Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Condé. — Louis den første af Bourbon, Prins af Condé. — Henri den første, Prins af Condé. — Henrik den anden, Prins af Condé. — Louis den anden af Bourbon, Prins af Condé, kaldt den store Condé. — Louis, Prins af Condé. — Louis Joseph, Prins af Condé. — Louis Henri Joseph, Prins af Condé - Condictio sine causa. — Condictio indebiti - Condillac, Etienne Bonnot de Mably - Conditio. — Conditio sine qua non - Condom - Condorcet, Marie Jean Antoine Nicolas Caritat, Marquis de - Conegliano, Cima da, sædvanlig kaldt Cima - Confer, forkortet cfr. - Congleton - Congreve. — Congreve, William (Digter). — William Congreve (General). — Congrevetrykket - Conin - Connaught - Connecticut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Condictio sine caasa
Coligny og rebbebe sig under Myrderierne 1572
ved at afsvarge Protestantismen, samlede senere i
Tyskland en Har, med hvilken han sluttede sig til
Hertugen af Alenyon, og blev tilsidst Protestanternes
Generalissimus; han holdt ftg i flere Aar, men blev
1588 fangen og brabt beb Gift, som man troebe af
sin Hustru. — Hans Søn Henrik den anden,
Prins af Condé, f. 1588, d. 1646, blev opdragen til
Katholik, konspirerede mod Maria as Medici, men
blev greben og holdt i Fcrngsel i tre Aar. Senere
forfulgte han Protestanterne og gjorbe sig tilvens
med Richelieu. — Hans Søn Louis den anden
af Bourbon, Prins af Condé, kaldt den store Condé,
f. 1621, d. 1686, blev tidlig Officer og udmcerkede
sig i Nederlandene mod Sbanierne, som han 1643
totalt stog ved Rocroi. Senere fjæmbebe han i
Elsas, Franken, Katalonien og Nederlandene, stil
lede sig i Frondekrigen paa Hoffets Side, men blev
som FMge af Uenighet» med Mazarin arresteret og
holdt et Aar t Fangenssab. 1651 reiste han Urolig
heder i det sydlige Frankrige, forbandt sig med
Spanierne og stog 1652 de kongelige Tropper ved
Bleneau. Efter frugtesftse Forhandlinger om For
soning gik han til Spanien, hvor han blev General
lissimus. Ved Pyrenaerfreden (1659) fik han
Amnesti og indtraadte atter i den franske Armé,
erobrede 1668 Franche-Comté, kjampede senere i
Nederlandene og fik 1675 efter Turenne Befalingen
over Rhinarméen. — Louis, Prins af Condé,
Greve af Clermont, en Sønnesøns Søn af den
store Condé, f. 1709, d. 1771, tjente i
Nederlandene og kommanderede under Syvaarskrigen
den franske Armé i Nordtystland. — Louis
Joseph, Hertug af Bourbon, Prins af Condé, en
BrodersM af Foregaaende, f. 1736, d. 1818, ud
markede sig i Syvaarskrigen, blev senere Guver
nør i Bourgogne, udvandrede 1789 og samlede en
liden Har af Emigranter, med hvilken han
1792—97 bekjæmpede den franske Republik, ofte med
Held. 1797 gik han i russisk Tjeneste og opholdt
ftg senere mest i England. — Sidstnavntes Søn
Louis Henri Joseph, Hertug af Bourbon,
Prins af Condé, f. 1756, udvandrede 1789,
kjampede i Emigranternes Korps mod Frankrige
og føgte efter Napoleons Tilbagekomst fra Elba
forgjeves at reise en Opstand mod ham i
Vendée. 1830 fandtes han kvalt i sin Seng. Han
var Fader til den bekjendte Hertug af Enghien
(s. d.).
Condictio sine causa, i Romerretten
Tilbagesøgning af en Præstation, der uretteligen er
erlagt, uden nogen gyldig Retsgrund; C. indebiti,
Tilbagesøgning af en Betaling, som er steet ved en
Vildfarelse, uden at nogen Forpligtelfe har funbet
Sted. Det ansees for tvivlsomt, om condictio
indebiti kan opstilles som almindelig
Tilbagesøgningsgrund i norsk Ret, idet Tilbagesøgningen,
hvor saadan efter denne kan finde Sted, i Regelen
vil kunne begrundes paa anden Maade, f. Ex. ved
den Modtagendes Skjødesløshed eller pligtstridige
Uagtsomhed.
