- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
350

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Kunst - Dansk Literatur, se Skandinavisk Literatur - Dansk Sprog - Dansk-vestindiske Øer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danst Kunst

men for hele Europas Kunst: Maleren Carstens
og Billedhuggeren Thorvaldsen. Den sidste
gjenvakte Antiken i dens oprindelige Renhed og
Storhed og beherskede i lang Tid hele Europas Kunst.
Til ham sluttede sig H. Vissen, Freund og
Jerichau. Ca. 1820 fremkaldtes ved Eckersbergs
og J. Lunds Virksomhed et strengere Naturstudium
i Malerkunsten. Blandt deres Elever maa nævnes
C. Hansen og Marstrand. Som Bygmestere udmer
kede sig Brodrene Hansen samt Bindesbøll, der
byggede Thorvaldsens Museum. Under den
nationale Bevægelse omkring Femtiaarene fremkaldtes
navnlig ved Høyens Virksomhed en mere levende
Bevidsthed om Kunstens nationale Opgave.
Kunstnerne søgte mere end før sine Opgaver i Nordens
Gudeliv (Frølich og C. Hansen), Danmarks Historie
(Marstrand), Natur (Skovgaard, Rump) og
Folkeliv (Vermehren, Dalsgaard og Bloch m. fl.).
Men i Maleriet har det endnu ikke lykkedes
Danmark at frembringe meget, som af Udlandet
anerkjendes for paa en Gang dygtigt og nationalt [[** sic, punktum mgl. **]] —
Den danske Skuespilkunst har sin Rod i de
Forestillinger, der tildels som Efterligning af de
katholske Mysterier og „Moraliteter“ opførtes paa
Skolerne i det 16de og 17de Aarh. Ved Hoffets
Fester spilledes tyske Komedier, hvori de kongelige
Personer selv deltog. Fra 1633 begyndte
fremmede Kunstnerbander at gjeste Kjøbenhavn, først
tyske, senere ogsaa franske, italienske, hollandske og
engelske, hvilke alene spillede Stykker paa
fremmede Sprog. 1722 fik Capion, Maskinmester ved
en fransk Trup, Tilladelse til at lade opføre
danske Skuespil paa det af ham byggede faste
Theater i lille Grønnegade. Holbergs 20 første
Komedier dannede Kjernen i dettes Repertoire. Det
nye Theater fik dog saa mange Vanskeligheder at
kjæmpe med, at det 1728 maatte stanse efter flere
Gange at have gjort Fallit. 1747 grundlagdes
ved Holbergs Medvirkning „Den danske
Skueplads
“, som neste Aar fik sit eget Theater paa
Kongens Nytorv. Ogsaa dette Theater havde
vanskelig for at bestaa, navnlig paa Grund af
Konkurrencen af franske Skuespillere og italienske
Operasangere, hvilke Hoffet indkaldte og
begunstigede. Fra 1761 fik det imidlertid et aarligt
Tilskud af den kongelige Kasse og gik 1772 over til
„den kongelige danske Skueplads“ under
Overhofmarskallens Styrelse. Efterat den dramatiske
Digtning igjen begyndte at hæve sig efter Holberg,
blev Repertoiret efterhaanden beriget med flere og
fiere hjemlige Stykker. 1771 opførtes det første
originale Syngestykke, Nordmanden Bredals
„Tronfølgen i Sidon“, 1772 J. N. Bruns „Zarine“,
1773 Wessels „Kjærlighed uden Strømper“, og
senere Ewalds med fleres Arbeider. 1808 aabnedes
Rækken af Oehlenschägers Tragedier med „Hakon
Jarl“, og 1825 indførte Heiberg Vaudevillen med
„Kong Salomon og Jørgen Hattemager“. Dansk
Sprog blev det eneraadende fta 1778, da
Kammerherre Warnstedt blev Theatrets Direktør. Han
grundlagde den Skole, som siden har givet den
danske Skuespilkunst dens Særpræg. Balletmestrene
Galeotti (fra 1775) og senere Bournonville
uddannede en eiendommelig, national Ballet. Af
Komponister, som har havt Betydning for
Theatret, kan nævnes: Du Puy, Weyse, Kuhlau og
Hartmann. De mest fremtrædende af
Skuespillerne er: Clementin, H. Wegener, Londeman,

