- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
334

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dacke, Nils. — Dackefeiden - Da Costa, Isaak - Daddelpalme. — Dadler - Dag (Del af Døgnet). — Dag, d. s. s. Døgn (s. d.) - Dag (Dellings Søn) - Dag Eilifssøn - Dag Ringssøn. — Dags-Riden - Dagblindhed - Dagbue - Dagfinn Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da Costa

Styrelse misfornøiede Bønder i Bleking og
Småland, drog med en Skare omkring i de nærmeste
Distrikter, brændte og plyndrede Herregaardene,
bræbte Embedsmcrndene og begik mange andre
Voldsomheder. Han stog de tnob ham sendte
Tropper og trcrngte ind i Vstergotland, men lod
sig ved et for ham uheldigt Slag bedage til ©tit*
stand. I Begyndelsen af 1543 vakte han paany
Uroligheder, siog gjentagne Gange, de kongelige
Tropper, men blev endelig ved Åsunden
overrumplet og tilføiet et blodigt Nederlag. Hans
Tropper splittedes, og han selv undkom haardt
saaret. Efter sin Helbredelse forsøgte han vel atter
at vække Oprør, men havde intet Held med sig og
blev det nævnte Aar fangen og skudt. De af ham
vakte Uroligheder har faaet Navn af Dackefeiden.

Da Costa, Isaak, hollandsk Digter, f. 1798,
d. 1860, nedstammede fra en portugisisk
Jødefamilie. Han var en Discipel af Bilderdijk og
skrev foruden en Del theologiske Arbeider
Digtsamlingerne „Poëzij“ og „Festliederen“, de episke
Digte „Vijf-en-twintig-Jaren“ og „Hagar" samt
en Oversættelse as Æschylos’s „Prometheus“. Han
regnes for Hollands betydeligste nyere Digter.

Daddelpalme. Denne Palmeart har sit Hjem
i de varme Dele af Nordafrika og det lykkelige
Arabien, men dyrkes tillige i andre Lande, som
har et lignende Veirlag. Den findes vistnok paa
enkelte Steder i Portugal, Spanien og Italien,
men Frugterne (Dadler), der i det ydre har
nogen Lighed med gule Plommer, modnes ikke
i Europa i den Grad, at Frøet bliver spiredygtigt.
Næsten overalt i Afrika, hvor Daddelen dyrkes i
Mængde, er Frugterne et væsentligt Fødemiddel
for Menneskene, ja endog for Heste og Kameler.

Dag, 1) den Del af Døgnet (Jordens
Omdreiningstid om sin Axe), da Solen er over Hori
zonten. Under Ækvator udgjør Dagen til
enhver Tid af Aaret 12 Timer; men paa Grund
as Jordaxens Skjcrvhed er Dagene udenfor
Ækvator af ulige Længde under de forskjellige Breder
saavelsom paa samme Sted til forskjellige
Aarstider. Ved Polerne varer Dagen ½ Aar og
Natten ligesaa lcrnge; men jo mere Afftanden
fra Polerne ttttager, des mindre bliver Forskjellen
mellem Aarets lcengste og korteste Dag. Et Sted
paa den nordlige Halvkugle har sin lcengste Dag
paa famme Tid (Dato) som et Sted under den
tilsvarende Brede paa den sydlige har sin korteste.
Varigheden af Aarets lcrngfte og korteste Dag
paa fj^tgenbe Steder paa den nordlige Halvkugle,
hvilke indfalder med Sommersolhverv og Vinter
solhverv, ses af nedenstaaende Tabel (fom er be
regnet saaledes, at der ved Solens Op- eller Ned
gang forstaaes det Meblik, da Solens øvre Rand
staar i Horizonten, medens Almanakken er
beregnet for Solens Centrum).
Sted. Geografisk Brede.Længste Dag. Korteste Dag.
Nordkap ... 71° 12′ 82 Dage 0
Tromsø .. , 69 39 68 — 0
Bodø 67 16 43 — 0
Trondhjem . 63 26 20 Tim. 37 Min. 4 Tim. 30 Min,
Kristiania . . 59 55 18 — bl — 6 — 54 —
Kjøbenhavn . 55 41 17 — 33 — 7 — 1 —
Berlin .... 52 30 16 — 50 — 7 — 59 —
Wien 48 13 16 — 5 — 8 — 20 —
Rom 41 64 15 — 14 — 9 — 8 —


