- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
295

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christensen, Halvor Olaus - Christie, Vilhelm Frimann Koren - Christie, Hartvig Caspar - Christie, Eilert Christian Brodtkorb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chiistie

kan nævnes Ophævelsen af Grundlovens §§ 2 og
92, Indførelsen af aarlige Storthing samt Stat
holderpostens Ophævelse. I Behandlingen as
unionelle Spjllrgsmllal deltog han stedse med Iver
og Dygtighed og kjampede ved Siden as Jonas
Anton Hjelm og andre fremstaaende Mand for
Bevarelsen af Norges fulde Selvstcendighed og
Ligestilling i Unionen. Han begyndte sin Stor
thmgsvirksomhed paa en Tid, da Norge endnu
maatte hegne om sin unge Frihed, og Byfoged
Christensen vil altid ncevnes blandt de Mcrnd,
som i denne Henseende var dets Talsmcrnd og
Bannerførere, og som derved har indlagt fig stor
Fortjeneste af Fcrdrelandet. Christensen har til
lige gjort sig meget fortjent af den Kommune, i
hvilken han i nersten halvhundre Aar har virket.
Stavanger har i ham havt en Talsmand og For
kjcemper for Fremskridt og Forbedringer i flere
Retninger, og Byen har ogsaa lagt sin
Paaskjønnelse heraf for Dagen ved den store Tillid og
Høiagtelse, den stadig i denne lange Aarrakke har
vist ham.

Christie, Vilhelm Frimann Koren, norsk
Embedsmand og Politiker, f. 1778 i Kristianssund,
d. 1849, blev Student fra Bergens lærde Skole
1794, juridisk Kandidat 1799, Underkancellist i det
danske Kancelli 1801, Kancellisekretcrr 1805 og
Sorenskriver i Nordhordland 1808. Fra Bergen
valgtes han som 1ste Reprcrsentant til Rigsfor
samlingen paa Eidsvold 1814, hvor han spillede
en fremtrcrdende Rolle og stadig fungerede forn
Sekretar; som varm Tilhcrnger af Selvstcrndigheds-
partiet medvirkede han til at fremtvinge Kongevalget
den 17de Mai s. A. Efter Rigsforsamlingens Op
ftsning blev han af Kristian Fredrik valgt til Med
lem af den frugtesløse Deputation, forn fendtes til
England for der at tale Norges Sag, hvorefter
han udkaaredes til Medlem af det overordent
lige Storthing, forn 11te Oktober 1814 sammen
traadte i Kristiania. Han valgtes til Prasident
faavel i Storthinget som i Odelsthinget, og det
skyldes for en stor Del hans mandige og varme
Faorelandssind, Karakterfasthed, Klogstab og Sin
dighed, at dette Storthing lMe sin vanfielige Op
gave Paa en saa tilfredsstillende Maade, som det
gjorde. Efterat Foreningen med Sverige var be
siuttet, fik Christie det Hverv at udarbeide Ind
stilling ang. de Forandringer i Grundloven, som
deraf blev nødvendige, hvilket Hverv han udftrte
med mandig Fasthed og Agtelse for Eidsvolds
mandenes Verk. Storthinget udtalte sin Aner
ljendelse as hans store Fortjenester ved at forare
ham en Guldpokal, votere ham en Takadresse
og stille ham i Spidsen for Deputationen til
Kong Karl den trettende. 1815 modtog han det
ham tilbudte Bergens Stiftamtmandsembede.
1815—16 fungerede han uafbrudt som Storthingets og
tildels ogsaa som Odelsthingets Prasident og 1818
afvexlende som Prcesident i Storthinget og i Lag
thinget, ligesom han ved Siden deraf paa begge
Thing var Medlem af en Mangde Komitéer. Paa
Gwnd af tiltagende Sygelighed ftgte han sig fri
tagen for sit Hverv som Medlem af Lovkommissionen
og fik tillige 1825 Afsted fra sit Embede med fuld
Gage i Pension og Bevidnelse om Kongens person
lige Agtelse. Han afsiog, tildels af Helbredshensyn,
den ham af Karl Johan tilbudte Post som Stats
minister efter Sommerhjelm, men blev, da hans

