Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chateaubriand, François René Auguste, Vicomte de - Châteaudun - Châteauroux - Châtel, Ferdinand Toussaint François - Châtelet-Lomont, Gabrielle Emilie, Marquise de - Châtellerault - Chatham - Chatham, William Pitt, Jarl af, se Pitt - Chathamøerne - Chattanooga - Chaucer, Geoffrey - Chaudordy, Emile, Greve af - Chaumette, Pierre Gaspard - Chaumont-en-Bassigny - Chaussard, Pierre Jean Baptiste - Chaussée. — Se forøvrigt Art. Vei - Chauvinisme - Chaux-de-Fonds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chilteaudun
Eu Snev af Frihedssans i hans Taler i Pairs
kammeret likesom Skriftet „Monarkiet efter Kartet“
bragte ham i Unaade, hvorefter han sluttede sig til
Frihedsmændene; men 1822 forsonede han sig igjen
med Regjeringen og blev 1823 Udenrigsminifter og
som saadan Sjelen i Frankriges Krig mod Spa
nien. Efterat han 1824 paany var affiediget, gik
han for anden Gang over til Frihedsmcrndene og
blev deres Fører. Cfter Julirevolutionen negtede
han at aflagge Hyldingsed til Ludvig Filip og
mistede derved sit Scrde i Pairskammeret. Han ud
gav derefter nogle historiske og poetiske Verker as
mindre Betydenhed og levede de sidste Aar af sit
Liv tilbagetrukken og i en Kreds af yngre For
fattere, som han lod sig beundre af. Efter hans
Død udlom 1849—50 hans Memoirer i 12 Bind.
Chateaubriand er den fyrste store udproegede Re«
prcesentant for Romantiken i den nyere franfie
Literatur, og saavel herved som ved sin religiøse
(og politiske) Forfattervirksomhed har han øvet
stor Indflydelse paa sit Folks Tænkesæt. Hans
Stil udmærker sig ved en poetisk Skjønhed og
Pragt, som neppe er overtruffen i den franfie
Literatur.
Châteaudun (udt. Sjataadøng), By i det franffe
Departement Eure-Loire, med 7,000 Indb. 18de
Oktbr. 1870 blev Byen stormet og nceften ødelagt
af Preusserne efter en blodig Kamp mellem dem
og Franskmamdene.
Châteauroux (udt. Sjataaru), By i det franske
Departement Indre, ved Floden Indre, med 19,000
Indb. og betydelig Industri (Tobaksfabriker og
Væverier).
Châtel (udt. Sjatel), Ferdinand Toussaint
François, franfl Prest, f. 1795, b. 1857, søgte at
reformere den katholfke Kirke, stiftede 1831 et
Kirkesamfund under Navn af „Den franske unitariske
Kirke“ og gav sig selv Titelen „Primas over
Gallien“. Samfundets Grundsætninger indeholdtes i
Formelen: „Naturloven, den rene Naturlov, intet
andet end Naturloven“. Efter flere Gange at vcrre
forbudt tabte det sig snart.
Châtelet-Lomont (udt. Sjat’le Laamaang),
Gabrielle Emilie, Marquise du, fransk
Forfatterinde, f. 1706, d. 1749, übmærlebe sig ved sine
sjeldne Kundskaber, især i de mathematiske
Videnskaber og skrev en af Akademiet prisbelønnet
Afhandling „Traité de la nature du feu“ samt
oversatte Newtons „Principia“ paa Fransk. Fra 1733
til sin Død stod hun i en Kjærlighedsforbindelse
med Voltaire, som i denne Tid opholdt sig hos
hende paa hendes Slot Cirey i Champagne.
Châtellerault (udt. Sjatelleraa), By i det
franske Departement Vienne, ved Floden Vienne,
med 16,000 Indb., Vaabenfabriker og Handel med
Jern- og Staalvarer.
Chatham (udt. Tsjætæm), stærkt befæstet By
i det engelske Grevfkab Kent, ved Floden Medway,
5 Mil øft for London, meb 46,000 Indb., er Hoved
station for den engelste Flaade og har storartede
Skibsverfter, Arsenaler og Kaserner.
Chatham, William Pitt, Jarl af, se Pitt.
Chathamøerne, en England tilhørende Øgruppe
i Øst for Nyséland; opdaget 1791.