Den nu almindelige Inddeling af Maanederne
i 4 Uger og disse i 7 Dage (efter de 7 antagne
Planeter: Saturn, Jupiter, Mars, Solen, Venus,
Merkur og Maanen) var fra umindelige Tider
brugt af Kaldæerne og Ægyterne [[** sic -yp- **]], fra hvilke sidste
Jøberne optog ben med den Forandring, at
Sabbaten, som hos 3Egypterne var Ugens ftrste
Dag, hos Inderne blev dens sidste. Romerne
laante igjen denne Inddeling fra Inderne, og
med Kristendommen blev den derefter forplantet
til alle kristne Folkeslag, som imidlertid Rettig*
potter Ugens første Dag ligesom Ægypterne. De
germaniske Folk har givet de 4 næstsidste Ugedage
Navn efter Personer i den germaniske Gudelære.
De norske Navne paa Ugedagene er: Søndag,
Solens eller Herrens Dag, Mandag, Maanens
Dag, Tirsdag, Guden Tyrs Dag, Onsdag,
Odins Dag, Torsdag, Tors Dag, Fredag,
Gudinden Friggs Dag og Lørdag, Laugardag eller
Vaskedag. 2) d. s. s. Døgn (s. d.)

Dag, i den nordiske Gudelære, Dellings Søn
med Jotunkvinden Nat. Af Alfader fik han Hesten
Skinfaxe, hvormed han om Dagen kjører over
Himlen.

Dag Eilifssøn, anset norsk Lendermand paa
Kong Magnus Barfods og hans Sønners Tid.
Han var gift med Ragnhild, en Datter af Skofte
Agmundssøn, og havde sine fornemste Besiddelser
i Grenafylke og paa Vestfold. Han var en af
Magnus’s troeste Mænd, ledsagede ham paa hans andet
Tog til Vesterhavet, kjæmpede ved hans Side, da
Nordmændene blev overfaldne og var en af
de sidste, som flygtede, efterat Kongen var falden.
Under Sigurd Jorsalfarer stiftede han Nonneklostret
i Gimsø, hvor hans Datter Baugeid blev Abbedisse.
Hans Søn var den bekjendte Gregorius
Dagssøn
.

Dag Rinqssøn, Olav den helliges Frænde
og Søn af Kong Ring paa Hedemarken, maatte
flygte for Olav til Vermeland, men samlede, da
Olav vendte tilbage fra Gardarike, paa hans
Opfordring en Hær paa omtrent 1300 Mand,
med hvilken han stødte til Kongen. Ved
Stiklestad skulde hans Hær have dannet Olavs høire
Fløi; men han tog en anden Vei med sin Flok,
end den, Kongens Hær fulgte, og kom ei frem
til Stiklestad, før Olav var falden. Han angreb
da Bøndernes venstre Fløi og jog dem paa Flugt,
men blev endelig overmandet og maatte flygte.
Denne heftige Kamp kaldtes senere Dags-Riden.
Dags senere Skjebne er ubekjendt.

Dagblindhed, en Følge af forskjellige
Øiensygdomme, som bevirker, at ben Syge ikke taaler
fuldt Dagslys, eller at han ser mindre godt i fuldt
end i svagt Lys.

Dagbue, ben Del af et Himmellegemes
tilsyneladende Bane, som ligger over Horizonten.

Dagfinn Bonde, en Sverre og hans Æt
hengiven og dygtig Birkebeiner, der spillede en
meget fremtrædende Rolle under de norske Borger
krige i bet 13de Aarh. Hans ubrydelige Troskab,
Høisind og Tapperhed gjorde ham tit en af
Birkebeinernes mest ansete Høvdinger, og saavel Sverre
som hans Søn og Sønnesøn betroede ham de
vanskeligste og farligste Poster. Han blev
Gulathingets Lagmand, Sysselmand paa Hordaland og
Kongens Stallare. Under Stridighederne mellem
Kong Haakon Haakonssøn og Skule Jarl var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free