Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christie, Eilert Christian Brodtkorb - Christofle, Charles. — Christofle-Metal - Christoph (Hoteleier) - Christopulos, Athanasios - Chrodegang - Chrom. — Chromoxyd. — Chromalun. — Chromsyre - Chronique, se Krønike. — Chronique scandaleuse - Chrudim - Chrulew, Stefan Alexandrowitsch - Chrysoberyl. — Chrysolith - Chrysoloras, Manuel - Chrysostomus, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chriftofle
og Tyskekirken i Bergen samt Stavanger Domkirke
er ligeledes restaurerede ester Planer forfattede as
Chriftie. Hans Udkast til Restaurationen as Stav
anger Domkirke blev dog kun delvis fulgt, og kun
Tyskekirkens Indre er gjenopført i fuld Overens
stemmelse med hans Plan. Desuden har han
leveret Tegninger til og ledet UdfFrelsen as flere
betydelige Bygninger paa forskjellige Steder i
Landet, deriblandt nogle Kirker med delvis Gjen
optaaelse as de gamle Stavkirkers Konstruktion og
Motiver.
Christofle (udt. Kristofl), Charles, fransk
Fabrikant, f. 1805, d. 1863, grundede en stor Fabrik
for galvanoplastiske Metalarbeider og opsandt det
efter ham opkaldte Christofle-Metal, en særegen
Sort Nysølv.
Christoph, Hoteleier paa Haiti, f. 1767 af
Negerforældre, ledede 1793 Negeropstanden paa
Haiti, blev Præsident og 1811 under Navn af
Henrik den første Konge over den nordlige Del
af Øen. Han søgte forgjeves at forene
Republiken paa det sydlige Haiti med sit Rige. Da hans
Undersaatter 1820 gjorde Opstand mod ham, dræbte
han sig selv.
Christopulos, Athanasios, græsk Digter og
Sprogforster, f. 1772, d. 1847, skrev erotiske Digte
fulde af Friskhed og Liv, oversatte Homer og Sappho
paa Nygræsk og udgav en nygrcefi Grammatik.
Chrodegang, Biskop i Metz paa Pipin den
lilles Tid, d. 766, udarbeidede en Regel (Kanon)
for Geistligheden, som senere indftrtes i hele
Frankrige.
Chrom, et Metal af Jerngruppen, hvilket ikke
forekommer rent i Naturen, men altid kun fom
Oxyd, hyppigst som Chromjernsten, sjeldnere
som Rødblyerts (Blychromat), og i ringe Mcengde
som farvende Substans i mange sEdelstene, saa
som Smaragd, Serpentin, Rubin, Spinel m. si.
Chrom fremstilles ved Ophedning af Chromchlorid
med Natrium eller ved at ovhede en Blanding af
Chromoxyd og Kul til HvidglMede, hvorefter
Metallet udskilles ved Tilscrtning af Chromoxyd
oa. Borax. Det paa den fMncrvnte Maade frem
stillede Metal er haardt og sprcht, af en staalgraa
Farve og usmelteligt endog ved en Temperatur,
ved hvilken Platina fordamper. I en Temperatur
mellem 15 og 20° er det magnetisk. Det oxyderer
vauskeligt, selv i den stcerkeste Hede, og opløses let
i Saltsyre, men angribes ikke af Salpetersyre.
