- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
379

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diodoros, kaldet Siculus - Diogenes fra Apollonia. — Diogenes fra Sinope. — Diogenes fra Laërte - Diomedes - Dion - Dione - Dionysios, den ældre. — Dionysios den yngre - Dionysios fra Halikarnassos. — Dionysios Areopagita. — Dionysios (St. Denis) - Dionysos ell. Bakkhos, paa Latin Bacchus ell. Liber, se Gudelære, den græske - Diophantos - Diopterlineal - Dioptrik - Diorama - Diorit. — Dioritporfyr - Dioskorides - Dioskurerne - Diphteritis. — Den epidemiske Diphterit eller den trondhjemske Halsesyge - Dipleidoskop - Diplom. — Diplomatarium - Diplomat. — Diplomati. — Diplomatisk Korps - Diplomatarium norvegicum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Diodoios

Diodoros, kaldet Siculus, græsk
Historieskriver i det første Aarhundrede f. Kr., skrev et
ethnografisk ordnet Verk i 40 Bøger over alle
bekjendte Folks Historie indtil Aar 60 f. Kr.
1ste—5te og 11te—20de Bog samt endel
Brudstykker af Resten er bevarede.

Diogenes fra Apollonia (paa Øen Kreta),
græsk Filosof i det 5te Aarh. f. Kr., tilhørte de
ioniske Naturfilosofer og ansaa ligesom Anaximenes
Luften for det oprindelige Urstof, som han antog
for ogsaa at indeholde det intellektuelle Princip.
Saavel den menneskelige Sjel som alt andet antog
han for Modifikationer af Luften. Af hans Skrifter er
kun enkelte Brudstykker tilbage (udg. af Panzerbiter).
2) Diogenes fra Sinope, berømt græsk
Filosof af den saakaldte „kyniske“ Skole, f. 404 f.
Kr., d. 324, gjorde det til sin Livsopgave at vise,
at den høieste jordiske Lykke bestod i intet at
behøve; han levede derfor i lang Tid i en Tønde
uden nogen anden Bekvemmelighed. Hans bidende
Svar er blevne berømte, og der berettes mange
Anekdoter om ham, saaledes bl. a., at den eneste
Gunst, han udbad sig af Alexander den store, som
besøgte ham, var at denne vilde træde tilside, saa
Solen kunde skinne paa ham. 3) Diogenes
fra Laërte
, græsk epikuræisk Filosof og
Forfatter, ca. 150—200 e. Kr., skrev et Verk om
Filosofiens Historie, hvilket endnu er opbevaret.

Diomedes, Tydeus’s Søn, Konge i Argos,
nævnes hos Homer som en af Grækernes tapreste
Kjæmper for Troja. Senere skal han efter Sagnet
være kommen til Apulien og der have grundet
flere Byer.

Dion, en fornem Syrakusaner, f. ca. 408 f.
Kr., en Ven af Platon og Svigersøn af
Dionysios den ældre, forvistes 366 af Dionysios den
yngre, men vendte 357 tilbage og styrtede ham;
353 blev han snigmyrdet.

Dione, en af Smaaplaneterne mellem Mars
og Jupiter.

Dionysios, den ældre, Tyran i Syrakus, f.
431 f. Kr., d. 367, udmærkede sig i Krigen mod
Karthago og gjorde sig 406 til uindskrænket
Hersker. Han førte blodige Krige med Karthago og
erobrede Rhegium; han var en kraftig og virksom
Regent, men herskesyg og grusom. — Hans Søn,
Dionysios den yngre, herskede grusomt og
fordreves 356 af Dion. Efter et Ophold i Lokri
kom han 346 atter til Magten i Syrakus, men
maatte 343 overgive sig til Timoleon og levede
derpaa i Korinth.

Dionysios fra Halikarnassos, græsk
Historieskriver, opholdt fig fra 30 f. Kr. i Rom og
skrev en romersk Historie fra de ældste Tider til den
første puniske Krig i 20 Bøger, af hvilke endnu
11 foruden nogle Fragmenter er i Behold. 2)
Dionysios Areopagita, saa kaldet som Med
lem af Areopagos, omvendtes af Paulus til
Kristendommen og skal have lidt Martyrdøden som
Biskop i Athen. En Del gnostisk-dogmatiske
Skrifter er med Urette blevne ham tillagte. — Han er
bleven forvexlet med en anden Dionysios, som i
det 3die Aarh. skal have grundet en kristen
Menighed i Paris og anses for Frankriges
Skytshelgen (St. Denis).

