Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danevirke - Dania - Daniel, Hermann Adalbert - Daniell, J. f. - Danielsson, Daniel Cornelius - Danielsson, Anders - Danilo Petrowitsch Njegosch - Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dania
Danmark og Tyskland, fra Hadeby i Øst til
Trenefloden i Vest. Den forstærkedes og udbedredes i
Tidens Løb af Valdemar der store og Margrethe
Sprenghest, men forfaldt senere og blev delvis
nedbrudt. I Krigen 1848—50 tjente den til
Brystværn og Skanseanlæg for den danske Hær;
—63 inddroges dens Hovedlinie under den
nye Danevirkestilling, som befæstedes ved en Række
Skanser, men som allerede i Begyndelsen af 1864
uden Sværdslag blev opgiven.
Dania, latinsk Navn paa Danmark.
Daniel, Hermann Adalbert, tysk Geograf, f.
1812, d. 1871, Professor i Halle, udgav
fortrinlige geografiske Lærebøger samt „Thesaurus
hymnologicus“ og „Codex liturgicus“, som er vigtige
Bidrag til Liturgiens Historie.
Daniell (udt. Dænjell), J. F., engelsk Fysiker
og Kemiker, f. 1790, d. 1845 som Professor ved
Kings college i London, opfandt en
Fugtighedsmaaler (Hygrometer), et Pyrometer og et
Vandbarometer samt et af de konstante galvaniske
Elementer, som har muliggjort Elektricitetens praktiske
Anvendelse. Han har bl. a. skrevet Introduction
to the study of chemical philosophy“.
Danielssen, Daniel Cornelius, bekjendt norsk
Læge og Videnskabsmand, f. 1815 i Bergen, var
først Apothekerlærling i sin Fødeby, reiste derefter
til Kristiania, tog 1835 Preliminærexamen og
blev 1838 medicinsk Examinat. Efter forskjellige
Ansættelser som Militærlæge blev han 1841 Læge
ved St. Jørgens Hospital (for Spedalske) i Bergen,
og udnævntes 1849 til Overlæge ved Lungegaards
hospitalet sammesteds. 1839 paabegyndte han sine
videnskabelige Iagttagelser over den spedalske
Sygdom ved St. Jørgens Hospital, hvilke han
1841—43 ved samme Anstalt fortsatte med offentlig
Understøttelse. 1843 foretog han paa egen
Bekostning en vibenskabelig Reise til Berlin, Wien
og Paris. bl. a. for at studere Hudsygdommene,
og 1847 med offentligt Stipendium en ny
Udenlandsreise i samme Øiemed. Ogsaa senere har
han, dels paa egen Bekostning, foretaget
videnskabelige Reiser, saavel i Norge som i Udlandet.
I sin Fødeby har han i en Række af Aar været
Medlem af flere faste Kommissioner angaaende
Læge- og Sundhedsvæsenet og har siden 1852
været Direktør for Bergens Museum og
Formand i dets naturhistoriske Afdeling og siden
1864 Museets Præses. 1859—76 var han
gjentagne Gange Storthingsmand fra Bergen og 1876,
1877 og 1878 en af Deltagerne i den norske
Atlanterhavsexpedition, i Egenskab af Zoolog. Han
er Medlem af flere inden- og udenlandske
videnskabelige Selskaber og blev 1866 af Lunds
Universitet meddelt Diplom som Doctor medicinæ og
1879 af Københavns Universitet Diplom som
Æresdoktor i det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet. Doktor Danielssen er en meget
frugtbar videnskabelig Forfatter. Foruden talrige
Afhandlinger af medicinsk, hygienisk og naturhistorisk
Indhold i norske og udenlandske fagvidenskabelige
Tidsskrifter har han alene eller i Forening med
andre Videnskabsmænd, udgivet: „Om
Spedalskhed“ (af Danielssen og W. Boeck, 1847; oversat til
Fransk med Titel „Traité de la spedalskhed ou
Eléphantiasis des Grecs“, 1848) „Den spedalske
Sygdom“ (1853), „Samling af Iagttagelser om
Hudens Sygdomme“ (ved W. Boeck og D., 1855),
Danmark
„Syfilisationen anvendt mod Syfilis og
Spedalskhed“ (1858), „Bidrag til Pectinibranchiernes
Udviklingshistorie [[** sic, avsl. anf.tegn mgl. **]] (af Danielssen og J. Koren, 1851)
og i Forening med M. Sars og J. Koren: „Fauna
littoralis Norvegiae“ (II 1856). For Tiden (1879)
er han beskjeftiget med Bearbeidelsen af en Del af
det ved den norske Atlanterhavsexpedition gjorte
rige zoologiske Fund, hvis Beskrivelse han sammen
med J. Koren allerede har paabegyndt i et Par
Afhandlinger: „Fra den Norske
Nordhavsexpedition“ (i Nyt Magazin for Naturvidenskaberne for
Aarene 1877 og 1878).
