Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dill. — Den almindelige Dill - Dillmann, Christian Friedrich August - Diluvialdannelser - Dimension - Diminuendo - Dimisprædiken - Dimittere - Dimmelugen - Dinorfi - Dimotika - Dina Vinhofers - Dinagepore eller Dinadsjpur (Distrikt). — Dinagepore (Hovedstad) - Dinan - Dinapur - Dinarkhos - Dindorf, Karl Wilhelm. — Ludvig August Dindorf - Diner - Dingelstedt, Franz - Dingenæs (i Middelalderen Thinganæs) - Dingler, Johan Gottfried. — Emil Maximilian Dingler - Dingo - Dinotherium - Dinter, Gustav Friedrich - Dio Cassius - Diocletianus, Gajus Aurelius Valerius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dill
Dill, Slægt af Skjærmplanternes Familie, af
hvilken en enkelt Art, den almindelige Dill,
dyrkes som Kjøkkenplante overalt i Norge.
Dillmann, Christian Friedrich August, tysk
Orientalist, f. 1823, Professor i Kiel, Giessen og
fra 1869 i Berlin, har især indlagt sig Fortjeneste
af den gammeltestamentlige Exegese samt Studiet
af det æthiopiske Sprog, over hvilket han bl. a.
har udgivet en Grammatik og et Lexikon af høit
videnskabeligt Værd.
Diluvialdannelser kaldes de kvaternære
Jordlag, som har afleiret sig umiddelbart før den
historiske Tid ; de synes dannede ved Flom og bestaar
af Ler, Sand og Rullestene. De indeslutter Ben
af store Landpattedyr, Ferskvandsmuslinger og
Menneskerester.
Dimension, Udstrækning, Størrelse.
Diminuendo, i Musiken d. s. s. decresçendo, [[** sjk aksenten i kilden!! **]]
aftagende.
Dimisprædiken, en Kandidats Prøveprædiken.
Dimittere, sende bort; anmelde en til
Adgangsexamen ved et Universitet.
Dimmelugen (af det oldnorske dimmr, d. e.
mørk), den mørke Uge, Ugen mellem Palmesøndag
og Paaskedag.
Dimorfi, den Egenskab ved enkelte krystallinske
Metaller, at de kan optræde i to Krystalformer,
som ei kan udledes af samme Grundform, f. Ex.
Diamant og Grafit.
Dimotika, By i den tyrkiske Provins
Adrianopel, ved Floden Maritza, med 8,000 Indb. og
Væverier. Her opholdt Karl den tolvte sig 1713.
Dina Vinhofers, et usædeligt Fruentimmer
af tysk Herkomst. Ledet af sin Elsker, Oberst Walter,
beskyldte hun Korfitz Ulfeldt far at have villet forgive
Kong Fredrik den tredie; overbevist om Løgn
henrettedes hun s. A. Oehlenschläger har af hendes
Historie taget Stoffet til sit Drama „Dina“.
Dinagepore eller Dinadsjpur, Distrikt i
Forindien, 182 Kv.mil stort med 1,200,000 Indb.
— Hovedstaden, Dinagepore, 45 Mil nord for
Kalkutta, har 30,000 Indb. og Bomuldsspinderier.
Dinan, (udt. Dinang), By i det franske
Departement Cotes du Nord, med 8,000 Indb.,
tidligere Hertugen af Bretagnes Residensstad.
Dinapur, By i Bengalen, ved Ganges, med
42,000 Indb. og en stærk engelsk Garnison.
Dinarkhos, atheniensisk Taler, f. 361 f. Kr., var
en Tilhænger af Antipater, forvistes 307 og dræbtes
290 paa Polysperchons Befaling. Tre af hans
Taler er endnu i Behold.
Dindorf, Karl Wilhelm, tysk Filolog, f. 1802,
1828—33 Professor i Leipzig, har udgivet
fortrinlige kritiske Udgaver af Demosthenes,
Aristofanes, Lukian, græske Tragikere m. fl. Klassikere.
— Hans Broder Ludvig August Dindorf,
f. 1805, d. 1871, udgav ogsaa Klassikere. Begge
besørgede i Forening den nye Pariserudgave af
Stefanus’s „Thesaurus linguae graecae“.
Diner (udt. Dine), Middagsmaaltid.
