Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Cæsarea. — Cæsarea, nu Kaisarieh (Hovedstad i Kappadokien). — Cæsarea (i Palæstina)
- Cæsarion
- Cæsium
- Cølestin
- Cølestin (Paver). — Cølestin den femte. — Cølestinerordenen
- Cølesyrien, græsk Koile Syria
- Cølibat
- Cønobiter. — Cønobium
- D
- Daa eller Daadyr (Dyr)
- Daa (Adelsslægt). — Claus Daa. — Valdemar Daa. — Gregers Daa
- Daa, Ludvig Kristensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cæsarea (Keiserstaden), Navn paa flere Byer
i det gamle romerske Rige. — Cæsarea,
Hovedstad i Kappadokien, nu Kaisarieh, havde paa Keiser
Valerianus’s Tid 40,000 Indb. og et stort
Myntverk. — Cæsarea i Palæstina var længe Sæde
for den romerske Statholder.
Cæsarion, Cæsars Søn med Kleopatra, f. 47 f.
Kr., blev af Antonius ansat som sin Moders Medregent
i Ægypten, men dræbtes 30 paa Octavians Befaling.
Cæsium, et Metal, som det hidtil ikke har lykkes
at fremstille i fri Tilstand, men som i Forbindelse
med Kviksølv danner et hvidt, krystallinsk Legeme. Det
forekommer i ringe Mængde i flere Arter
Mineralvande og i noget større Mængde i Forbindelse med
enkelte sjeldne Metaller. 1861 blev det opdaget af
Bunsen og Kirchhoff ved Hjelp af Spektralanalysen.
Cølestin, svovlsur Strontian, et krystallinsk,
vandklart, glasglinsende Mineral, som især findes
i Svovllagene paa Sicilien.
Cølestin, Navn paa 5 Paver. Den sidste af
dem, Cølestin den femte, stiftede efter Benedikts
Klosterregler Cølestinerordenen, som nu kun
i Italien har nogle faa Medlemmer.
Cølesyrien, græsk Koile Syria, „Hulsyrien“
eller det lavtliggende Syrien, kaldtes efter
Makedonernes Indtagelse af Syrien, det Lavland, som
omgives af Libanon og Antilibanon; senere hele
Landet fra Libanon til Grændsen mod Ægypten
og Arabien. Se 2 Makk. 10, 11.
Cølibat, af det latinske coelebs, ugift, kaldes
den ugifte Stand, som til forskjellige Tider er gjort
gjeldende som Pligt for Personer i visse Stillinger.
I Oldtiden var saaledes de vestalske Jomfruer i
Rom forpligtede til Cølibat, saalænge de gjorde
Tjeneste ved Vestas Tempel. Allerede i det fjerde
Aarhundrede begyndte Paverne at virke for, at de
Geistlige skulde leve ugifte; Gregor den syvende
fik 1074 Paabudet derom indført i hele den
romersk-katholske Kirke, hvor det endnu gjelder.
Cønobiter kaldtes i den ældste Kirkes Tid de
Munke, som levede sammen i en fælles Bolig,
Cønobium eller Kloster.
*
D.
D er det fjerde Bogstav i alle de nyere
germaniske og romanske Sprogs Alfabeter saavelsom
i de gamle Grækeres og Romeres. — Som
romersk Taltegn betyder det 500, i Musiken den
2den Tone i den diatoniske Skala og i Kemien
Metallet Didym.
Daa eller Daadyr, en i Syd- og Mellemeuropa
forekommende Hjorteart, som ogsaa lever fredet i
Dyrehaver i Danmark og i det sydlige Sverige.
Daa, en dansk Adelsslægt, som første Gang
omtales i det 14de Aarh. — Claus Daa, f. 1579, d.
1641, eiede Herregaardene Ravnstrup og Borreby
paa Sjælland og var en af de rigeste Adelsmænd
i Danmark paa sin Tid. Han blev 1630
Rigsadmiral og ødelagde s. A. Hamburgs Flaade paa
Elben. — Hans Søn Valdemar Daa, d. 1691,
var ivrig Alkymist og ødelagde hele sin Formue
paa frugtesløse Forsøg paa at gjøre Guld. — Med
hans Søn, Gregers Daa, Generalmajor, som
faldt i Slaget ved Gadebusch 1712, uddøde Slægten.
