Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Daa, Ludvig Kristensen - Daab - Daae, Ludvig (Ludvigsen) - Daae, Ludvig - Daae. — Hvas-Daae. — Gul-Daae. — Dun-Daae - Daaseniveau - Da capo, forkortet D. C.. — Da capo al fine - Dacia (Danmark) - Dacien, lat. Dacia (Provins) - Dacier, André. — Anne Dacier - Dacier, Bon Joseph - Dacke, Nils. — Dackefeiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dllllb
4de Reprcrfentant for Kristiania, men havde ingen
videre Indstydelse i Thinget. 1845 blev han Stor
thingsarkivar og udnævntes 1849 til Rektor i
Kristianssand (hvilket Embede han imidlertid ei
tiltraadte), 1850 til Adjunkt og 1852 til Over
lærer ved Kristiania Latinskole, hvorefter han 1862
blev Lektor i Historie efter Rudolf Keysers Fra
tredelse og s. A. Professor, med hvilken Stilling
Bestyrelsen af det ethnografifle Museum var
forenet. I sine sidste Aar optog han paany sin pu
blicistifle Virksomhed og udgav et Tidsskrift,
„Tidstavler“, hvori han bl. a. ogsaa behandlede Dagens
politiske SpFrgsmaal. — Ludvig Kristensen Daa
var en rigt begavet Mand, hvis egentlige Kald
vistnok var Videnstabsmandens, og som ved sin
første Optræden vakte store videnskabelige
Forhaabninger. Da det imidlertid syntes, som om
Universitetsveien skulde være ham sperret, kastede han
sig md i de politiske Kampe, hvorved hans Inter
esser dettes og hans videnskabelige Granskning for
en Del blev afbrudt. Som Historiker har han der
for ikke frembragt noget Verk af sterre Betydning;
men paa Ethnografiens og Geografiens Omraade
har han leveret aandfulde Arbeider af betydeligt
Vcrrd. Hans Stil var tildels knudret og kantet,
men altid original, fyndig og karakteristist. De
betydeligste af hans særskilte Arbeider er: Udsigt
over Ethnologien (1855), Om Nationaliteternes
Udvikling I (1868, ikke fortsat; en Række
Forelæsninger, holdte i Kjøbenhavn), Jordbeskrivelse for
den norske Almue, Lærebog i Geografien, større og
mindre; Lærebog i Verdenshistorien, større og
mindre, Om Kristian Magnus Falsen (1860).
Daab, egentlig den Handling at neddyppe i
Vand, bruges nu om den Akt, hvorved en Person
optages som Medlem af den kristne Kirke. I
overført Forstand bruges det ogsaa om at give
noget Navn, f. Ex. et Skib.
Daae, Ludvig (Ludvigsen), norsk Historiker, fødtes
1834 i Aremark, hvor hans Fader var Prest.
Efter at have tilbragt en Del af sin Barndom i
Kvinesdal, kom han paa Kristiania Kathedralskole
og blev 1852 Student, 1859 filologisk Kandidat
og ansattes s. A. som Adjunkt ved Drammens
Skole. 1863 blev han Universitetsstipendiat i
Historie, 1869 Universitetsbibliothekar og 1876
Professor i Historie i Kristiania. Ved Kjøben
havns Universitets 400-Aars-Jubileum 1879 fik
han Diplom som Æresdoktor i Filosofien. Han
har til forskjellige Tider i sine Studiers Interesse
gjort Reiser baade inden- og udenlands; saaledes
har han tilbragt ca. 2 Aar i Danmark. Det er
Nordens Historie efter Kalmarunionen, han især
har gjort til Gjenstand for sine Undersøgelser, og
han har paa dette Omraade udfoldet en særdeles
omfattende literær Virksomhed. Af hans talrige
Arbeider kan her nævnes „Trondhjems Stifts
geistlige Historie“ (1863), „Norske Bygdesagn“
(I—II, 1870—72), „Det gamle Kristiania“ (1870),
„Norges Helgener“ (1879) og “Kristian den førstes
norske Historie“ (1879), desuden talrige
Afhandlinger over Nordens politiske, kirkelige og literære
Historie i forskjellige Tidsskrifter, navnlig den norske
historiske Forenings, i hvis Stiftelse han deltog.