Chattanooga (udt. Tsjættænugæ), By i
Tennessee i be Forenede Stater, med 7,000 Indb.
Efter en haardnakket Kamp seirede General Grant
her den 22de—25de Novbr. over Sydstatsgeneralen
Bragg, hvorefter Tennessee maatte rømmes af
Sydftatstropperne.
Chaucer (udt. Tsjaaser), Geoffrey, engelsk
Digter, f. ca. 1340, d. 1400, blev i en ung Alder
Page ved Hoffet, deltog 1359 i Felttoget til Frank
rige, blev siden anfat som ToldkontrollFr og be
nyttedes desuden til flere diplomatiske Sendelser
til Frankrige og Italien. I de politiske Urolig
heder under Rikard ben anben mistede han 1386
sit Embede og levede siden i trange Kaar af en
liden Pension, inbtil han Aaret før fin Dpd fik
en sterre UnderftMelse af Kongen. Chaucer er
ben betydeligste engelske Sigter før Shakespeare;
han er bleven kaldt „den engelske Poesis Fader“
og har store Fortjenester af det engelske Sprogs
Udvikling. Det mest originale og vellykkede af
hans Arbeider er „Canterbury Tales“, en Sam
ling Fortellinger paa Vers, ber er lagte i Mun
den paa et Selflab Pilegrime, forn valfarter til
Thomas af Beckets Grav i Canterbury. Digteren
viser sig her i Besiddelse af en sjelden Evne til
klar og livlig Fremstilling og træffende
Karaktertegning, noget ber gjør „Canterbury Tales“ til
en særdeles anskuelig Skildring af Menneflene og
Forholdene paa hans Tid.
Chaudordy (udt. Sjaadordi), Emile, Greve
af, franfl Statsmand, indehavde 1855—66 en An
fættelfe i Udenrigsministeriet, udncrvntes 1870 af
Jules Favre til Chef for ben udenlandfke Afdeling:
i Regjeringens Delegation i Tours (senere i
Bordeaux) og vakte i denne Stilling Opsigt ved sine
Cirkulærer i Anledning af Bismarcks Noter. 1871
blev han Medlem af Nationalforsamlingen, 1873
Gesandt i Bern. 1874 i Madrid, og 1876 deltog
han som fransk Befuldmægtiget i Konferenfen i
Konstantinopel.
Chaumette (udt. Sjaamet), Pierre Gaspard,
fransk Revolutionsmand, f. 1763, sluttede sig under
Revolutionen til be saakaldte Hebertifter og var en
af de ivrigste til at inbføre „Fornuftdyrkelsen“.
Som Kommunens Prokurator fik han flere blodige
Foranstaltninger satte i Verk, men blev 1794 paa
Robespierres Foranstaltning henrettet.
Chaumont-en-Bassigny (udt. Sjaamaang
ang Bassinji), By i bet franske Departement
Øvre-Marne, ved Marnes og Suizes Forening, har
9,000 Indb. og Fabriker for Klcrde og Jernvarer.
1814 sluttede Rusland, England, Bfterrige og
Preussen her et Forbund mod Napoleon.
Chaussard (udt. Sjaassar), Pierre Jean
Baptiste, fransk Revolutionsmand og Forfatter, f. 1766,
d. 1823, blev 1792 sendt til Belgien for at virke
for Landets Forening med Franlrige og fik fenere
et Professorat i Æsthetik. Han har skrevet
„Poétique secondaire, ou essai didactique“ samt et
stort Antal Verker om Politik, Historie og
Pædagogik.
Chaussée [[** har kilden kun prikk over e?? **]] (udt. Sjaase), Dæmning, Jordvold
til Vei over Sump; Kunstvei i Modsætning til
Naturvei. Se forøvrigt Art. Vei.
Chauvinisme (udt. Sjaavinism) var i Frank
rige oprindelig Betegnelse for ben blinde Beundring
af Napoleon; senere har Ordet gaaet over til at
betyde ensidig, fordomsfuld og pralende
Patriotisme. Navnet kommer af Chauvin, en Person i
en Komedie af Scribe.
Chaux-de-Fonds (udt. Sjaa-dø-Faang), By
(egentlig en Samling af Landsbyer) i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
