Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drakon. — Drakonisk - Drama (Digterverk). — Om Dramaets Inddeling i æsthetisk Henseende se Art. Digtekunst. — Dramaturgi. — Dramaturg - Drama (By) - Drammen. — Dramselven. — Dramsfjorden - Drangedal - Drankergalskab, d. s. s. Delirium tremens - Drap. — Drapere. — Draperi - Drápa - Draper, John William - Drastisk - Drau ell. Drave - Draug - Draupner - Drava - Drawback - Dreie eller Dreining. — Plandreining. — Pas- eller Kunstdreining. — Dreierbænkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drama
Misfornøielse, han vakte ved sine unaturlig strenge
Lovbestemmelser, skal have nødt ham til at gaa i
Landflygtighed. Efter ham kaldes en overdreven
streng Bestemmelse eller Lov drakonisk.
Drama (græsk δρᾶμα), [[** sjk kilde, er en perispomeni? **]] egentl. Handling, kaldes
et Digterverk, hvori Personerne fremføres talende
og handlende, og som i Regelen er bestemt til at
opføres paa Scenen. Handlingen deler sig i
Exposition, Udvikling og Opløsning; i
Overensstemmelse hermed deles et dramatisk Arbeide ofte i
tre Akter (Handlinger) eller ogsaa i fem, idet det
mellemste Led, Udviklingen, igjen tredeles. Akterne
deles igjen i kortere Afsnit, Scener („Møder“).
Undertiden tilføies et Forspil (Prolog) og et
Efterspil (Epilog). Om Dramaets Inddeling i
æsthetisk Henseende se Art. Digtekunst. —
Dramaturgi, Læren om Dramaets Affattelse saavelsom
om dets sceniske Opførelse. — Dramaturg, en,
som har lagt sig efter Dramaturgi.
Drama, By i Makedonien i Tyrkiet, 7 Mil
øst for Seres, med 8,000 Indb.
Drammen, By i Buskeruds Amt, 4 Mil
vest for Kristiania, ligger paa begge Sider af
Dramselven, ved dens Udløb i Dramsfjorden.
Byen bestaar af 3 Dele: Bragernæs, den
folkerigeste og bedst bebyggede Del paa Elvens
Nordside, og Strømsø og Tangen paa dens
Sydside. Over Elven fører en smukt
konstrueret Bro, bygget i 1812, fra Bragernæs til
Strømsø. Et Stykke nedenfor, mellem
Lierstranden — Bragerøen — Strømsø, gaar den i
1874 opførte Jernbanebro over Elven. Paa
begge Sider omgives Byen af temmelig høie,
tildels skovklædte Aaser. Uagtet den betydelige
Skibsfart har Byen dog ikke nogen egentlig Havn,
naar undtages en liden Bugt ude ved Tangen;
Skibene ankrer op næsten overalt ude i
Elvmundingen, der kun er at betragte som en aaben
Red. Byen er Sæde for Amtets Overøvrighed
og deles i geistlig Henseende i to Sognekald. Den
har en lærd Skole, en Kunstforening, en Afdeling
af Norges Bank, et Theater osv. Med Kristiania
er den forenet ved en Jernbane, hvorhos der fra
Drammen udgaar en Jernbane mod Nord til
Randsfjorden med Sidelinier til Kongsberg og
Krøderen. En tredie Bane til Skien gjennem
Jarlsberg og Laurvigs Amt er under Bygning.
Folkemængden var i 1875 henved 19,000. Handelen
er livlig, især med Trælast, og Drammen er en
af Norges vigtigste Udførselssteder for denne
Artikel. Som Følge heraf er Byens Skibsfart af
megen Betydning. Handelsflaadens Drægtighed
udgjorde i 1876 henved 104,000 Tons, deraf
Dampskibe 1,700 Tons. Drammen havde ved Udgangen
af 1875 ialt 38 industrielle Anlæg, som
beskjeftigede 1,410 Arbeidere. Heraf var 1 Jernstøberi
og mekanisk Verksted med 130 Arb., 3
Skibsverfter med tilsammen 322 Arb., 9 Anlæg for
Tilvirkning af Trævarer med tils. 542 Arb.,
1 Kjæks- og Sukkervarefabrik med 65 Arb., 3
Ølbryggerier med tils. 47 Arb., 4
Brændevinsdestillationer med tils. 31 Arb., 1 Cichorifabrik
med 16 Arb., 2 Mineralvandfabriker med tils.