Dllnst-vestindiske Ver

Rose og Madame Montaigu, samtlige Holbergs
Samtidige; derefter: F. Schwarz, M. Rosing, Fru
Walther; senere: Frydendahl, Knudsen, Lindgreen,
Ryge, Madame Heger og Jomfru Jørgensen samt
endelig C. Rosenkilde, Nielsen og Hustru, Phister,
Fru Heiberg, Fru Sødring og M. Wiehe. 1874
fuldførtes et nyt Theater ved Siden af og istedenfor
den gamle Bygning. I København findes desuden
to Sekundtheatre: Kasino (siden 1848) og
Folketheatret (siden 1857), hvilke ikke har Tilladelse til
at spille det kongelige Theaters Stykker. De fleste
større Provindsbyer har ogsaa Theatre, men i
Regelen uden fast Personale.

Dansk Literatur, se Skandinavist Literatur.

Dansk Sprog udgjør en med Norsk og Svensk
nær besicrgtet Gren as den germanifte
Sprogstamme. De ældste Runestene viser ganske det
samme Sprog som ellers i Norden. Omkring
Aar 1000 begyndte Diftongerne at sammentrækkes
til lange Vokaler, f. Ex. Stein til Sten (paa
Runestenene strevet STIN). De ældste danske
Haandstrifter er fra Slutningen af det 12te Aarh.
Under Kalmarunionen paavirkede Dansk og Svensk
hinanden gjensidig, saa de en Tid saa ud omtrent
ens, og undertiden neppe lader sig skjelne fra
hinanden. I det 14de og 15de Aarh. lagdes den
sjællandske Dialekt til Grund for Skriftsproget, og
dettes Overgang til det Trin, hvorpaa det endnu
væsentlig staar i grammatisk Henseende, fuldendtes,
idet den karakteristiske Overgang fra haarde til bløde
Konsonanter foregik i denne Periode. Af udenlandske
Indflydelser paa denne Tid kan nævnes, at
Ordforraadet forøgedes noget ved Optagelse fra
Plattysk. Med Reformationen begyndte en Periode,
under hvilken Sproget ved et livligt baade
materielt og aandeligt Samkvem med Tyskland stadig
optog nye Ord og Former fra Høitysk. Sporene
as denne Indflydelse er endnu synlige i de mange
efter tysk Mønster dannede Endelser samt i
Forstavelserne be, for, er, an m. fl. I det 17de Aarh.
opblandedes Sproget yderligere med Latin, Tyst
og Fransk, Sætningsbygningen omformedes efter
disse Sprogs Mønstre og hele Udtryksmaaden
blev i Regelen kunstig og opskruet. Ved
Holbergs Virksomhed udrensedes igjen betydeligt af
det fremmede Gods, ligesom han gav Sproget en
høi Grad af Bøielighed og Rigdom. Gjennem en
Rcekke dygtige Forfattere vandt Sproget stirre og
større Selvstcendighed, nye Ord dannedes og Resterne
af de fremmede Elementer trængtes mere og mere
tilbage. Bestrcebelserne i denne Retning har
vedligeholdt sig lige til vor Tid, og Sproget er i dette
Aarh. tillige blevet underkastet en videnstabelig
Granskning, som baade har tjent til at fastsætte dets
Grændser ligeoverfor det fremmede og til at kaste
Lys over dets Historie. Rask skrev bl. a. en
videnskabelig dansk Retskrivningslære; gode Grammatiker
er forfattede af Bojesen m. fl.; Chr. Molbech har
udarbeidet en fortræffelig dansk Ordbog, og Sprogets
Historie er baade af ham og af N. M. Petersen
behandlet i udførlige Verker.

Dansk-vestindiske Øer, en dansk Besiddelse
i Vestindien, bestaar af Jomfruøerne St. Croix,
St. Jan og St. Thomas, i Øst for Portoriko,
tilsammen 5½ Kv.mil med ca. 38,000 Indb., af
hvilke Størsteparten er Negre, der siden 1848 er
fri. St. Croix er frugtbar og frembringer
navnlig Sukker. 1755 kom Øerne i den danske Stats

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free