Det ved Reduktion af Chromchlorid med Natrium
fremstillede Chrom danner glinsende Krystaller, som
ikke angribes af nogen Syre. Chrom blev op
daget 1797 af Bauquelin. I ren Tilstand har
Metallet ingen Anvendelse; men mange af dets
Forbindelser udmcrrker sig ved sin fijMne Farve og
benyttes derfor meget fom Farvestoffer. —
Chromoxyd er i vandfn Tilstand et m^rkegrMt, krystal
linsk, meget haardt Legeme, hvis Hydrat har en
graagrM eller græsgrøn Farve. Det anvendes
ved Fabrikation af grønt Glas og i Porcellæn
og Glasmaleriet istedenfor det giftige
Schweinfurtergrønt, og forekommer i Handelen under Navn
af Chromgrønt, Smaragdgrønt, Panneticosgrønt
og under flere Navne. Blandt Chromoxydets Salte
er Chromalun det vigtigste; det bestaar af svovl
surt Chromoxyd og svovlsurt Kali, danner mM
violette Krystaller og anvendes som Beitsemiddel i
Farverierne og ved Forfcerdigelsen af vandtatte
Chiysostomus
Stoffer. — Chromsyre forekommer i Naturen
i Rødblyerts og danner i ren Tilstand fmukke røde
Krystaller, som i Vand oftftser sig med en rødgul
Farve. Af Chromsyrens Salte, som kaldes
Chromater, har enkelte stor AnvendelseZtil teknisk og
industrielt Brug. Neutralt eller gult
chromsurt Kali, som faaes ved at smelte en Blanding
af Salpeter og Potaske med Chromjernsten, danner
citrongute Krystaller, font let ovl^ses i Vand; ved
Tilscrtning af Svovlsyre og Salpetersyre faaes
rødt eller dobbelt chromsurt Kali, som kry
stalliserer i mørlerøbe i Band let ovlMige Pris
mer. Wdt chromsurt Kali har stor Anvendelse
i Farverierne og benyttes ved Fremstillingen af
flere forskjellige Farvestoffer (Anilinviolet, Anilin
grMt, kunstigt Alizarin m. fl.). Af Chromsyrens
Forbindelser med Blyoxyd har Chromgult,
Chromrødt og Chromorange udstrakt
Anvendelse som Malerfarver.
Chronique (udt. Kronik), se Krønike. —
Chronique scandaleuse (udt. — skangdaløs),
forargelige Historier om ens private Forhold og
Handlinger.
Chrudim, By i Bøhmen, ved Floden
Chrudimka, sydost for Prag, har 10,000 Indb. og er
bekjendt for sine Hestemarkeder.
Chrulew, Stefan Alexandrowitsch, russisk
General, f. 1808, d. 1870, ledede under Krimkrigen
23de Marts 1855 Udfaldet fra Sebastopol og an
førte 1856 den russiske Hær ved Kars. 1866 blev
han Guvernør over det vestlige Sibirien.
Chrysoberyl, en gjennemsigtig grøn Ædelsten,
som forekommer i Ural, Brasilien og paa Ceylon. —
Chrysolith, et gjennemsigtigt Mineral af
olivengrøn Farve, bestaar af Kiselsyre, Magnesia og
Jernoxydul, forekommer i Lilleasien, Ægypten og
Brasilien og benyttes til Halskjeder og lignende.
Chrysoloras, Manuel, en Græker fra
Konstantinopel, d. 1415, ber 1397 nedsatte sig som Lcerer
i Grcrfl i Florens, kan betragtes som den, der ftrst
bragte fjenbflabet til den gammelgræffe Literatur
til bet vestlige Europa. Han strev en Del theo
logiske Verker samt en grcrst Sproglcrre.
Chrysostomus, („Guldmund“, et
Hædersnavn, han fik paa Grund af sin Veltalenhed),
Johannes, grcrfk Kirkeloerer, f. 347, d. 407,
lagde sig i Begyndelsen efter Retsvidenskaben,
men beftuttebe efter i sit 21de Aar at være
bleven dMt at vie sig tit Kirkens Tjeneste.
Han blev Anagnost (Forelæser) i Menigheden i
Antiokia, men trak sig snart tilbage fra Verden og
levede sex Aar som Eneboer. Efter at bære
kommen tilbage til Antiokia blev han 387 Diakon og
snart efter Presbyter og Biskopens Medhjelper.
Det. glimrende Ry for Veltalenhed og Fromhed,
som han i disse Stillinger vandt, bevirkede, at
han 397 kaldtes til Patriark i Konstantinopel.
Ogfaa her henrev han alle ved sin storartede
Veltalenhed, men fik ved sine hensynsløse Angreb baa
Hoffets Laster mange Uvenner, blandt hvilke var
Keiserinde Eudoxia, som ivrig arbeidede paa at
faa ham fjernet. Dette lykkedes ogsaa 403 ved
Hjelp af en Anklage for Høiforræderi; men Folket,
hvis Yndling han var, krævede ham igjen, og af
Frygt for et alvorligt Oprør maatte man kalde
ham tilbage. Da han optraadte med den samme
Frimodighed som før, faldt han atter i Unaade,
afsattes (404) og førtes til en afsides Egn ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