26 Arb., 5 Tobaksfabriker med tils. 119 Arb. og
1 Fabrik for Nedlægning af hermetiske Madvarer
med 23 Arb. — De tre Bydele udgjorde tidligere tre
særskilte Kjøbstæder. 1 1578 nævnes Bragernæs som
Ladested, hvorfra der foregik betydelig Udførsel af
Dreie
Trælast. Strømsø blev Kjøbstad 1715, og
Tangen (før kaldt Kobbervigstangen) nævnes tidlig
som Toldsted. Først i 1811 forenedes alle tre
Bydele under det fælles Navn Drammen. Byen
har flere Gange været hjemsøgt af voldsomme
Ildebrande, sidste Gang 1870, da ca. 200 Huse lagdes
i Aske. Desuagtet er den tiltaget rask i
Velstand og Folkemængde. — Dramselven, Elv i
Buskeruds Amt, er trods sin ubetydelige Længde
(6 Mil) et af Norges vandrigeste Elvedrag. Den
danner Afløbet for flere betydelige Indsjøer:
Randsfjorden, Tyrifjorden, Spirillen og Krøderen.
— Dramsfjorden, en Arm af Kristianiafjorden,
gaar ind mellem Rødtangen i Hurum og
Dyredalsstrand i Sande og er 4 Mil lang.
Drangedal, Prestegjeld i Bratsberg Amt,
bestaar af Sognene Drangedal og Tørisdal.
Drankergalskab, d. s. s. delirium tremens.
Drap, egentl. Tøi, et Slags tykt, glat, vandtæt
Uldtøi. — Drapere, udklæde kunstnerisk. —
Draperi, et større Stykke Tøi, lagt i frie og
malerisk ordnede Folder.
Drápa, i den oldnorske Digtekunst et Digt i
Versemaalet Drottkvæde, bestaaende af flere ved
Stev adskilte Dele, i Modsætning til Flokkr, et
mindre og i Formen simplere Digt.
Draper, John William, amerikansk Kemiker og
Fysiolog, f. 1811 ved Liverpool i England,
udvandrede 1833 til Amerika, hvor han 1850 blev
Professor i Fysiologi ved Universitetet i Newyork.
Foruden flere betydelige kemiske og fysiologiske Verker
har han udgivet „Europas intellektuelle Udviklings
Historie“, som er bleven oversat til flere Sprog,
hvoriblandt Dansk.
Drastisk, stærkt, kraftig virkende.
Drau ell. Drave, Flod i Østerrige, udspringer
i Tyrol, løber mod Vst og Sydost i en Længde
af 82 Mil og falder nedenfor Essek i Donau.
Draug (egentl. Gjenganger), i den norske
Folkeovertro et overnaturligt Væsen, som har Tilhold
paa og ved Sjøen. Den viser sig hyppigst som
en sjøklædt Mand med en Tangvase istedenfor
Hoved, seilende i en halv Baad, og bebuder altid,
at den eller nogen af det Baadlag, for hvem den
viser sig, skal omkomme.
Draupner, i den nordiske Gudelære Odins af
Dvergene smedede Ring, hvoraf hver niende Nat
drypper 8 ligesaa tunge Ringe.
Dravat (af det franske travade, ustadig Vind),
voldsomt Veir, Overhaling.
Drawbak (udt. Draabak), Statens
Tilbagebetaling af Tolden paa indførte Raastoffer, naar
disse igjen udføres i forædlet Skikkelse.
Dreie eller Dreining, Kunsten ved Hjelp af
et skjærende Verktøi at give forskjellige Gjenstande
af Træ, Metaller, Rav, Elfenben osv., hvilke dreies
om en Axe, den ønskelige Form. Dreining lodret
paa Materialets Axe kaldes Plandreining; ved
Pas- eller Kunstdreining dreies Flader, hvis
Omkreds ikke danner en Cirkel. Dreierbænkene
er af forskjellig Indretning. Den vigtigste Del af
en almindelig Dreierbænk er Spindelen, som ved
Hjelp af et med den forbundet Hjul sættes i en
roterende Bevægelse ved Damp-, Vand eller
Menneskekraft, og hvortil Materialet fæstes.
Kunstdreierbænkene er desuden forsynede med en Indretning,
ved Hjelp af hvilken Materialet under Omdreiningen
kan sættes i en frem- og tilbagegaaende Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