Christie

Helse hllvde bedret sig, 1828 Toldinspektør i Bergen,
i hvilket Embede han forblev til sin Død 1849.
Ved Siden af sin omfattende Virksomhed som
Politiker og Embedsmand nærede Christie ogsaa varm
Interesse for Videnskaben. 1825 stiftede han det
nu saa høit ansete videnskabelige Institut Bergens
Museum
, for hvilket han stedse virkede med hele
sin Indflydelse og Energi, idet han bl. a. i An
ledning af dets naturhiftoriste Samlinger fMte en
udbredt videnstabelig Brevverling med fiere af
Udlandets Zoologer. Til Museet teftamenterede han
ogsaa alle sine vidensiabelige Samlinger. Han var
Medudgiver af det antikvariste Tidsskrift „Urda“,
hvortil han leverede adskillige Bidrag, vcrsentlig af
arkaologist og antikvarisk Indhold. Christie døde
ugift. For Bidrag indkomne ved en National
subskriptlon reistes ham 1868 paa Bergens Torv
et Monument, en af Billedhugger Borch udftrt
Statue i Bronce.

Christie, Hartvig Caspar, norsk Videnskabs
mand, f. 1826 i Trondhjem, d. 1873, blev Stu
dent 1844, mineralogisk Kandidat 1848, Amanuensis
ved Universitetets metallurgiske Laboratorium 1851,
Realkandldat 1855, Lektor i Fysik ved Kristiania
Universitet 1859 og 1866 Professor. Fra 1860
var han desuden ansat som Larer i Fysik, Geo
gnosi og Mineralogi ved den militcere HMole.
Som Lcrrer udmcrrkede Christie sig ved sit sjelden
anskuelige, greie og fangstende Foredrag, hvorved
han llltid forstod at fastholde Tilhørernes Inter
esse. Hans mangesidige praktiske Interesser og
utrcettelige Virkelyst medførte imidlertid, at han
efterhaanden vcrsentlig kom til at ofre sin Tid og sine
Krafter for praktiske GjFremaal. De tekniske
Skolers Oprettelse i Norge skyldes saaledes vcrsentlig
hans ihardige Bestrcrbelser, ligesom han altid med
Iver virkede for det industrielle Livs Fremvext.
Saavel af Regjeringen forn af Kristiania Kommune
blev han benyttet i fiere Kommissioner. Siden 1869
var han et virksomt Medlem af Kristiania Formand
stab og ved sin Død Formand i Bestyrelsen for Tegne
skolen, for Nationalgalleriet og for Haandverks- og
Industriforeningen famt Medlem af Direktionen
for den almindelige Enkekasse og af Hovedjern
banens Direktion. Foruden en Del videnstabelige
Afhandlinger i inden- og udenlandfie Tidsskrifter,
blandt hvilke „Polyteknisk Tidsskrift“, hvoraf han
en Tid var Medredaktør, udgav han en anset
„Lærebog i Fysik“ (Kr.ania 1865, 2 Bind).

Christie, Eilert Christian Brodtkorb,
fremragende norsk Arkitekt, f. i Bergen 1833, gik 1849
til Tyskland, hvor han ved de polytekniske Skoler
i Hannover og Karlsruhe uddannede sig som Arki
tekt, paa det sidste Sted «armest med Tilslutning
til den bekjendte Professor Eisenlohr og som en
af dennes mest lovende Elever. Efter 1855 at
vare vendt tilbage fra Tyskland var han i 3 Aar
Lcrrer paa Bergens Tegneskole og reiste 1859—62
omkring i Landet, med Stipendium fra Foreningen
til norfie Fortidsmindesmarkers Bevaring, for at
optage Tegninger af aldre betydningsfulde Byg
verker, hvorefter han i nogle Aar var Larer paa
Tegneskolen i Kristiania. Siden 1872 har han
ledet Restaurationen af Trondhjems Domkirke,
hvilket vanskelige og ansvarsfulde Hverv han har
udført paa en saa tilfredsstillende Maade, at han
derfor har vundet de kyndigste Dommeres høieste
Anerkjendelse. Vossevangens Kirke, Kongehallen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free