Dingelstedt, Franz, tysk Digter, f. 1814, var
fra 1836 ansat ved Gymnasiet i Kassel og derpaa
i Fulda, kaldtes 1843 til Bibliothekar i
Stuttgart og 1850 til Theaterintendant i München,
blev 1857 pludselig afskediget, men ansattes
allerede s. A. som Theaterintendant i Weimar.
1867 blev han Direktør for Hofoperatheatret og
1871 for Burgtheatret i Wien. Han har gjort
sig fortjent af den tyske sceniske Kunst som dygtig
Instruktør og ved 1854 i München at foranstalte
en fælles Gjesteoptræden af Tysklands første
Skuespillere i Stykker af tyske Klassikere, ligesom han
i Weimar 1864 og i Wien 1875 har ladet
Shakespeares samtlige historiske Dramaer opføre
fuldstændig og i Sammenhæng. Som Digter har
han især vundet Anerkjendelse ved „En
kosmopolitisk Natvægters Sange,“ [[** tegnrekkefølge sic **]] „Digte,“ [[** ditto **]] „Nat og
Morgen,“ [[* ditto **]] samt ved en Række Noveller, af hvilke
de bedste er samlede i „Novellenbuch“ (1856).
Dingenæs (i Middelalderen Thinganæs), Gaard
i Evindvigs Prestegjeld, Nordre Bergenhus Amt.
Her stod 967 et blodigt Slag mellem Haakon Jarl
og Erik Blodøxes Søn Ragnfred, i hvilket den
første vandt.
Dingler, Johan Gottfried, tysk teknologisk
Forfatter, f. 1778 d. 1855, fra 1800 Apokheker i
Augsburg, grundede 1820 den bekjendte
„Polytechnisches Journal,“ [[** tegnrekkefølge sic **]] som han redigerede til 1840;
han udgav ogsaa flere andre Journaler for
enkelte Grene af Teknologien. — Hans Søn Emil
Maximilian Dingler, f. 1806 d. 1874,
redigerede „Polytechnisches Journal“ 1840—74.
Dingo, en vild Hundeart i Australien,
udmærker sig ved en kort, busket Hale, spids Snude
og smaa, opretstaaende Øren. Den er rovgjerrig og
anretter stor Skade paa Faarehjorderne i
Australien. At tæmme den har ikke lykkedes.
Dinotherium, en med Tapiren beslægtet
uddød kjæmpemæssig Pattedyrslægt fra
Tertiærperioden. Dinotherium var sandsynligvis et af de største
Landpattedyr, som har existeret. Det var mindst 18
Fod langt og havde i Underkjæven to uhyre,
nedadbøiede Stødtænder. Benrester af dette
Forverdenens Dyr er fundne i Tyskland og Frankrige.
Dinter, Gustav Friedrich, tysk Skolemand, f.
1760 d. 1831, blev 1797 Direktør for
Skolelærerseminariet i Dresden, 1807 Prest og 1822
Professor i Königsberg. Han var baade theoretisk og
praktisk virksom for Læreres Uddannelse og
indlagde sig store Fortjenester af det preussiske
Skolevæsen. Han udgav ogsaa talrige Lærebøger og
pædagogiske Skrifter samt en Bibelfortolkning til
Brug for Lærere.
Dio Cassius, græsk Historieskriver, f. i Nikæa
ca. 160 e. Kr. d. ca. 230, indehavde i længere
Tid høie Embeder i Rom. Han skrev et Verk paa
80 Bøger paa Græsk om Roms Historie fra de ældste
Tider til 229 efter Kr., af hvilket 37te—54de Bog
samt nogle Brudstykker endnu er i Behold; Skriftet
vidner om skarp Opfatning, Flid og
Omhyggelighed og er en vigtig historisk Kilde.
Diocletianus, Gajus Aurelius Valerius,
romersk Keiser, f. ca. 240 e. Kr., sattes 284 paa Tronen
af Soldaterne. Han foretog indgribende
Forandringer i Rigets Forvaltning, idet han
udnævnte sin Feltherre Maximianus til Medregent
under Titel af Augustus og indsatte to
Underkeisere med Titel af Cæsar, som efter 20 Aars
Forløb skulde indtage hans egen og Augustus’s
Plads; ligeledes organiserede han
Provinsforvaltningen og Militærvæsenet fra nyt af. Han
indførte ved Hoffet østerlandsk Pragt og Ceremoniel
og foranstaltede 303 en blodig Kristenforfølgelse.
305 takkede han frivillig af og levede derpaa i
Nærheden af Salona i Dalmatien, hvor han
døde 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
