Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charost, Armand Joseph de Béthune, Hertug af - Charpi - Charras, Jean Baptiste Adolphe - Charron, Pierre - Charte - Chartister - Chartres - Chartreuse, La grande - Chase, Salomon Portland - Chasidæer - Chasles. — Chasles, Michel. — Victor Euphémion Philarètte Chasles - Chassé, David Henri - Chassepot, Antoine Alphonse - Chasseurs - Chasworth eller Chatsworth - Château - Chateaubriand, François René Auguste, Vicomte de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Charpi
sig derpaa tilbage til sine Godser, hvor han var
utrættelig virksom for sine Undergivnes Vel, ibet
han afskaffede Hoveriet, oprettede Skoler og milde
Stiftelser osv. I Nationalforsamlingen talte han
for en ligeligere Skattefordeling.
Charpi (udt. Sjarpi), optrevlede Traade af
Lintøi, tidligere meget brugt i Saartægefunften.
Charras (udt. Sjarra), Jean Baptiste Adolphe,
fransk Militcrr og Forfatter, f. 1810, d. 1865,
tjente i Algier, deltog 1848 i Revolutionen og blev
samme Aar Understatssekretcer i Krigsministeriet,
forvistes efter Statskupet 1851, tog Ophold i
Bryssel og udgav herfra en skarp Brochure mod
Marfkallerne Magnan, St. Arnaud og Castellane.
Han har forøvrigt skrevet „Histoire de la
campagne de 1815“ og „Histoire de la guerre de
1813“, begge i anti-bonapartistisk Aand.
Charron (udt. Sjarraang), Pierre, fransk Prest,
f. 1541, d. 1603, var først Jurist, indtraadte der
paa i ben geistlige Stand og erhvervede sig stort
Ry som Prcrdikant. Paa Grund af sit Skrift
„Traité de la sagesse“ maatte han udftaa fiere
Ubehageligheder som formentlig Atheist.
Charte (udt. Sjart), af bet latinske Ord charta,
(Blad), strevet Dokument, isoer et Lands konstiw
tionelle Grundlov.
Chartister, et demokratifl politisk Parti i
England, ber dannede sig 1838 og opstillede et
Program, „The peoples charter“, som iscrr gik ud
paa at indføre almindelig Stemmeret, aarlige Par
lamenter og Forandringer i Valgordningen. De
var meget virksomme, bl. a. ved at fammenkalde
Arbeidermøter, hvor de samlede Underskrifter paa
Forestillinger til Parlamentet. Partiet har senere
tabt sig; men flere af dets Krav er blevne gjen
nemfMe i den engelske Lovgivning.
Chartres (udt. Sjarter), By i det franske
Departement Eure-et-Loire, ved Floden Eure, med
20,000 Indb., en prægtig gothisk Domkirke og
betydelig Handel med Korn og Uld.
Chartreuse (udt. Sjartrøs), La grande, be
rMt Kloster i Dauphine, Karthanserordenes
Moderkloster.
Chase (udt. Tsjæs), Salomon Portland,
nordamerikansk Statsmand, f. 1808, b. 1873, gjorde
sig tidlig kjendt som en dygtig Jurist og afgjort
Modstander af Negerslaveriet, blev 1849 Medlem
af Senatet, hvor han arbeidede for Pacifikbanens
Anlæg og for den saakaldte „Homestead-Bill“,
1861 Finansminister i Lincolns Kabinet og 1864
Præsident i Høiesteret.
Chasidæer, Forbund af orthodoxe under
Forfølgelserne paa Seleukidernes Tid, fenere be
Orthodoxe overhoved, iscer Fariscrerne. En nyere
Sekt med samme Navn stiftedes i det 18de Aarh.
af den podolste Jøde Israel Baal-Schem og er
udbredt i Polen, Ungarn og Donauprovinserne.
Chasles (udt. Sjal), 1) Michel, berømt fransk
Mathematiker, f. 1793, fra 1843 Professor i Paris,
har grunbtagt den saakaldte „nyere Geometri“.
Hans Hovedverk er „Aperçu historique sur
l’origine et le développement des méthodes en
géométrie [[** sic, avsl. anf.tegn mgl **]] (1837). 2) Victor Euphémion
Philarètte Chasles, franfl Kritiker og Literatur
hiftoriker, f. 1799, d. 1873 som Professor ved
College de France, udfoldede en overordentlig
Produktivitet Paa fiere af Literaturens Omraader.
