Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark
sandig Landstrimmel, Skagen. Paa den østlige
Side af Nørrejylland, fra hvis Midte den jydske
Halvø udgaar, danner Kattegat med dets Arm
Lillebelt en Del i Regelen smaa Indstjaringer:
Limfjord, Mariagerfjord, Randersfjord, Kalløvig,
Horsensfjord, Veilefjord og Koldingfjord. Nærmest
Jylland i Vest og skilt fra dette ved Lillebelt
ligger den fyenske Øgruppe, bestaaende
foruden af Fyen af Langeland, Ærø og en Række
smaa Ver. De fleste Øer af denne Gruppe er
lave og stade; i den sydlige Del af Fyen findes
et Bakkeparti, hvis høieste Punkt, Frøbjerg, er
420 Fod Høit. Paa Nordkysten af Fyen danner
Kattegat den af mange Smaaøer opfyldte Odense
fjord. I Nordost for den fyenste Øgruppe og
stilt fra denne ved Langelandsbelt og
Storebelt ligger en Samling af større Øer, den
sjællandske Øgruppe, bestaaende af Sjælland,
Laaland, Falster, Møen, Amager,
Saltholm og i Nordvest Samsø, foruden flere
mindre Øer. Ogsaa de til denne Gruppe hørende
Øer er lave og flade. Det betydeligste Bakke»
parti findes midt i Sjælland, hvis høieste Punkt,
Gyldenløvehøi, er 402 Fod. I det nordlige
Sjælland danner Kattegat en betydeligere
Indskjæring, Isefjord med Roskildefjord, medens
Østersjøen i Øst danner Prestøbugt og den historisk
bekjendte Kjøgebugt. Møens Østkyst bestaar af
Kridtdannelser; her naar Kongsbjerg en HKde
af 453 Fod. De Danmark omgivende Have er
af ringe Dybde og opfyldte af farlige Grunde og
er derfor vanskelige at beseile. Kysten er sandig
og har faa gode Havne. Kattegat forbindes med
Østersjøen ved 3 Seilløb: Øresund, mellem den
svenske Kyst og Sjælland, samt Store- og Lillebelt.
Som Følge af Landets Dannelse er Vandløbene
kun Bække eller Aaer af liden Betydning. De
største findes paa Jylland: Kongeaa, Vardeaa,
Skjemaa og Storaa falder i Nordsjøen; Gudenaa,
Danmarks betydeligste Vandløb, som udspringer
i Nærheden af Veile, gaar efter et Løb af 19 Mil
ud i Randersfjord. Derimod findes et stort
Antal Indsjøer, af hvilke mærkes: Aresjø og
Esromsjø paa Sjælland, Maribosjø paa Lolland
og Skanderborgsjø, Mossjø og Langø m. fl. i
Jylland. Desuden forekommer talrige Myrer
og Kjær, hvilke i det hele udgjør 43 Kv.mil.
Omtrent to Trediedele af Danmarks Fladeindhold
er dyrkbart Agerland. Skovene, som fornemmelig
bestaar af Bøg, bedækker ca. 30 Kv.mil. Klimatet
er tempereret, ustadigt og i Forhold til
Beliggenheden mildt. Vestlige Vinde er de fremherskende.
— Befolkningen tilhører den nordgermaniske Gren
af den gothiske Folkestamme og taler et med Norsk
og Svensk nær beslægtet Sprog. Øerne er dobbelt
saa tæt befolkede som Jylland, hvor der
gjennemsnitlig bor ca. 1,722 Mennesker paa Kvadratmilen.
Den gjennemsnitlige Tæthed af Befolkningen i det
egentlige Danmark er ca. 2,600 pr. Kv.mil. — Den
vigtigste Næringsvei er Agerbruget, som afgiver
betydeligt til Udførsel. De almindeligste Kornsorter
er Hvede, Rug, Byg og Erter; desuden dyrkes Hamp,
Humle, forskjellige Foderurter m. m. Kvægavlen er
betydelig, og Fedevarer samt Heste og Slagtekvæg
udgjør en betragtelig Del af Landets Udførsel.
