Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chicago - Chichester - Chickasaws - Chiclana - Chiemsjøen eller Bairisches Meer - Cheri (Romernes Carea) - Chieti - Chignon - Chihuahua - Chikahominy - Chikane. — Chikanere - Child, Lydia Marie, født Francis - Chili eller Chile - Chilisalpeter eller Natriumsalpeter - Chillan - Chillicothe - Chiloë - Chimborazo - Chimpansee, Troglodyten eller den afrikanske Skovmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chichester
men den har hurtig reist sig igjen og er
allerede nu større, bedre bebygget og folkerigere end
før Branden.
Chichester (udt. Tsjisjester), By i det engelske
Grevskab Sussex, 3 Mil øst for Portsmouth, med
8,000 Indb. og en berømt Kathedralkirke.
Chickasaws (udt. Tsjikæsaas), en med
Cherokeserne beslægtet Indianerstamme i Alabama,
Mississippi [[** sic, komma mgl **]] Tennessee og Kentucky; den tæller ca. 4,000
Mennesker, som lever af Agerbrug og er temmelig
civiliserede.
Chiclana (udt. Tsjiklana) By i Provinsen
Cadiz i Spanien, med 9,000 Indb. og bekjendte
Bade.
Chiemsjøen eller Bairisches Meer, en ca.
3 Kv.mil stor Indsjø i Baiern, ved Foden af
Alperne, med berømte naturstjønne Omgivelser.
Chieri (Romernes Carea), By i den italienske
Provins Turin, med 15,000 Indb., Silke-,
Bomulds- og Linmanufakturer.
Chieti, Provins i Syditalien, 52 Kv.mil stor
med 340,000 Indb. Hovedstaden, Chieti, med
14,000 Indb., er Sæde for en Erkebisp.
Chignon (udt. Sjinjaang), egentlig Nakke,
Nakkehaar ; Nakkefrisur af løst Haar.
Chihuahua (udt. Tsjiuaua), Provins i det
nordlige Mexiko, med 180,000 Indb., mest
Indianere. Hovedstad Chihuahua, 4,912 Fod over
Havet, med 12,000 Indb.
Chikahominy (udt. Tsjikæhomini), Flod i
Staten Virginia i Nordamerika, bekjendt ved
Sydstatsgeneralen Johnstons Seier over Unionshæren under
Mac Clelan [[** sic **]] den 1ste Juni 1862.
Chikane (udt. Sjikane), egentlig Retsfordreielse,
Krangel i Retssager; Kneb, Rænker, ærekrænkende
eller ærgrende Angreb. — Chikanere, krænke eller
ærgre nogen ved Skrift eller Tale.
Child (udt. Tsjeild), Lydia Marie, født Francis,
amerikansk Forfatterinde, f. 1802, har skrevet et
stort Antal Romaner, pedagogiske Skrifter,
Kogebøger osv. samt Indlæg i Striden om Slaveriet.
De mest bekjendte af hendes Bøger er „The
mothers book“, „The girls own book“ og „The
progress of religious ideas through successive
ages“.
Chili (udt. Tsjili) eller Chile, sydamerikansk
Republik, bestaar af en smal Kyststrekning langs
Stillehavet mellem 24 og 44 Gr. s. Br., begrændses
i Nord af Bolivia, i Syd af Patagonien og skilles
i Øst ved Andesbjergene fra den argentinske
Republik. Fladeindholdet er 5,880 Kv.mil og
Indbyggertallet 2,076,000. Foruden af
Andesbjergene, hvis høieste Top Aconcagua, 21,000 Fod
høi, ligger i Chili, gjennemstryges Landet og
saa langs Stillehavet af en lavere Fjeldkjcede,
Cordillera de la Cuesta. Talrige Vulkaner
forekommer, iser i de midterste Provinser. Af Flo
derne, som alle gaar i vestlig Retning, er Biobio,
50 Mil lang, den vigtigste. I den sydlige Del
sindes flere Indsjøer, blandt hvilke mærkes Lago
de Llanquihue, 15 Kv.mil stor. Klimatet er i det
hele taget varmt, men meget forskjelligt i de
forskjellige Strøg; i det nordlige er det tørt, medens
der i det sydlige falder rigelig Regn. Af Mineralier
forekommer Kobber og Sølv i Mængde, endvidere
Jern, Sølv, Kviksølv, Svovl og Stenkul. De vigtigste
Produkter af Planteriget er Hvede, Mais og Poteter.