Danielsson, Anders, svensk Politiker, f. 1784,
d. 1839, blev 1809 Rigsdagsmand og var derpaa
lige til sin Død Lederen for det liberale Parti
inden Bondestanden.
Danilo Petrowitsch Njegosch, Fyrste af
Montenegro, f. 1826, blev 1851 Vladika (Fyrstendømmets
verdslige og geistlige Overhoved), men nedlagde
snart den geistlige Magt, som gik over til en
Arkimandrit. 1852 fik han Krig med Tyrkiet,
hvis Overhøihed han ikke vilde anerkjende. Han
søgte at ordne Skolevæsenet, byggede Veie og
udgav 1855 den første Lovbog for Montenegro.
1858 fik han atter en Ufred med Tyrkiet; ved
Fredsslutningen s. A. blev Montenegros
Landomraade adskillig udvidet. 1860 myrdedes han i
Cattaro af en personlig Uven.
Danmark, i snevrere Betydning d. s. s. det
egentlige Kongerige Danmark, mellem 54°
33′ 26″ (Gjedserodde) og 57° 44′ 52″ (Skagen)
n. B. og 25° 44′ 27″ (Blaavandshuk) og 32° 51′
49″ (Kristiansø) P. L. Det omgives i Vest af
Nordsjøen, i Nord af Skagerak og Kattegat og i
Øst og Syd af Østersjøen og Slesvig.
Størrelsen udgjør 694½ Kv.mil og Folkemængden
1,960,000 Indb. Til Danmark i videre Forstand
eller det danske Monarki bFrer endvidere følgende
Bilande og Kolonier: Island, 1,867 Kv.mil med
ca. 71,000 Indb., Færøerne, 23 Kv.mil med ca.
10,600 Indb., de danske Øer i Vestindien, 5⅓
Kv.mil med ca. 38,000 Indb. samt Besiddelserne paa
Grønland, ca. 1,570 Kv.mil med ca. 9,800 Indb.
Det egentlige Danmark bestaar af Halvøen
Nørrejylland og de danske Øer og hører, med
Undtagelse af Øen Bornholm i Syd for Skaane, til
den store nordeuropæiske Slette. Ligesom den
øvrige Del af denne danner det et bølgeformigt
og bakket Sletteland med ringe Høide over Havet.
Gjennem Jylland gaar en Høideryg i Retning
fra Nord til Syd; den ligger nærmere Øst- end
Vestkysten, er smalest i Syd, bredest i Midten
og forgrener sig i Nord. Fra dette
Høidedrag skraaner Landet af til begge Sider og
danner en bølgeformig Slette af Bakker og smaa
Dale. De høieste Punkter er Himmelbjerget (550
Fod) og Eiersbavnehøi (540 Fod). I den
vestlige Del af Jylland strækker sig fra Syd mod
Nord en nogenlunde flad, skovløs og sandig Hede,
hvor Lyngen er den herskende Plante, og som for
en stor Del er uskikket til Dyrkning. Langs
Vestkysten findes en Flyvesandsdannelse, de saakaldte
Klitter, og indenfor disse flere Kystsjøer („Fjorde“),
af hvilke Ringkjøbingfjord, Nissumfjord og
Limfjord er de betydeligste. Den sidste er kanaliseret,
saa at den forbinder Nordsjøen med Kattegat,
hvorved den nordlige Del af Jylland danner en
langstrakt Ø, som i Nordost løber ud i en smal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
