Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen. — Colbjørn Torstenson. — Anna Colbjørnsdatter. — Hans Colbjørnsen og Peder Colbjørnsen. — Jacob Edvard Colbjørnsen. — Christian Colbjørnsen - Colchester - Colding, Ludvig August - Colebrooke, Henry Thomas - Colenso, John William - Coleone, Bartolomeo - Coleridge, Samuel Taylor - Coles, Cowper Phipps. — Coleske Taarne - Colfax, Schuyler - Coligny, Gaspard de - Colima - Colins, Alexander - Collart, Claude (Klaudius Kollart) - Collége. — Collége de France. — College - Collett. — Jonas Collett. — Peter Jonas Collett. — Jacobine Camilla Collett. — Robert Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Colchester
hans Betænkninger og Udkast til Love er trykte i
Tidsskriftet „Astræa".
Colchester (udt. Koltsjester), By i Grevskabet
Essex i England, 11 Mil nordost for London,
har 27,000 Indb., Silkefabriker, Skibsverfter og
Østersfiske.
Colding, Ludvig August, danfi Ingeniør og
Fysiker, f. 1815, var f^rst Snedker, tog derpaa
polyteknisk Examen og blev 1858 StadsingeniFr
i KWenhavn. 1869 fik han Titel af Professor.
Han har ifcrr ftuderet Naturkrcrfternes indbyrdes
Sammenhang og er derved kommen til den An
skuelse, at ingen Naturkraft gaar tilgrunde, men
kun gaar over til en anden, naar den synes at
oplMe.
Colebrooke (udt. Kaalbruk), Henry Thomas,
engelsk Filolog, f. 1765, d. 1837, indehavde i
lcrngere Tid forskjellige Embeder i Indien og lagde
sig efter Sanskrit, over hvilket han i „Asiatic
researches“ offentliggjorde vardifulde Afhandlinger.
Colenso, John William, engelsk Theolog, f.
1814, blev 1853 Biskop i Natal. Som saadan
virkede han ivrig for Civilisationens og Kristen
dommens Udbredelse og oversatte en Del af
Bibelen til Zulusproget. 1860 vakte han stor Opsigt
ved Paaftanden om, at man ikke burde paalægge
de døbte Afrikanere den Pligt at forsage
Flerkoneriet, da dette ingensteds i Bibelen var forbudt.
I sine 1861—62 udgivne Fortolkninger af Romer
brevet og Mosebøgerne opkastede han Tvivl om
Helvedstraffens Evighed og om stere af de bi
belske Beretningers Trovardighed. Som Mge
af dette indstevnedes han for en talrig Synode af
Geistlige, som dMte ham til Afsattelse, uden at
dog Dommen blev godkjendt af den Meste en
gelske Ret.
Coleone, Bartolomeo, italiensk HarfFrer i det
15de Aarh., navnes som den ftrste, der brugte
Ildvaaben i Kamp.
Coleridge (udt. Kaalridsj), Samuel Taylor,
engelfl Digter, f. 1772, d. 1834, studerede i Cam
bridge og tilegnede sig tidlig frisindede Anskuelser.
Senere lcrrte han Southey at kjende og lagde
sammen med ham Planer til at grunde en MM
sterrepublik i Amerika. Fra 1795 begyndte
han at holde Forelæsninger i Bristol og gik
derpaa til Tyflland, hvor han studerede i Got
tingen. Efter Hjemkomsten strev han konservative
Artikler i flere Blade, var 1804—05 Guverne
mentssekretar paa Malta og opholdt sig Resten
af sit Liv mest i London. Coleridge regnes til
den saakaldte Sjøskole, og hans Digte viser
desuden Indflydelse af den romantifie Retning i
Tyskland. De mest ansete af hans Verker er
Romancen „Genevieve“, Tragedien „Remorse“,
den poetiske Fortalling „Christable“ og Balladen
„The ancient mariner“. Hans poetiske Verker
udkom samlede 1829.
Coles (udt. Kaals), Cowper Phipps, engelsk
Marineofficer, f. 1819, d. 1870, opfandt de saa
kaldte Coleske Taarne, et Slags pansrede
Taarne eller Kupler paa Krigsflibe, som indestutter
en eller to svære Kanoner, og ved Hjelp af Hjul
og Ruller kan dreies rundt.