Blandt hans bedste Arbeider kan anføres „Tableau
de la marche et des progrès de la langue et de
la littérature françaises depuis le commencement
du XVIe siècle jusqu’en 1610“, „Caractères et
paysages“, „Etudes de la littérature comparée“
og „Etudes sur le seizième siècle en France“.
Som Kritiker er Chasles skarp, aanbtig og origi
nal, mm ofte vel meget tilbøtetig til at opftille
Paradoxer og jage efter Effekt.
Chassé [[** NB har kilden egtl kun prikk over e? **]] (udt. Sjasse), David Henri, hollandsk
General, f. 1765, d. 1849, deltog i Felttogene
mod Napoleon 1813—14, kommanderede de hol
landske Tropper i Slaget ved Waterloo og for
svarede 1830 med megen Tapperhed Citadellet i
Antwerpen mod Belgierne og 1832 mod Fransk-
mændene.
Chassepot (udt. Sjasspaa), Antoine Alphonse,
Forstander for Vaabenfabriken Samt Thomas i
Paris, f. 1833, er bekjendt som Opsinder af det
efter ham opkaldte Bagladegevcrr, hvormed den
franske Hcrrs Fodfolt tidligere var bevcibnede.
Chasseurs (udt. Sjasør), Jægere, lette
Infanteri- og Kavlllleritropper i den franske Armé.
Chasworth (udt. Tsjasuaard) eller
Chatsworth, Gods i det engelske Grevskab Derby,
tilhørende Hertugen af Devonshire. Paa Slottet
findes et stort Bibliothek og en Kunstsamling, og
i Noerheden sees Ruiner af et gammelt Slot, hvor
Maria Stuart i længere Tid sad fangen.
Chateau (udt. Sjataa), af castellum, Borg,
Slot. I Sammensætninger bruges Ordet hyppig
i franske Steosnavne.
Chateaubriand (udt. Sjataabriang), [[** trykk sic **]]
François René Auguste, Vicomte de, fremragende fransk
Forfatter og Statsmand, f. 1768, d. 1848, fulgte
1791 med en fransk Expedition, som skulde finde
den nordvestlige Gjennemfart til Asien, og foretog
udstrakte Reiser i det indre af Nordamerika, vendte
1792 tilbage til sit Fcedreland, forn han igjen snart
forlod for at slutte sig til Emigranterne, og levede
derefter fra 1793 i England i stor Fattigdom, indtil
han 1800 vendte tilbage til Frankrige. Ved For
toellingerne „Atala“ og „René“ og endnu mere
ved det store Verk „Le génie du christianisme“
vandt han hurtig en overordentlig Anseelse og
Navnkundighed som Forfatter og grundfcestede den
religiøse, politiske og poetiske Reaktion, hvormed
det 19de Aarh. begynder i Frankrige, og hvis
Bannerfører han blev. Mod det 18de Aarh.s
ensidige Dyrkelse af Fornuften stiller han den
tilbagetrængte Følelses Ret, og mod dets Krav paa
ubetinget Tænkefrihed og detS Had mod enhver
religips Autoritet den katholske Kristendom, ind
hyllet i et Draperi af poetiske Blomster. „Le
génie du christianisme“ lettede Napoleon
Afsluttelsen af det berygtede Konkordat med Paven,
og dets Forfatter fit til Løn Posten som Legations
sekretar i Rom og blev 1804 fransk Gesandt i
Wallis til 1806, da han efter Mordet paa Her
tugen af Enghien af Forbitrelse mod Napoleon
traadte ud af Statens Tjeneste. Efter en Reise
til Bsterlandeue, Nordafrila og Spanien udgau
han 1809 „Martyrerne“, et Slags Epos i Prosa,
hvori han ved en Sammenstilling af det ædleste i
Hedenstabet og i Kristendommen sFger at bevise
den sidstes absolute Sandhed. 1814 udgav han et
hadsk Flyvestrift mod Napoleon og blev efter
Slaget ved Waterloo Statsminister og Pair af
Frankrige og de Kongeligsindedes fanatiske Leder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
