Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chodoviecky, Daniel Nikolaus - Chodzko, Leonard Jakob - Choiseul-Amboise, Etienne François, Hertug af - Choiseul-Goffier, Marie Gabriel Auguste Florent, Greve af - Chokolade - Chollet - Chomjakov, Alexei Stefanowitsch - Chonos-Øerne - Choper eller Khoper - Chopin, Frédéric François - Chorley - Choræus, Mikael - Chouaner, fransk Chouans - Chrétien de Troyes - Christchurch - Christensen, Balthasar Matthias - Christensen, Christen - Christensen, Halvor Olaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chodzto
som Direktør for Berlins Kunstakademi, vandt Ry
for sine Raderinger (ca. 2,000) og sine Illuftra
tioner, bl. a. til Lavaters „Physiognomische
Fragmente“.
Chodzko, Leonard Jakob, polsk Historiker, f.
1800, d. 1872, har leveret værdifulde Bidrag til
Polens ældre og nyere Historie; særlig kan
nævnes „Pologne historique, littéraire, monumentale
et pittoresque“.
Choiseul-Amboise (udt. Sjoasøl Angboas),
Etienne François, Hertug af, franst Statsmand,
f. 1719, b. 1785, var en af Madame Pompadours
2)nbtinge og fik beb hendes Hjelp flere vigtige
Poster; saaledes blev han 1756 Gesandt i Wien
og 1758 Udenrigsminister. Som saadan fik han
ben bourbonfte Familietraktat iftand og »ar en af
Ophavsmændene til Jesuiternes Fordrivelse (1764).
Bed Fyrftinden af Barrys Indflydelse blev han
1770 afsat; men hans Raad blev endnu ofte be
nyttet af Kongen i vigtige Sager.
Choiseul-Gouffier (udt. Sjoasøl-Guffie),
Marie Gabriel Auguste Florent, Greve af, fransk
Diplomat og Antikvar, f. 1752, d. 1817, blev
1784 Gesandt i Konstantinopel, 1793 Direktør for
Kunstakademiet i Petersburg og ester Reftaurationen
Pair af Frankrige. Han er mest bekjendt ved fin
„Voyage pittoresque en Grèce“ og sit Forsvar
mod F. A. Wolf for den Anskuelse, at Homer har
været en historisk Person.
Chokolade, en størknet Deig af ristede og stødte
Kakaobønner med Tilsætning af Sukker og Kryd
derier, især Vanille; ogfaa den beraf ved Opløsning
i Vand eller Melk tilberedte Drik.
Chollet (udt. Sjaale), By i det franske
Departement Maine-et-Loire, 8 Mil sydost for Nantes,
med Væverier og Papirfabriker; 13,000 Indb.
Chomjakov, Alexei Stefanowitsch, russifl Dig
ter, f. 1804, d. 1860, viste sig i sine lyriske Digte
af fædrelandsk Indhold forn en varm Patriot og
Panslavist; hans Tragedier „Jermak“ og „Den
falske Demetrius“ bar smukke lyriske Enkeltheder,
men er utilfredsstillende med Hensyn til dramatisk
Bygning.
Chonos-Øerne, en Øgruppe ved Patagoniens
Vestkyst (Sydamerika), bestaar af to større og en
hel Del mindre Øer. Lidet bekjendte.
Choper eller Khoper, Flod i det sydlige
Rusland, falder i Don ved Byen Jelanskaia, 100 Mil
lang.
Chopin (udt. Sjaapæng), Frederic François,
polsk Komponist og Pianist, f. 1809, d. 1849, var
fra 1831 af bosat i Paris, hvor han nød
overordentlig Anseelse som Musiklærer. Han ansaaes
med Rette for en af sin Tids første Virtuoser paa
Piano, det Instrument, for hvilket han ogsaa ude
lukkende komponerede. Han skrev med Forkjærlig
het» polske Danse, Mazurkaer og Polonaiser, deS
uden et stort Antal Etuder, som alle vidner om
en sjelden Originalitet og kan betegnes som Spiren
til den senere nyromantiske Retning i Musiken.
Hans større Arbeider, Sonater og Pianokoncerter,
er forholdsvis mindre heldige.