Colfax, Schuyler, nordamerikanst Politiker, f.
1823, virkede som Representant for Staten
Indiana ivrig for Slaveriets Ophævelse og vandt i
Debatterne om Kansasspørgsmaalet (1856) Anseelse
som Taler. 1863—69 var han Formand i
Repræsentanthuset og 1868—73 Unionens
Vicepræsident.
Coligny (udt. Kaalinji), Gaspard de, fransk
Feltherre, f. 1517, d. 1572, udmarkede sig allerede
tidlig i Krigene med Spanien og Tyskland, blev
af Henrik den anden udnavnt til Dverftkomman
derende over Fodfolket og fik Titel af Admiral.
1557 forfvarede han med glimrende Tapperhet»
St. Quentin mod Spanierne, men maatte over
give sig og tilbragte derpaa 2 Aar i Krigsfangen
flab. Efter Henrik den andens Dpd sluttede
Coligny sig aabent til Hugenotterne, hvis Lere
han allerede lcenge havde varet hengiven; han
blev fnart deres egentlige Leder og holdt tappert
deres Sag oppe under Forfølgelserne. Efter Fre
den til St. Germain kom han til Paris, vandt
Kong Karl den niendes Agtelse, men vakte derved
Bekymringer hos Enkedronningen. Under det
store Blodbad Bartholomæusnatten (24de Aug.)
1572 dræbtes han af Henrik af Guise.
Colima, Stat paa Republiken Mexikos Vest
kyst, 112 Kv.mil stor med 66,000 Indb.
Hovedstaden, Colima, ved Foden af Vulkanen af samme
Navn, har 31,000 Indb.
Colins, Alexander, belgisk Billedhugger, f.
1526, d. 1612, udftrte den Plastiske Udsmykning
as „Otto-Heinrichsbau“ i Heidelberg og kaldtes
af Keiser Ferdinand den første til Innsbruck for
at fuldføre Maximilian den førstes Monument.
Hans Arbeide paa dette (20 Reliefer) er udmærket
udført.
Collart (udt. Kollar), Claude (Klaudius Kol
lart), franst Militær, gik i svenst Tjeneste og
sendtes 1563 med en Hær mod Norge; han ind
tog lemteland og faldt ind i Trøndelagen, men
blev jaget ud igjen af Almuen, som samlede sig
mod ham. Næste Aar kom han igjen i Spidsen
for 4,000 Mand og erobrede denne Gang
Trondhjem og Fæstningen Stenviksholm, hvor han
imidlertid blev indesluttet af en norsk Hær under
Anførsel af Evert Bild, der sendte ham som Fange
til Danmark, hvor han døde, uvist naar.
Collége (udt. Kaalæsj), i Frankrige og
Belgien Navn paa de larde Skoler. — Collége de
France (udt. Kaalæsj dø Frangs), en videnskll
belig Lareanstalt i Paris, hvor der af omtrent
20 Profesforer holdes offentlige Forelasninger
over flere Videnskaber. — College (udt.
Kaallidsj) kaldes i England de forskjellige
Underafdelinger, af hvilke et Universitet bestaar. Dog bruges
ogsaa der Navnet undtagelsesvis i samme
Betydning som i Frankrige.
Collett, en i Norges nyere Historie bekjendt
Slægt, som nedstammer fra en gammel engelsk
Familie, hvoraf en Ætling 1683 indvandrede
til Norge. — Jonas Collett, Statsmand, f.
1772 paa Rønnebeksholm i det sydlige Sjælland,
d. 1851 i Kristiania, blev 1787 Student ved
Kjøbenhavns Universitet, 1790 juridisk Kandidat,
ansattes derpaa i Rentekammeret, hvorefter han
1795 blev Foged i Numedal og Sandsvær og
1813 Amtmand i Buskerud. I Trangsaarene
1807—08 udmærkede han sig ved den Omsigt, hvormed
han sørgede for at forsyne saavel sit eget som andre
Distrikter med Korn. 1814 var han blandt dem,
som efter Indbydelse af Prins Kristian Fredrik
deltog i Mødet paa Eidsvold den 16de Februar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