Af Dyrearter merkes Lamaen, Pumaen, Vaskebjør-
Chimpansee
nen, Beltedyret, Chinchillaen og Kondoren.
Befolkningen er med Undtagelse af ca. 30,000 Indianere
hovedsagelig af europæisk Herkomst. Industrien er
ubetydelig, men Handelen livlig; der udføres især
Korn og Bergverksprodukter. Hovedstad er
Santiago. — Chili var oprindelig beboet af et
Indianerfolk, delt i flere Stammer, af hvilke Araukanerne
var den mcegtigste. Inkaerne i Peru forsagte at
underlægge sig Landet og erobrede den nordlige
Del as dette. 1535 trcrngte Spanierne under
Diego Almagro fra Peru ind i Chili, som de
1550 underlagde sig syd til Floden Biobio. Fri
hedsbevcrgelserne i Sydamerika i Begyndelsen af
det 19de Aarh, forplantede sig ogsaa til Chili, og
1810 afsattes den spanske Guvernør, Landet er
kleredes for Republik, og de la Plata valgtes til
Præsident. Efter en Del Uroligheder gjenoprette
des og erkjendtes Spaniernes Herredømme 1814;
men 1817 blev de efter flere afgjørende Nederlag
endelig fordrevne. Førft 1844 erkjendte imidlertid
Spanien Chili som uafhængig Stat. Efter sin
Frigjørelse har Chili viftnok ligesom de fleste andre
sydamerikanfie Republiker været Skueplads for indre
Uroligheder, men dog i mindre Grad end de øvrige.
Udvikling og Forbedring af Landets Lovgivning,
Næringsveie og Samfærdselsmidler og Afsluttelse
af flere Handelstraktater har endog havet Chili til
et Slags Mønsterstat i Sydamerika. Det har ført
seierrige Krige, 1837—39 med Peru og 1864—66
med Bolivia. 1866 kom det i Konflikt med
Spanien, hvilken bilagdes ved de Forenede Staters
Mægling, og 1879 førte det Krig med Bolivia
og Peru. Ifølge Grundlov af 1833 har en
Kongres bestaaende af et Senat og et Deputeretkammer
den lovgivende og en paa 5 Aar valgt Præsident
den utøvende Magt.
Chilisalpeter eller Natriumsalpeter, en
Forbindelse af Natrium, Surstof og Kvælstof
(salpetersurt Natron), som danner farveløse
gjennemsigtige Krystaller, der opsuger Fugtighed af Luften
og let opløses i Vand. Den har stor Anvendelse
i den tekniske Industri, idet den benyttes til
Fremstillingen af Chlor, Svovlsyre, Salpetersyre,
Kalisalpeter, Mønnie m. m., ligesom den ogsaa udgjør
en Bestanddel af enkelte Sorter Krudt. I Naturen
forekommer den i stor Mængde i Sydamerika, hvor
den i de tørre, ørkenagtige Egne i det nordlige Chili
sammen med forskjellige andre Salte danner
mægtige Lag af flere Alens Tykkelse. Blandingen
udkoges i Vand, Salpeteren udkrystalliserer og
udbredes derefter i tynde Lag for at lufttørres,
hvorefter den er færdig som Handelsvare. 1873
udførtes ca. 7¼ Mill. Centner Chilisalpeter fra
Sydamerika.
Chillan (udt. Tsjiljan), By i Chili, syd for
Santiago, med 20,000 Indb.
Chillicothe (udt. Tsjillikaate), By i den
nordamerikanske Stat Ohio, med 9,000 Indb. og
Bergverksdrift (Jern og Stenkul).
Chiloé (udt. Tsjilaae), Øgruppe ved Chili,
tilhørende denne Republik. Den største af Øerne,
Chiloë, er 287 Kv.mil stor og har 64,500 Indb.
Chimborazo (udt. Tsjimboraso), Fjeldtop paa
Andesbjergene, i Quito, er 20,000 Fod høi og har
tidligere været Vulkan.
Chimpansee, Troglodyten eller den
afrikanske Skovmand, en til de egentlige Aber
hørende Abeart, som lever i Mellemafrikas Skove,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
