedille (udt. Sedilje), et Tegn (¸), som i
Fransk og Portugisisk sattes under c, naar denne
foran a, o eller u skal udtales som s (f. Ex. façon,
Curaçao).

Cefalu (udt. Tsjefalu), By paa Siciliens Nord
kyst, i Provinsen Palermo, med 10,000 Indb.

Celano (udt. Tsjelano), Thomas af, Discipel
af St. Franciskus, d. ca. 1250, forfattede
Franciskus’s Biografi og flere Kirkesange, blandt hvilke
den berømte Hymne „Dies irae, dies illa“.

Celeber, berømt, navnkundig. — Celebritet,
Berømmelse; berømt Person. — Celebrere,
Høitideligholde, feire.

Celebes, en af de store Sundaøer, i Øst for
Borneo, fra hvilken den stilles ved Makassarstrædet,
omgives forøvrigt af Sulu- og Molukkersjøen.
Fladeindholdet er 3,417 Kv.mil og Indbygger
tallet ca. ½ Million. Øen er bjergfuld og for
en Del vulkansk og deles ved dybe Indstjcrringer
af Havet i 4 langstrakte Halvøer; af Floder findes
ingen af Betydning. Klimatet er forholdsvis tem
pereret og ganfte sundt. Af Mineralier findes
bl. a. Guld, Kobber og Tin; Plantevexten er yppig,
og dens vigtigste Produkter er Kaffe, Ris, Mais
og Bomuld. Øen har flere for den eiendommelige
Dyrearter, men mangler de store indiske Landdyr,

Celle

som findes paa de øvrige SundaFer. Den ind
ftdte Befolkning hører til den malajifle Race og
bestaar af muhamedanske Bugier og Makassarer
samt hedenste Papuas og Alfurer (Haraforer). Af
Fremmede findes ca. 1,200 Europaere og 2,300
Kinesere. Handelen er ikke ubetydelig; der udføres
iscrr Kaffe, Ris og Bomuld. Portugiserne nedsatte
sig ftrst paa Celebes 1512, men blev ca. 1660
fordrevne af Hollcrnderne, som senere har beholdt
Herredømmet; flere Smaastater styres af indfødte
Fyrster under hollandsk Overhøihed.

Celle, By i den tyste Provins Hannover, ved
Floderne Allers og Fuses Forening, har 18,000
Indb. og et gammelt Slot, hvor den danske Dron
ning Karoline Mathilde boede efter 1772.

Celle kaldes enhver af de smaa
Formbestanddele, som danner Grundformen i alt organist Liv
saavel i Dyre- som i Planteriget. Enkelte Celler
er kun 110,000 Millimeter i Tvermaal; andre kan sees
endog med det blotte Vie ; hos nogle Lavarter opnaar
Cellerne en Loengde af flere Tommer. De laveste Dyr
og Planter bestaar blot af en eneste Celle, de Meste
derimot» af en stirre eller mindre Samling saa
danne. Med Hensyn til Bestanddele og Sammen
fatning er Cellerne i Dyre- og Planteriget i det
vcrsentlige lige; med Hensyn til Form, Liv og
Virkemaade viser sig derimod betydelige Forstjel
ligheder ved Cellerne hos Planter og Dyr. — I
en udviklet levende Plantecelle adstiller man tre
Hovedbestanddele: 1) den elastiske Cellehinde
eller Cellevæg, som fuldstamdig omslutter Cel
lens Indhold og bestaar af saakaldt Cellestof
(Cellulose); 2) en flydende, aggehvidelignende
Masse, Celleslim eller Protoplasma, der
bedækker Cellevæggen som et tykkere eller tyndere
Lag, og hvori hos de hoiere Planter Cellekjernen
ligger indleiret, og 3) en klar Vædske, Cellesaften,
der udfylder det af Protoplasma omsluttede Hul
rum. Protoplasma er Sådet for Cellens Liv.
Ved dens Birksomhed dannes Cellevcrggen som en
tynd Hinde, der efterhaanden tiltager saavel i
Tykkelse som i Omfang, hvorved vedkommende
Plantedel vinder i Fasthed og Styrke. I den
fortyktede Cellevcrg opstaar paa enkelte Steder
Huller eller Spalter, som Mer til lignende hos
Nabocellerne, hvorved Saftvexlingen i Planten
muliggjøres. Enkelte i Vand uopNelige Bestand
dele, nemlig Korn af Chlorofyl og Stivelse samt
Draaber af fede Olier findes svMmende i Celle
saften eller fasthcrngende ved Cellevceggen. Størst
Betydning for Plantens Erncrring har de i de grMne
Plantedeles Celler forekommende Chlorofylkorn,
der indeholder et Farvestof, Chlorofyl eller
Bladgrønt, hvorfra Planternes grønne Farve
hidrflrer. Efterat Kulsyren, Planternes vigtigste
Ncrringsemne, er opsuget gjennem Rodtrevlerne
og ved Safternes Bevcegelfe ftrt til de chlorofyl
holdige Celler, spaltes den her under Lysets Ind
virknmg, saaledes at dens Surftof undviger og
blander fig med Athmosfcrren, medens det frigjorte
Kulstof benyttes til deraf at danne Stivelse, som
igjen tjener til Dannelse af nye Celler. Celle
saften indeholder opftst forskjellige faste Stoffer,
saasom Sukker, Syrer, Alkaloider, flere Slags
Æggehvidestoffer m. m. Samtlige Cellens
Næringsstoffer opløses i og føres omkring af
Cellesaften, hvis Hovedbestanddel er Vand, og som
gjennemtrænger enhver Del af Cellen. Nye Celler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free