Dionysos ell. Bakkhos, paa Latin Bacchus
ell. Liber, se Gudelære, den græske.

Diophantos, alexandrinsk Mathematiker mellem
200 og 400 e. Kr. skrev en Arithmetik i 13 Bøger,
af hvilke de 6 endnu er bevarede; han nævnes
som Opfinderen af den ubestemte Analyse.

Diopterlineal, et ved Landmaaling benyttet
Instrument, ved Hjelp af hvilket Sigtelinier i
Marken overfares paa Papiret.

Dioptrik, Læren om Lysets Brydning.

Diorama, et Maleri, som ved vexlende
Belysning antager et forskjelligt Udseende. Paa begge
Sider af et gjennemsigtigt Stof er en Gjenstand
afbildet med Forsiden paa den ene og Bagsiden
paa den anden Side. Ved indfaldende Lys ses
alene Billedets Forside; ombyttes det indfaldende
med gjennemgaaende Lys, sés alene Bagsiden.

Diorit, en Grønsten, sædvanligst finkornet,
bestaar af Hornblende og en skjæv Feldspat. Naar
Strukturen er porfyragtig, kaldes den
Dioritporfyr. Denne sidste anvendes undertiden til
slebne Plader osv.

Dioskorides, græsk Læge omtrent i Midten
af det første Aarh. e. Kr., skrev et Verk om
Lægemidlerne, som endnu i Middelalderen benyttedes.

Dioskurerne (Zeus’s Sønner), kaldtes Kastor
og Polydeukes (Pollux), Zeus’s Tvillingsønner
med Leda. De dyrkedes som Skytsguder for
Skibsfart og Gjestevenskab.

Diphtheritis, en eiendommelig Form af
Betændelse i en Slimhinde, med hvidlige eller
graalige Afsætninger (Exsudater) paa og i Slimhinden.
Den epidemiske Diphtherit eller, som den
hos os almindelig kaldes, den trondhjemske
Halsesyge
, er, naar den optræder i større
Epidemier, en af vore mest dødelige smitsomme
Sygdomme.

Dipleidoskop, en astronomisk Kikkert, saaledes
indrettet, at enhver Gjenstand, hvis Straaler ikke
indfalder parallelt med Axen, ses dobbelt. Stilles
Dipleidoskopet i Meridianen, angiver det Øieblik,
da Solen ses enkelt, dens Kulmination.

Diplom (græsk Diploma), oprindelig en af
to Blade sammensat Skrive- eller Notistavle;
dernæst en keiserlig Kundgjørelse; nu et Adelsbrev
eller et Dokument, ved hvis Overlevering en
tildeles Doktorgraden. — Diplomatarium,
Samling af Aktstykker (Breve og Dokumenter) af
historisk Interesse.

Diplomat, en Person, som repræsenterer en
suveræn Stat hos en anden Stats Regjering. —
Diplomati, Læren om de for Nationernes
gjensidige udvortes Forhold gjeldende folkeretslige
Grundsætninger, Regler og Vedtægter. —
Diplomatisk Korps (Corps diplomatique), samtlige
de fremmede Magters Gesandter, som er
akkrediterede hos en Regjering.

Diplomatarium norvegicum, Samling
af gamle Breve fra 12te til 16de Aarhundrede,
som er bevarede dels i Original, dels i Afskrift.
især fra københavnske Bibliotheker og Arkiver samt
fra det norske Rigsarkiv; de indeholder Bidrag til
Kundskab om Norges indre og ydre historiske
Forhold, Sprog, Slægter, Sæder, Lovgivning og
Rettergang i Middelalderen og er en uvurderlig Kilde
for Historikere, Sprogmænd og Retshistorikere.
En Prøve paa et norsk Diplomatarium blev
udgivet allerede i 1828 af Gr. Fougner-Lundh; men
Planen til det nuværende Diplomatarium er lagt
og udført af Rigsarkivar Lange, som sammen med


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free