Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Collett. — Jonas Collett. — Peter Jonas Collett. — Jacobine Camilla Collett. — Robert Collett - Colletta, Pietro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Collett
hvor han modsatte sig Prinsens Plan om at erklere
sig for Enevoldskonge. Den 2den Marts 1814
ansattes han as Prinsregenten som Medlem af
Regjeringsraadet og Chef for 2det Departement
(for det Indre), i hvilken Stilling han i For
ming med Statsraad Aall afstuttede Konven
tionen til Moss den 14de Aug. s. A. Efter Kon
ventionens Afslutning var han Medlem as Inter
ims-Regjeringen og indtraadte efter Foreningen
med Sverige i det nye Statsraad som Chef for
Indredepartementet; 1819 blev han Chef for det
nyoprettede Marine-Departement, men overgik 1822
til Finansdepartementet. Som Leder af Rigets
Finansvesen i en Rcrkke af Aar udfoldede Collett
en Dygtighed, der vandt almindelig Anerkjendelse.
1827 blev han sat under Rigsret: 1) for i Strid
med Grundloven at have bevirket 3 provisoriske
Anordninger, 2) for at de af Storthinget revioerede
Gage- og Pensionslister var forelagte Kongen til
Approbation m. m. og 3) for at have foretaget
forskjellige Udbetalinger dels mod og dels udenfor
Storthingets Beslutninger. Dommen udtalte, at
det under Ifte Post Paaklagede Forhold maatte an
sees foranlediget ved en efter Omstcrndighederne
undflyldelig Misforstaaelse af Grundlovens § 17;
for 2den Posts Vedk. blev Collett frifunden, og
for^vrigt blev Anklagen afvift. 1836 fik Collett
som crldste Statsraad af Kong Karl Johan plud
selig Ordre til at opftse Storthinget. For i
nogen Grad at afverge de skadelige Følger af en
OplMning paa en Tid, da ikke engang Budgettet
var behandlet, sendte han Presidenten underhaano
Meddelelse om Kongens Opftsmngsordre, hvorved
Storthinget fik Tid til at behandle de viatigste
Budgetsager, og Odelsthinget til at bestutte Stats
minister LMnskiold sat under Tiltale for Rigsret,
fordi han ei til Protokols havde Protesteret mod Kon
gens landsskadelige Bestutning. Den derpaa ftlgmde
OWsning vakte almindelig Uvillie, og ved sit For
hold i dette vanskelige Tilfælde indlagde Collett sig
stor Fortjeneste af Fedrelandet. Han paadrog sig
Kongens Unaade, men blev til Gjengjeld meget popu
lcrr. Paa et Vink af Kongen søgte han Afsted, som
han fik med fuld Gage i Pension. — Peter
Jonas Collett, Videnflabsmand og Forfatter, en
Brodersøn af den foregaaende, f. ved Drammen
1813, d. 1851, blev 1841 Lektor i Lovkyndighet, ved
Kristiania Universitet og 1848 Professor. I for
skjellige literere Tidsskrifter optraadte ham med en
Del Digte, som udmcrrkede sig ved en smagfuld
Form, men forFvrigt var af mindre Betydning.