Daa, Ludvig Kristensen, Forfatter og Politiker,
f. 1809 i Saltdalen, hvor hans Fader, Christen
Daae, var Sogneprest fra 1806—17, d. 1877,
blev Student 1826 og kom derpaa, efter 1827 at
have taget anden Examen med Udmærkelse, som
Huslærer til den bekjendte Statsraad Christian
Krogh, som havde stor Indflydelse paa hans
politiske Anskuelser og navnlig lagde Grunden til hans
Forkjærlighed for engelsk Statsskik. Efter sin
Tilbagekomst til Kristiania spillede han en fremtrædende
Rolle inden Studenterverdenen og var ved Siden af
Henrik Wergeland en af Lederne for det nationale
Parti blandt Studenterne. Som Formand i
Studentersamfundet optraadte han med urokkelig
Fasthed, da Universitetslærerne søgte at formaa det
til at indstille Festligholdelsen af Frihedsdagen, og
hans første politiske (1831 anonymt udgivne)
Brochüre: „Syttende Mai og Politiet“, var et Indlæg
i Syttendemaistriden. 1834 tog han filologisk
Embedsexamen og blev 1835 efter Professor
Stenblochs Død konstitueret som Docent i Historie ved
Universitetet. Ved Postens endelige Besættelse blev
han mod det akademiske Kollegiums Indstilling
forbigaaet, og den da endnu lidet fremtrædende
P. A. Munch udnævnt, og ved Konkurrancen om
den efter Prof. Lundhs Død ledige Post i
Statsøkonomi og Statistik blev han, uagtet han under
et Ophold i England og Frankrige havde
forberedt sig i disse Fag, tilsidesat for A. M.
Schweigaard. Hans lykkelige Medbeilere var gamle
Modstandere fra Kampene i Studentersamfundet,
og da Daa — med Rette eller ikke — troede sig
tilsidesat af politiske Hensyn, fyldte dette ham med
en Bitterhed, som for en Del har præget hans senere
Optræden. Dels den formentlige Forurettelse fra
Regjeringens Side og dels hans publicistiske
Virksomhed og dennes Retning henledede
Oppositionens Opmærksomhed paa ham, og 1839 valgte
Storthinget ham til Statsrevisor. Efterat han
forgjeves havde søgt Bestyrerposten ved Kristiania
Borgerskole, begyndte han 1840 at udgive Ugebladet
„Granskeren“, som vakte stor Opsigt ved det
betydelige Talent, hvormed dets Artikler var skrevne,
og den Hensynsløshed og Skarphed, hvormed
Samtidens Forhold og Mænd blev bedømte. Daa
paadrog sig ogsaa Processer og Ubehageligheder;
mellem ham og hans mangeaarige Ven Henrik
Wergeland kom det saaledes til aabent Brud. 1842 og
1845 var han Storthingsmand fra Akershus Amt,
og allerede ved hans første Indtræden i Thinget
henlededes Oppositionens Opmærksomhed paa ham;
han blev strax en af dens Ledere og valgtes 1845
til Præsident i Odelsthinget. Hans stridige og
ubændige Natur gjorde ham imidlertid uskikket
som Praktisk Politiker, idet han ei forstod at
arbeide sammen med det Parti, hvis Meninger han
i Hovedspørgsmaalene delte. 1847 bosatte han sig
midlertidig i Lindaas i Søndre Bergenhus Amt i
den Hensigt der at lade sig vælge til
Storthingsmand, og han blev ogsaa valgt; men Valget
forkastedes af Storthinget. 1848 indtraadte han som
Medarbeider af Dagbladet „Kristianiaposten“,
udgav 1851—53 „den norske Tilskuer“ og redigerede
det førstnævnte Blad fra 1853—56. 1854 var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0332.html