Condillac (ud. Kaangdijak), Etienne Bonnot
de Mably, fransk Filosof, f. 1715, 1780, sluttede
sig nærmest til Locke, men andrede dennes System,
forsaavidt forn han antog Forstanden for en passiv
Evne. Hans vigtigste Skrifter er „Traité des
sensations“ og „Essai sur l’origine des
connaissances humaines“.
Conditio, Betingelse. — Conditia sine
qua non, ufravigelig Betingelse.
Condom (udt. Kaangdaang), By i
Departementet Gers i Frankrige, med 8,500 Indb., og
en bekjendt Domkirke.
Condorcet (udt. Kaangdaarse), Marie Jean
Antoine Nicolas Caritat, Marquis de, fransk
Mllthematiker og Filosof, f. 1743, d. 1794, blev
1769 Medlem af Videnstabsakademiet og 1788
dets Sekretar og 1782 Medlem af bet fravfle
Akademi. Paa Opfordring af d’Alembert ind
traadte han som Medarbeider af Encyklopadien
(s. d.); desuden skrev han mod Negerslaveriet og
til Forsvar for Amerikanerne under deres
Uafhængighedskamp. Han sluttede sig med Iver og
Varme til Revolutionen, blev 1791 indvalgt i
ben lobgibenbe Forsamling og 1792 i Konventet.
Her Mede han sig paa Girondisternes Side og blev
kort efter deres Fald anklaget for Forræderi, fang
sledes og døde i Fangstet, idet han stal have taget
Gift. Condorcet har bl. a. skrevet: „Essais
sur l’application de l’analyse à la probabilité
des décisions rendues à la pluralité des voix“,
„Lèttres d’un théologien“, „Vie de Turgot“,
«Vie de Voltaire“ og „Esquisse d’un tableau
historique des progrès de l’esprit humain“, i
hvilket sidste Verk han fremsatter sin Verdens
anskuelse, hvis Grundtræk er, at Mennesket har
Evne til at opnaa en uendelig Grad af
Fuldkommenhed, og at benne Evne engang bil
medføre, at al Elendighed og Nød ophører. Verket
udtaler en tillidsfuld Tro paa Fremskridtet, men
bittert Had til al positiv Religion.
Conegliano (udt. Koneljano), Cima da,
sædvanlig kaldt Cima, italiensk Maler, f. 1480, d.
1517, var en af den ældre venetianske Skoles mest
fremragende Mestre.
Confer, forkortet cfr., sammenlign.
Congleton (udt. Kaangeltn), By i bet engetffe
Grevskab Chester, med 11,000 Indb. og Silke-,
Bomulds- og Læderfabriker.
Congreve (udt. Kaangriv), 1) William, engelsk
Digter, f. 1672, d. 1729, strev en Rakke Komedier
(„The old bachelor", „The double-dealer“, „Love
for love“ m. fl.), som udmærker sig ved skarp
Karaktértegning og frisk, om end ofte vel drøi
Humor. Hans Tragedier og Leilighedsdigte er
af mindre Vard. 2) Sir William Congreve,
engelsk Ingeniør og ©eneral, f. 1772, b. 1828,
har gjort sig bekjendt forn Opfinder af de
congreveske Raketter og Congrevetrykket,
en Methode til at trykke med flere Farver, uden
at lade Papiret gaa mere end én Gang gjennem
Pressen.
Conin, en flydende og flygtig Plantebase, som
tilberedes af Skarntyde. Den er meget giftig og
lammer øieblikkelig Rygmarvens Virksomhed.
Connaught (nbt. Konnaat), Provins i det
nordvestlige Irland, 320 Kv.mil stor med 846,000
Indb., for det meste af ren keltisk Stamme,
Hovedstad Galway.
Connecticut (udt. Kaannettikøt), 1) en af de
Forenede Stater, i Nord begrændset af
Massachusetts, i Øst af Rhode Island; i Syd af
Long-Island-Sundet og i Vest af New-York.
Fladeindholdet er 223 Kv.mil og Folkemængden 540,000.
2) Flod i de Forenede Stater, udspringer i Nedre
Kanada, løber mod Syd mellem Vermont og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