Industrien er af mindre Betydning, hvorimod Handelen
er levende. Den samlede Vareomsætning udgjorde
1877 ca. 400 Mill. Kroner. Skibsfarten er og-
Danmark
saa af stor Betydning; Handelsflaaden talte 1878
3,153 Skibe med en samlet Dragtighed af 252,063
Tons. Langs Kysterne drives en Del Fiskeri, og
Fisk (mest fersk) udføres Aaret rundt til
Nabolandene Norge, Sverige, Tyskland m. fl.
Forfatningen er ifølge Grundlov af 5te Juni 1849,
revideret ved Lov af 28de Juli 1866, indskrænket
monarkisk. Den utøvende Magt er hos Kongen,
som i Lovsager har absolut Veto og
Opløsningsret. Han maa bekjende sig til den
evangelisk-lutherske [[** bindestrek skal vel beholdes? **]] Religion og er myndig ved det fyldte
18de Aar. Den lovgivende og finansielle
Myndighed utøves af Folket gjennem Rigsdagen, som
samles hvert Aar og bestaar af to selvstændige Thing,
Folkethinget og Landsthinget. Det fyrste
taller 102 Medlemmer, som vcelges paa 3 Aar
ved direkte Balg og almindelig Stemmeret.
Landsthinget, der vælges paa 8 Aar, tæller 66
Medlemmer, hvoraf Kongen udnævner 12 paa
Livstid; de øvrige vælges af Valgmænd ved hvis
Udkaarelse de høiest beskattede Borgere har den
største Indflydelse. Halvdelen af de folkevalgte
Landsthingsmedlemmer fornyes hvert 4de Aar.
Rigsretten bestaar af Høiesteret med et lige Antal
Medlemmer af Landsthinget. — Danmark deles i
administrativ Henseende i 18 Amter samt 1 for
Færøerne. Kjøbenhavn danner et eget
Overøvrighedsdistrikt. I kirkelig Henseende deles det i
7 Stifter og disse i Provstier og Pastorater.
„Den evangelisk lutherske Kirke er den danske
Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.“
Troesbekjenderne udenfor Folkekirken udgjør kun
ca. 1 % af den samlede Befolkning. — 1879 var
194 Mil Jernbaner i Drift, og Telegrafernes
Længde udgjorde 1878 437 Mil. Myntsystemet er
det samme som i Norge og Sverige; Guld er
Myntfod med Kronen som Regneenhed. Statsgjelden
udgjør ca. 170 Millioner Kroner. Hærens Fredsstyrke
er 32,000 Menige og Underkorporaler, og
Krigsstyrken, iberegnet Officérer, 48,982 Mand med 96
Stykker Skyts. Flaaden bestod 1878 af 7 Panserskibe,
96 Træskibe af forskjellig Størrelse og 21
Transportskibe, med en samlet Bestykning af 230
Kanoner og en Besætning af 800 Menige. —
Folkeoplysningen er god og fremmes ved ca. 3,000
Almueskoler. Til Uddannelse af Lærere findes 4
Seminarier. Desuden kan nævnes, at i den senere
Tid er oprettet talrige Folkehøiskoler (1879 ca.
70), hvilke i Regelen nyder Tilskud af Staten.
For den videnskabelige Dannelse og den høiere
Undervisning er sørget ved et Universitet i
Kjøbenhavn, grundlagt 1479, 13 offentlige og 9
private lærde Skoler samt 11 Realskoler. Desuden
findes en polyteknisk Skole, en Landbohøiskole (i
Sorø), en Land- og Sjøofficérsskole, (et Handels
akademi), Kunstakademi og flere mindre Fagskoler.
— Danmarks ældste Historie er indhyllet i Sagn.
Efter hvad der kan sluttes af talrige Jordfund
har der i Danmark ligesom i det øvrige
skandinaviske Norden været 3 Kulturtrin, som almindelig
benævnes Stenalderen, Broncealderen og
Jernalderen; men om ethvert af disse Kulturtrin
tilhører en særskilt Folkestamme, er endnn ikke bragt
paa det rene. Under Jernalderen kom Landets
Beboere, tildels ved de i denne Periode indfaldende
Vikingetog, i Berøring med sydligere Folkeslag og
paavirkedes derved af disses Kultur. Danerne
bekjendte sig ligesom Nordmændene og Svenskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