Ulige større Bard havde hans i „Den
Constitutionelle“ offentliggjorte litercere Kritiker, som i
væsentlig Mon bidrog til at rense og klare Tidens
poetiske og kunstneriske Bevidsthed. Serlig kan mer
kes hans Bedømmelse as C. N. Schwachs Digte, i
hvilken han drog en bestemt Skillemur mellem den
gamle og den nye Digterstole. Efter hans D^d ud
kom hans Forelcrsninger over „Personretten“ (sidste
Udg. Kra. 1865—66), et Arbeide, der udmerker
sig ved en klar og behagelig Fremstilling. —
Jacobine Camilla Collett, Foregaaendes Hustru
og Henrik Wergelands Søster, fremragende
Forfatterinde, f. 1813 i Kriftianssand, hvor Faderen,
Nicolai Wergeland, dengang var residerende Kapel
lan, fiyttede 1817 med sine Forceldre til Eidsvold,
bes^gte 1827—29 dm herrnhutske Opdragelses
anstalt i Kristiansfeld, ledsagede Sommeren 1834
Colletta
Faderen baa en Reise til Paris og opholot sig
1836—37 hos en Hamburgerfamilie, i hvis literert
dannede Hjem hun modtog en stoerk Paavirkning
af tyst Literawr og Kunst. 1841 agtede hun da
bærenbe Lektor juris P. J. Collett, efter hvis Død
hun jevnlig har opholdt sig i flere af Udlandets Hoved
stæder, iscer i Kjøbenhavn, Stockholm, Paris, Berlin,
og Rom. I Literaturen optraadte Fru Collett
først med nogle anonyme Skisser i „Den
Constitutionelle“ (1841—43). 1847 leverede hun til
Asbjørnsens Aarbog „Hjemmet og Vandringen“
Skissen „Kongsgaard“ og 1851 i „Ydale“ For
tcrllingen „Et Gjensyn.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] 1855 udkom særskilt
hendes betydeligste Arbeide, Fortellingen
„Amtmandens Døtre“ (3bie Udg. 1879), efter hvilken
hun i smere Arbeider som oftest har taget For
fatternavn. Af disse Arbeider merkes:
„Fortællinger“ (gamle og nye, 1860), „I de lange
Nætter“ (1862), „Under ljusa dagar“ (Stockh. 1866),
en Omarbeidelse af en Række Korrespondance
artikler i „Illustreret Nyhedsblad“ fra Berlin og
Paris 1863—64, „Sidste Blade“ (Tre Rækker
1868—72), hvortil „Erindringer og Bekjendelser“
(1874) slutter sig som fjerde Del, og endelig
„Fra de Stummes Leir“ (1877). Desuden har
hun i Aarenes Løb til norske og danske Blade og
Tidsskrifter leveret Digte, Tidsbilleder og andre
Ovsatser. Fru Collett tnbtager paa Grund af
sin Originalitet, sin modne Reflexion og fin rene
og elegante Stil en meget fremragende Plads i
den norske Siteratur. Med djerv gritnobigljeb har
hun i sine Skrifter kjempet for Kvindens Frigje
relse, og hele hendes Digtning kan betragtes som
et meste talentfuldt og begeistret Indlæg i Kvinde
sagen, uden at hendes Arbeider derfor taber
Karaktéren af Kunstverker. Hendes Standpunkt kommer
skarpest frem i „Fra de Stummes Leir“, som
i Danmark har fremkaldt en hel liden Literatur
for og imod. Camilla Collett blev modnet i den
bekjmdte literere Brydning i den førfte Halvdel
af Aarhnndredet; men hendes Produktion for
blev heller ikke uberørt af den derefter følgende
udprægede nationale Bestræbelse i Literaturen, skjent
hun stadig holdt Øiet fæstet paa et enkelt af
Samfundets sociale Brøst. Hun har indtil de sidste Aar
indtaget en Særstilling i den norffe Literatur, idet
hun er den førfte moderne norske Forfatter. —
Robert Collett, ældste Søn af P. J. Collett,
Zoolog, f. 1842, bteb 1874 Konservator ved det
zoologiske Museum i Kristiania og 1875
Universitetsstipendiat. Foruden flere mindre Afhandlinger,
der dels er udkomne særskilt, og dels i norske,
engelske eller tyske Tidsskrifter, har han
udgivet: „Kristiania Omegns ornithologiske Fauna“
(1864), „Norges Fugle og deres geografiske
Udbredelse i Landet“ (1868), „Remarks on the
Ornithology of Northern Norway“ (1872),
„On the assymmetry of the skull in Nyctala
tengmalmi“ (1874), „Norges Fiske“ (1874),
„Bemærkninger om Norges Pattedyr“ (1876),
„Mindre Meddelelser vedrørende Norges
Fuglefauna i Aarene 1873—76 [[** sic, avsl. anf.tegn mgl **]] (1877), flere Afhand
tinger om Nordhavsexpeditionens Dybvandsfiske
(1878), samt Tillæg til „Norges Fiske“ (1879).
Colletta, Pietro, italiensk Militær, f. 1775,
d. 1831, virkede 1799 som Officer i den
neapolitanske Hær for en Forandring i Forfatningen,
blev under Murat Ingeniørgeneral og Statsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
