Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cornaro. — Lodovico Cornaro - Corneille, Pierre. — Thomas Corneille - Cornelius - Cornelius Nepos, se Nepos - Cornelius, Peter von - Corniani, Giovan Battista di, Greve - Cornwall (Grevskab) - Cornwall (Ø) - Cornwallis, Charles, Marquis af - Coro eller Santa Anna de Coro - Coroner - Corot, Jean Baptiste Camille - Corps diplomatique - Corpus - Corpus catholicorum og Corpus evangelicorum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Corneille
Cornaro</sp>, f. 1467, b. 1566, gjorde sig befjenbt
ved sin Bog om Kunsten at leve lcenge („Discorsi
della vita sobria“, 1558).
Corneille (udt. Kornej), Pierre, franfl dra
matiff Digter, f. 1606, d. 1684, levebe som
Advokat i Rouen indtil 1662, da han kom til Paris,
hvor han siden tilbragte et roligt og lidet bevcrget
Liv. Som Digter optraadte han førft med Lyst
spillet „Mélite“, forn førfie Gang opførtes 1629
og gjorde adskillig Lykke. Det samme tiar ogfaa
Tilfceldet med en Del andre Komedier, som
fulgte paa den førfte. Det, som adskilte Corneilles
Komedier fra be tidligere, var nattnlig en mere
indviklet Intrige. 1635 skrev han sin førfte Tra
gebte, „Médée“, og Aaret ester „Le Cid“, til hvilken
sidste Emnet er hentet fra Spanien, og hvis hele
Retning tyder paa romantiffe Indflydelser fra den
spanske Literatur. Denne Vei forlob han dog fnart,
og hans føtgenbe Tragedier, „Horace“, „Cinna“,
„Polyeucte“, „La mort de Pompéi“, „Oedipe“
er alle skrevne i den „klassiske“ Stil, som gjennem
ham lige til den seneste Tid er bleven den raadende
i ben franske Tragedie, hvis Fader han med Rette
kaldes. Ligesaa blev det af Corneille benyttede
Verfemaal, Alexandrinen, i lang Tid det ene
raadende i Sørgespillet faavel i den franfle som i
anbre Landes Literaturer. Den franske Tragedies
Stivhed og Mangel paa Naturlighed er udgaaet
fra en misforstaaet og slavisk Efterfølgelse af
Aristoteles’s Regler for Dramaet, særlig Regelen om
„de tre Enheder“. Dertil kommer en forceret
Stræben efter Anstand og Høitidelighed, som gjør,
at Heltene i Tragedien først og fremst taler og handler
som Helte, Konger og Fyrster — idealt opfattede —,
men ikke i samme Grad som Mennesker med Følelser og
Sibenffaber. Derfor kan Dialogen vel have et
pragtfuldt rethorisk Sving, ligesom i det hele det Sprog,
der taltes i Ludvig den fjortendes forfinede
Hofkredse, hvori Digteren bevægede sig; den fan
indeholde store Sandheder og smukke Alménsætninger,
moralske og religiøse; men Livet og Natursandheden,
som nu engang ikke altid er ophøiet og heroisk,
mangler, og den kolde Fornuft træder ofte i
Følelsens og Lidenskabens Sted. Disse Mangler ved
ben franske Tragedie findes allerede fuldt udviklede
hos Corneille. Sin Virksomhed paa Lystspillets
Omraabe opgav han ikke; 1642 skrev han „Le menteur“,
ber udmærker sig ved et Liv og en Natursandhed, som
er sjeldne Egenskaber i hin Tids Komedie, og
som atter viser tilbage til spanske Forbilleder.
Corneille sættes overordentlig høit as Franstmamdene
og kaldes „den store“. Hans Tragedier udgjør
endnu en Del af de sterre Theatres faste
Repertoire. — Hans Broder, Thomas Corneille,
f. 1625, d. 1709, skrev ogfaa Tragedier, uden dog
pall langt nær at kunne maale sig med sin Broder,
hvem han simpelthen efterlignede. Af hans ca.
40 Dramaer, som forlængst har ophørt at læses
og opføres, kan nævnes „Ariane“ og „Le comte
d’Essex“. Større Ry vandt han paa det
sproglige Omraade; han tog virksomt Del i
Udarbeidelsen af det franske Akademis Ordbog og skrev
alene „Dictionnaire des arts et des scienses“ [[** sic -nse- **]]
og „Dictionnaire géographique et historique“.