Chorley (udt. Tsjorli), By i Lancashire i
England, med 17,000 Indb., Bomuldsindustri og
Kulgruber.
Choræus, Mikael, svensk Prest og Digter, f.
1774, d. 1806, var en Tid Docent i Åbo og fra
1802 Hofprædilant. Han skrev et stort Antal
Digte, af hvilke de mindre af lyrisk-elegisk
Indhold har slaaet bedst an. Han deltog med Wallin
i Udgivelsen af „Omarbetning af svenska psalmer.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Chouaner (udt. Sjuaner), fransk Chouans,
katholsk-royalistiske Friskarer i Vestfrankrige paa
Revolutionens Tid, optraadte først som Smuglere
og førte fra 1793 under Anførsel af Cottereau,
Puisaye, Cadoudal m. fl., en Guerillakrig mod
Konventets Hær. 1795 blev de totalt slagne af Hoche;
men 1799 viste de fig igjen. Brune blev sendt
mod dem, og de nedlagde snart sine Vaaben.
1814—15 dukkede de atter op, men uden at spille
nogen Rolle.
Chrétien de Troyes (udt. Kretiæng dø
Troa), fransk Troubadour, f. omkr. Midten af
det 12te Aarh., d. 1191, opholdt sig i længere
Tid ved Grev Filip af Flanderns Hof. Han for
fattebe bl. a. „Li chevalier au lyon“ og
„Parcival“, af hvilke det sidfte begynder Rækken af de
Heltedigte, som hører til Artuscyklen.
Christchurch (udt. Kreisttsjørtsj), By i det en
gelske Grevstab Hants, ved Floden Stour, med
10,000 Indb. og en smuk gothifl Domkirke.
Christensen, Balthasar Matthias, dansk
Politiker, f. 1802, nedfatte sig 1837 som Sagfører i
Kjpbenhavn og bettog 1839 i Grundlæggelsen af
Bladet „Fædrelandet“, som han redigerede til
1841. Sidftnævnte Aar indvalgtes han i
Østisternes Stænderforsamling, hvor han optraadte
som Bondepartiets Tolk. 1846 var han med at
stifte „Bondevennernes Selskab“, og 1848 ledede
han de bekjendte „Hippodrommøder“ i Kjchenhavn.
©amme Aar indvalgtes han i den grundlovgivende
Rigsdag og har siden som Medlem af Folkethinget
og LandSthinget, som Rigsraad og Statsrevisor
veret en as Venstres mere fremragende Ledere.
Christensen, Christen, dansk Medaljør, f. 1806,
d. 1845, dyrkede førft Billedhuggerkunften, men
begyndte efter 1827 at uddanne sig som
Stempelskjærer. 1844 blev han Professor ved
Kunstakademiet. Blandt hans Arbeider indtager Medaljen i
Anledning af Thorvaldsens Verkers Ankomst til
København den første Plads.
Christensen, Halvor Olaus, norsk Embeds
mand og Politiker, er født i Høland 1800. Hans
Fader, Gaardbruger Christian Kallerud, var
Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814. Da
Christensen kom til Kristiania, blev han optagen i
Huset hos den bekjendte Biskop Bech tog derefter
1824 norst juridisk Embedsexamen med Udmcer
kelse, blev 1828 Bureauchef i Kirkedepartementet
og 1832 Byfoged i Stavanger, hvilket Embede
han endnu (1879) beklæder. Med Unbtagetfe af
Aarene 1851, 57 og 59 var han Storthingsrepræ*
fentant fra Stavanger fra 1833 til 1873, da han
af Helbredshenfyn trak sig tilbage. 1845 var han
Præsident i Lagthinget, 1848 dels i Lagthinget
og dels i Odelsthinget, og paa de følgende Thing,
af hvilke han var Medlem, var han uafbrudt
Lagtingspræsident. 1854 valgtes han ind i
Konstitutionskomitéen, hvis Formand han senere blev.
Under sin lange Storthingsvirksomhed tog
Christensen virksomt Del i flere vigtige Sagers
Behandling og Afgjørelse og lagde altid for Dagen
en Dygtighed og et mandigt Frisind, der gjorde
ham til et af Thingets mest fremragende og
indflydelsesrige Medlemmer. Af større politiske
Sager, for hvilke han ivrig og udholdende arbeidede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