Endelig har han udgivet en Del historiske
Aktstykker, især Breve. Hans Forfatterskab forener
Lærdom og Grundighed med en kvik Stil og en
underholdende Fremstilling, som gjør, at han
forstaar at vedligeholde Læserens Interesse selv
gjennem de mindste Detaljer.
Daae, Ludvig, Embedsmand og Politiker, f. 1829
i Borgund paa Søndmøre, hvor hans Fader Kaptein
L. Daae boede, blev 1850 juridisk Kandidat og
nedsatte sig 1856 som Sagfører i Borgund. 1869
udnævntes han til Foged i Søndmøre Fogderi
og 1876 til Sorenskriver i nordre Søndmøres
Sorenskriveri. Paa Storthingene 1859—79 var
han Representant fra Romsdals Amt og hørte
paa Grund af sin Dygtighed og Uafhængighed til
Thingets mest anséte og indflydelsesrige Medlemmer.
Han var i flere Aar Præsident, først i Odelsthinget
og senere i Lagthinget. Han hørte stadig til
Oppositionen og var en af de ivrigste Talsmænd
for aarlige Storthing, Stemmerettens Udvidelse
og for Statsraadernes Adgang til Storthingets
Forhandlinger. Daae har altid med Forkjærlighed
syslet med historiske Studier og gjorde ogsaa en
lovende Begyndelse fom historisk Forfatter; men
denne Virksomhed blev afbrudt ved hans
Deltagelse i det politiske Liv.
Daae, en til de Læbeblomstredes Familie
hørende Ukrudsplante, som voxer overalt i Norge.
Hvas-Daae bliver ½—3 Fod høi og er
stivhaaret med stærkt opsvulmede Led. Gul-Daae
ligner den foregaaende, men er større og kjendelig
ved sine omtrent 1″ lange fvovlgule Kroner.
Dun-Daae har indtil 1½ Fod høi Stengel, er
dunhaaret, oventil kjertelhaaret, med jevntykke Led.
Daaseniveau (udt. Daasenivaa), et Slags
Vaterpas, bestaaende af en med Glaslaag forsynet
cylindrisk Daase, som paa en Luftblære nær er
fyldt med Alkohol. Laaget er parallelt med
Daasens Bund, og naar denne staar paa et vandret
Underlag, vil Luftblæren stille sig midt paa Laaget.
Da capo, forkortet D. C, italiensk, „fra
Begyndelsen“, bruges i Musiken for at betegne, at et
Stykke fra Begyndelsen til det Sted, hvor D. C.
staar, skal spilles om igjen. — Da capo al
fine, om igjen fra Begyndelsen til Enden.
Dacia, middelaldersk latinsk Navn paa
Danmark, undertiden paa hele Skandinavien.
Dacien, lat. Dacia, romersk Provins, bestod
af Landene mellem Theis, Donau, Dnjeftr og
Karpatherne; den erobredes 106 e. Kr. af Trajan.
Dacier (udt. Dasie), André, franfl Filolog,
f. 1651, d. 1722, udgav og oversatte flere klassiske
Forfattere. — Hans Hustru, Anne Dacier, f.
Lefebre, f. 1654, d. 1720, udmærkede sig ogsaa
ved filologiske Kundskaber; hun oversatte bl. a.
Terents, Plautus, Anakreon og Aristofanes og
forsvarede mod flere lærde Modstandere den Anskuelse,
at Homer har været en historisk Person.
Dacier, Bon Joseph, fransk Forfatter, f. 1742,
d. 1833, blev 1790 Medlem af Paris’s
Municipalraad, 1800 Bibliothekar ved Nationalbibliotheket
og 1823 Medlem af det franske Akademi. Han
oversatte Xenophons Kyropædi og skrev „Rapport
sur les progrès de l’histoire et de la littératurs
ancienne depuis 1789“.
Dacke, Nils, Bonde fra Bleking i Sverige,
fiyttede ca. 1530 til Småland, blev for adskillige
Voldsgjerninger dømt til store Bøder, og da
han ikke kunde betale disse, sat i Fængsel. Han
flygtede og sluttede sig til en Bande Tyve og
Røvere, hvis Anfører han snart blev. 1542 reiste
han en Opstand blandt de med Gustav Wasas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