Cornelius, Navn paa en gammelromersk Slægt,
blandt hvis Medlemmer især mærkes Scipionerne
(se Scipio).
Cornelius Nepos, se Nepos.
Cornelius, Peter von, tysk Historiemaler, f.
1783, d. 1867, studerede ved Akademiet i
Düsseldorf, kom 1809 til Frankfurt am Main, hvor
han tærte at kjende „Niebelungenlied“ og Goethes
„Faust“, til hvilke Digte han her og fra 1811 af
i Rom tegnede sine berømte Illustrationer. 1819
kalbteB han af Kronprins Ludvig af Baiern til
München for at pryde Glyptotheket med Fresker;
samtidig kalbtes han til Direktør for Akademiet i
Düsseldorf, en Ansættelse, som han modtog 1820,
og 1825 blev han Direktør for Münchens
Akademi. Efter et Par Reiser til Rom flyttede han
1841 til Berlin, hvor han overtog Ledelsen af
Akademiet og med enkelte mindre Afbrydelser
tilbragte Resten af sit Liv. Cornelius’s Hovedstyrke
laa i Kompositionen; hans Motiver er storslagne
og hans Tegning dristig, paa samme Tid som
hans Svaghed i Kolorit og Udførelse springer i
Øinene. Hans Billeder er ncrsten udelukkenbe ud
førte i Fresko; de navnkundigste er de i
Münchenerglyptotheket, i Pinakothekets Loggier og i
Ludvigskirken sammesteds, samt Kartonerne til Fresker for
den paatcrnkte Campo santo i Berlin.
Corniani, Giovan Battista di, Greve, italiensk
Forfatter, f. 1742, d. 1813, mest kjendt for sin
fortrinlige Literaturhistorie „I secoli della
letteratura italiana“ (1804—13).
Cornwall (udt. Kornuaal), det sydvestligste
Grevskab i England, beftaar as en Halvø, som i
Øst grændser til Devonshire og forresten omgives
af Atlanterhavet; Størrelsen er 64 Kv.mil,
Indbyggertallet ca. 260,000. Landet er bjergfuldt, og
Hovednæringsveien er Bergverksdrift.
Cornwall, en Ø ved Amerikas Nordkyst, mellem
Øerne Nord-Devon og Bathurst.
Cornwallis (udt. Kornuaallis), Charles,
Marquis af, engelsk General, f. 1738, d. 1805, deltog i
Syvaarskrigen og senere i den nordamerikanske
Frihedskrig, i hvilken han erobrebe Charleston og vandt
flere Seire, men 1781 maatte overgive sig. 1786
blev han Generalguvernør over Indien, hvor han
med Held kjcempede mob Tippo Saib, 1798
Vicekonge over Irland og fort før sin Døb atter
Guvernør over Indien.
Coro eller Santa Anna de Coro, By i den
sydamerikanske Republik Venezuela, meb 8,200 Indb.
og god Havn.
Coroner (udt. Kaaraaner), en valgt
Embedsmand i England (en for hvert Grevskab), som
har at anstille Undersøgelser angaaende Aarsagerne
til hastige Dødsfald samt Strandinger og Fund.
Corot (udt. Koraa), Jean Baptiste Camille,
fransk Landskabsmaler, f. 1796, d. 1875, uddannede
sig i Paris som Elev af Bertin, hvis akademiske
Manér han dog snart forlod. Hans Malerier er
i egentligste Forstand Stemningsbilleder, oftest med
ganske simple Motiver, men udførte med
overordentlig Finhed og Følelse. Særlig nævnes
„Nymfernes Dans“ og „Solnedgang i Tyrol“ i
Luxembourg-Galleriet i Paris.
Corps diplomatique (udt. Kaar diplomatik),
fransk, samlet Navn paa alle ved et Hof
akkrediterede Gesandter fra fremmede Magter.
Corpus, 1) Legeme; Korporation; Selskab;
Kollegium. 2) et Slags Bogtrykkerskrift midt
mellem Cicero og Bourgeois.
Corpas catholicorum, d. e. Katholikernes
Forening, og Corpus evangelicorum, d. e.
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
